Skydeidræt til børn med ADHD rammer plet

“Jeg er blevet bedre til at koncentrere mig og fokusere på én ting ad gangen.”

Sådan lød det typiske svar fra de børn med ADHD, der blev spurgt om deres oplevelser med at gå til skydning i lokale skytteforeninger i skoleåret 2016/17.

Børnenes udsagn indgår som en del af fysioterapeut Annegrete Månssons ph.d., der indeholder et kvantitativt studie blandt 128 børn mellem 10 og 14 år med ADHD-diagnose, hvoraf halvdelen gik til skydetræning en gang om ugen i skoletiden, mens den anden halvdel udgjorde en kontrolgruppe. Ph.d.-en omfattede også en kvalitativ del, hvor forældre, børn, skolepersonale og skytteinstruktører blev interviewet.

“Hovedfundene er, at børnene får trænet koncentration og oplever ro i kroppen, når de går til skydning. Derudover synes børnene som oftest, at det er sjovt, og de er motiverede for at deltage,” siger Annegrete Månsson, der ikke er overrasket over resultatet. Danske børn med ADHD eller ADHD-lignende symptomer har nemlig haft stort udbytte af at gå til skydning i skytteforeninger rundt om i Danmark siden 1990-erne.

“Forskellen er, at vi nu har undersøgt indsatsen systematisk og har bedre belæg for at sige, at skydeidrætten har en positiv virkning på børnene,” siger Annegrete Månsson.

Udsagnene fra børnene bekræfter desuden, at det ikke kun er, mens de er til træning i foreningerne, at effekten kan mærkes.

“Skydetræningens teknikker med brug af det dybe åndedræt, grounding, kropsbevidsthedstræning og fokusering indlejres over tid i børnene som en kropsforankret læring, som afspejler sig i andre sammenhænge – for eksempel i skolen og hjemmet,” siger Annegrete Månsson.

Tæt voksenkontakt

For at forstå mekanismerne i skydeidrætten udførte hun en såkaldt kontekstanalyse, hvor hun observerede instruktionen i de skytteforeninger, som børnene kom i og sammenlignede elementerne i træningen med de pædagogiske metoder, som litteraturen anbefaler til børn med ADHD. Og hun fandt mange detaljer, hvor de to ting passede sammen.

“Skydeidrætten handler dybest set om at lære at holde krop og sind i ro – så der kan rammes plet på skiven. Der er en fast struktur i idrætten, og børnene ved hele tiden, hvad de skal. Desuden er skytteinstruktørerne altid tæt på børnene – både af sikkerhedsmæssige årsager, og for at kunne hjælpe og instruere børnene bedst muligt.

Skydetræning for børn og unge med ADHD foregår med salonrifler og patroner. Børnene bruger høreværn og er i tæt kontakt med en voksen skydetræner. Her er det Aksel Rosenkilde, 15 år, som får sparring fra skydetræniner Regnar Buch. Foto: Sif Meincke.

Instruktørerne har en rolig og anerkendende tilgang til børnene, og de bruger ofte kropssprog i stedet for verbalt sprog i deres instruktion. De viser for eksempel, hvordan benstillingen skal justeres eller at skulderen skal trækkes lidt tilbage ved at flytte lidt på barnets krop. Alt sammen foregår i en meget rolig og tydelig atmosfære, og litteraturen anbefaler netop, at barnet med ADHD skal være tæt på en voksen, når det udfører opgaver, der kræver koncentration,” siger Annegrete Månsson.

Hun fandt også flere fælles træk i den måde, skydetræningen gribes an i skytteforeningerne, og den hverdag, som børnene kender fra specialskolerne. Begge steder bruger børnene høreværn og udfører deres opgaver i afskærmede pladser. Mens det i specialskolerne sker af pædagogiske hensyn, er det sikkerheden, der er i spil i skytteforeningerne, men begge steder er rammerne med til at mindske mængden af sanseindtryk, der kan virke forstyrrende på børnenes koncentration.

Værdifuld for fysioterapeuter

Annegrete Månsson vurderer, at hendes forskning på flere måder er værdifuld for hendes fysioterapeutkolleger, for eksempel når de skal rådgive familier med børn med ADHD.

“Det er vigtigt for en fysioterapeut at vide, at muligheden eksisterer, og at de kan anbefale skydning i skytteforeninger som en velegnet idrætsgren for børnene og deres familier. Børn med ADHD kan ofte opleve at stå uden for det fritidsliv, som deres jævnaldrende kammerater er en del af, og det kan have betydning for deres trivsel og livskvalitet. Men her er der faktisk en sportsgren, som fungerer for børnene, uden at noget skal laves om eller tilpasses. Skydeidræt er ens for alle, uanset om et barn har ADHD eller ej – og så er det bare en sidegevinst, at børnene får trænet noget af det, de kan opleve som allersværest, nemlig ro og koncentration,” siger Annegrete Månsson.

Hun peger desuden på, at børn med ADHD ofte er rigtig gode til at ramme plet på skydeskiven, og den prompte feedback, hvor barnet kan se, om skuddet er lykkes eller ej, medvirker til, at børnene oplever succes og dermed stor glæde ved at deltage i sporten.

Hele familien får god oplevelse

“Skydning er også velegnet som familieidræt, og derfor kan en fysioterapeut også anbefale hele familien at deltage i aktiviteterne. Der kan ofte være tale om pressede familier, men i skydeidrætten kan de få nogle gode oplevelser sammen, da idrætten kan dyrkes på tværs af generationer,” siger Annegrete Månsson.

Der findes andre idrætsaktiviteter, der kræver koncentration og ro ^– eksempelvis dart ^– men skydeidrætten har flere fortrin.

“Mange andre idrætter og aktiviteter har elementer af det samme, men indtil nu har jeg ikke kunnet finde nogle aktiviteter, der har ‘hele’ pakken med lige så god effekt på koncentration og kropslig ro: Høreværn, afskærmede pladser, tæt relation til instruktøren, prompte svar på skiven og teknikker, der hjælper krop og sind til ro og balance.”