Fysioterapeuter har rigtig meget at byde ind med i udviklingen af robotter

Hvad laver du?

Jeg er produktspecialist hos PTR Robots, hvor jeg har en masse dygtige kollegaer med en anden baggrund end mig. Mange er robotingeniører. Jeg er den første fysioterapeut herinde og arbejder med at undersøge, hvilke behov de sundhedsprofessionelle har på sygehuse, rehabiliterings- og plejecentre og giver det videre til udviklerne. Så jeg arbejder med at bringe det kliniske behov ind i udviklingen af robotten. Jeg arbejder også med, hvordan vi får implementeret robotten bedst muligt i praksis, så den ikke kommer til at stå og samle støv i et hjørne.

Hvordan er det at være eneste fysioterapeut i en robotvirksomhed?

Jeg skal forklare tekniske sundhedsfaglige begreber, så alle kan få en fælles forståelse. Jeg har naturligvis overvejet, om jeg bliver mindre fysioterapeut af at være i det her felt. Men jeg synes, at jeg er blevet en bedre fysioterapeut af at skulle kommunikere med andre end mine fagfæller. Jeg skal være opdateret, så jeg læser meget mere faglitteratur og flere forskningsartikler, end da jeg var ude i driften på sygehus og plejecenter. Det er en anden måde at være fysioterapeut på, men jeg gør rigtig god brug af den bredde, jeg har med mig fra grunduddannelsen og min kliniske erfaring. Fysioterapeuter har rigtig meget at byde ind med i udviklingen af robotter til det her felt.

Hvordan bruger du din fysioterapeutiske faglighed?

Vi er i gang med at udvikle en patientforflytning- og rehabiliteringsrobot. Så jeg bruger eksempelvis min viden om, hvordan man forflytter en patient korrekt, og hvilke arbejdsstillinger man har undervejs. Jeg skal finde ud af, hvilke behov patienten og den sundhedsfaglige har, og hvordan robotten kan understøtte de behov. Der trækker jeg på hele min fysioterapeutiske baggrund og mit arsenal af erfaringer.

Fysioterapeut Britta Geleijns, Produktspecialist PTR Robots. Foto: Carsten Bundgaard.

Kan du give et eksempel på et behov, som du har givet videre til udviklerne?

Tag robottens to skærme. Her har jeg givet videre, at alt på skærmene skal være meget tydeligt og intuitivt, fordi personalets opmærksomhed altid vil være på patienten. Et andet eksempel er, hvordan robottens strømstik er placeret. Det skal være i en god arbejdshøjde og let tilgængeligt. Hvis vi har en robot, som skal aflaste folk, skal de jo ikke kravle rundt på gulvet og lede efter et stik, der er gemt af vejen.

Hvad er det bedste?

Da jeg arbejdede i praksis, var det svært at få afprøvet en ny idé. Hvis jeg får en idé nu, er udviklerne klar til at prøve det af med det samme. Vi rykker os hurtigt og udvikler undervejs. Og så føler jeg, at jeg kan gøre en forskel ved at give andre fysioterapeuter et redskab, som kan hjælpe dem med at prioritere deres sundhed og sikkerhed højere. Vi kigger ind i en fremtid med færre personale og flere patienter, der er ældre og tungere. Det kræver, at vi tænker anderledes og finder en bedre måde at gøre tingene på.

Hvad er det sværeste?

Jeg har haft en stejl læringskurve i forhold til det robottekniske sprog, og hvordan tingene foregår i en virksomhed, som udvikler robotter. Helt konkret er der mange tekniske ord og termer, som jeg aldrig havde hørt før. Men alle har været rigtig søde til at forklare, når jeg har spurgt. Vi har også fagbegreber og forkortelser i mit felt, som mine kollegaer ikke kender til. Så forklaringen går begge veje.