Vi savner anerkendelse for vores indsats

Frustrationerne får frit løb hos mange af de 683 fysioterapeuter, der har svaret på spørgsmål og skrevet kommentarer i den medlemsundersøgelse, som Danske Fysioterapeuter i februar sendte ud til ansatte fysioterapeuter i regionerne.

Svarene viser, at hverdagen under covid-19 har været præget af stort arbejdspres og usikkerhed omkring egen og andres sikkerhed. Dertil kommer utilfredshed over, at fysioterapeuter har arbejdet side om side med sygeplejersker eller sosuassistenter, der fik op til 3.000 kroner i tillæg, mens fysioterapeuten i mange tilfælde intet fik.

Formålet med undersøgelsen var at afdække de sygehusansatte fysioterapeuters vilkår og udfordringer under covid-19. Et spørgeskema blev sendt bredt ud til godt 1900 fysioterapeuter med vidt forskellige funktioner i regionerne – fra arbejdsmiljø, ph.d.-studier til nærkontakt med covidpatienter. Cirka en tredjedel af de adspurgte svarede helt eller delvist på spørgsmålene.

Stor indsats og nye arbejdsopgaver

Undersøgelsen viser bred enighed blandt fysioterapeuterne på sygehusene om, at de har gjort en forskel under de to covid-19-bølger. Hele 82 procent er enige i påstanden om, at fysioterapeuterne har gjort en særlig indsats. Lige så mange har svaret, at de har kunnet gøre brug af deres fysioterapeutiske kompetencer i behandlingen af covidpatienter.

Men det har ikke været uden omkostninger. Undersøgelsen blev sendt ud i februar, mens der stadig var kog i smittetrykket og gang i forudsigelser om et stigende antal indlæggelser i løbet af de følgende måneder. 59 procent af fysioterapeuterne svarede, at de fik mere travlt, når smittetrykket steg, og hele 65 procent var uenige i påstanden om, at arbejdsmiljøet var bedre sammenlignet med året forinden.

Fysioterapeuternes daglige gøremål ændrede sig under covid-19. Over halvdelen af de adspurgte fortæller, at deres normale opgaver blev nedprioriteret – mange har fået nye arbejdsopgaver.

Mange nævner hygiejne- og rengøringsopgaver, andre har varetaget plejeopgaver eller har fungeret som ‘runnere’ for plejepersonalet. Fysioterapeuterne beskriver også CPAP-behandling blandt de nye opgaver. Nogle beskriver, hvordan de er blevet flyttet til et covid-19-afsnit, selv om de ikke har synderlig erfaring med respirationsterapi.

Kolleger skulle læres op

Der var dermed stor forskel på, hvor stor viden og erfaring de enkelte fysioterapeuter, der blev sat ind på covid-afsnittene, havde med for eksempel respirationsterapi. På Rigshospitalet blev fysioterapeuter hentet ind fra ambulatorier og andre afdelinger, hvor respirationsterapi ikke hører til hverdagens opgaver. Det bemærkede Mette Brøkner, der til daglig arbejder i intensivområdet på Rigshospitalet og er specialeansvarlig fysioterapeut for intensivterapi.

“Lægerne forventede, at vi som fysioterapeuter kunne påtage os ansvaret for at udføre den respiratoriske behandling, men vi havde jo vidt forskellige kompetenceniveauer. Jeg kunne godt selv håndtere det, men jeg havde kolleger, der skulle læres op i forhold til de respiratoriske svære covidpatienter. Derfor opstod spørgsmålet: Hvornår er man klar til at stå på egne ben, når man skal håndtere en meget dårlig covidpatient? Læringskurven var stejl – selv for erfarne fysioterapeuter med kendskab til respirationsterapi,” siger Mette Brøkner.

Hendes kollega Ida Vogth Frøsig Hansen var en af dem, der i mindre omfang havde erfaring med respirationsterapi fra sit arbejde på ortopædkirurgisk afdeling på Rigshospitalet.

“Jeg var absolut ikke blandt de mindst erfarne, men alligevel måtte jeg især i begyndelsen bruge Mette som en fast støtte og mentor,” siger hun.

Fik ikke samme tillæg

De to fysioterapeuter fra Rigshospitalet oplever ikke, at de har fået tilstrækkelig anerkendelse og opbakning for deres indsats, og de adresserer deres frustration til Danske Fysioterapeuter.

“Vi knoklede og påtog os opgaver, som vi ikke var vant til, og samtidig arbejdede vi iført ubehagelige værnemidler, som betød, at vi gik hjem med hovedpine hver dag og i øvrigt udsatte os for lige så høj helbredsrisiko, som de læger og sygeplejersker, som man hørte så meget om i medierne. Men alligevel indgik vi ikke i beredskabet i Region H og fik ikke samme tillæg, som sygeplejersker og sosuassistenter fik. Det kunne Danske Fysioterapeuter godt have kæmpet mere for,” siger Ida Vogth Frøsig Hansen.

Set på landsplan var der stor forskel på, hvordan fysioterapeuter blev belønnet for deres covid-19-indsats. I Region Hovedstaden, som Ida Vogth Frøsig Hansen og Mette Brøkner hører under, var der ingen regionale aftaler. Her var det op til de enkelte tillidsrepræsentanter at forhandle aftaler på plads med ledelserne.

“Der har igennem flere måneder været forhandlinger i gang om tillæg bag lukkede døre hos ledelsen, men vi har endnu ingen tillæg fået,” siger Mette Brøkner.

Det har til gengæld deres kolleger i sygeplejerske- eller sosu-uniform, der fik 3.000 kroner om måneden med begrundelsen, at de skulle udvise stor fleksibilitet, tage imod de kolleger, der skulle hjælpe på covidafsnittene og give dem oplæring og supervision.

Mette Brøkner og Ida Vogth Frøsig Hansen synes selv, deres indsats matchede de krav, der blev stillet til sygeplejersker og sosuassistenter. Flere fysioterapeuter kommenterer ligeledes i medlemsundersøgelsen, at de er stærkt utilfredse med fordelingen af tillæg.

Forskel på fysioterapeuter

Ud over at fysioterapeuterne føler, at de føler, at de er blevet tilsidesat i forhold til plejepersonalet, er der også forskel på honoreringen af de fysioterapeuter, der til daglig har knoklet med covidpatienterne og de fysioterapeuter, der var udset til at stå i beredskab, hvis epidemien skulle udvikle sig i negativ retning. Pudsigt nok var det sidstnævnte, der blev honoreret, selv om de ikke nødvendigvis kom i nærheden af covidpatienterne.

På Regionshospitalet Viborg er fysioterapeuterne organiseret under tre afdelinger: Ortopædkirurgisk, neurologisk og akutafdelingen. Da covid-19 var en realitet i marts 2020, blev det naturligt fysioterapeuterne på akutafdelingen, der fik opgaven med covidpatienter, da akutafdelingens terapeuter i forvejen dækker de medicinske afdelinger.

Ledende terapeut, Gitte Johansen (bagerst tv) og fysioterapeuter fra Akutteamet på Regionshospitalet Viborg, blev overset, da der blev uddelt økonomisk tillæg. Foto: Jesper Voldgaard.

“Det var en turbulent tid, hvor både fysio- og ergoterapeuter sprang på nye opgaver med krum hals og for eksempel passede podestationen, ordnede værnemidler, sendte covid-prøver og gik til hånde på isolationsafsnittet,” siger ledende terapeut Gitte Johansen.

På grund af organiseringen af terapeuterne på Regionshospitalet Viborg har der været forskel på, hvilke opgaver terapeuterne er blevet bedt om at varetage, og der har været forskellige vilkår i de tre ovennævnte afdelinger.

“Det skabte en del konflikt, at nogle kunne afspadsere, mens andre måtte tage ekstra arbejde,” siger Gitte Johansen.

Uligheden blev endnu mere tydelig, da det viste sig, at de fysioterapeuter, der blev udpeget til beredskabet i tilfælde af en udvikling i epidemien, fik 3.000 kroner per måned i tillæg blot for at stå til rådighed, mens fysioterapeuterne i akutafdelingen ingenting fik.

“Det gav nogle kollegiale gnidninger, som vi slet ikke er vant til, og jeg har været nødt til at understrege, at det ikke nytter noget, at de enkelte fysioterapeuter kigger skævt til hinanden, for det er jo noget, der er besluttet ovenfra. Men det er klart, at fysioterapeuterne i akutafdelingen føler sig overset,” forklarer Gitte Johansen og tilføjer, at det nu endelig er forhandlet på plads, at nogle af fysioterapeuterne i akutafdelingen vil få et tillæg i løbet af 2021. Men det bliver et mindre beløb sammenlignet med det beløb, fysioterapeuter i beredskabet får.

Vi skulle selv tage kontakt

Gitte Johansen kunne godt tænke sig, at Danske Fysioterapeuter var kommet på banen af sig selv og havde vist interesse for ulighederne.

“Tillidsrepræsentanten skulle selv henvende sig til Danske Fysioterapeuter for at høre, om der ikke kunne sættes gang i nogle forhandlinger, og følelsen her i huset er, at fysioterapeuternes egen fagforening ikke har kæmpet for sagen,” siger Gitte Johansen. Terapeuterne har oplevet, at fagforeningen har været afventende og ikke opsøgende nok.

“En fagforening skal klæde tillidsrepræsentanterne på, men i denne situation har oplevelsen været, at fagforeningen har spurgt tillidsrepræsentanterne om, hvor langt de er nået. Hvis kontingentet skal have sin berettigelse, så burde Danske Fysioterapeuter have taget teten i stedet for at lade bolden ligge hos tillidsrepræsentanterne,” siger Gitte Johansen.

Missede momentum

Mette Brøkner og Ida Vogth Frøsig Hansen fra Rigshospitalet mener ikke, at Danske Fysioterapeuter udnyttede det momentum, som fysioterapeuternes faglighed fik, da det viste sig, at respirationsterapi og mobilisering var et af de relativt få behandlingsværktøjer, der virkede for covidpatienterne.

“Flere eksperter fremhævede, at respirationsterapien og fysioterapien var opskriften, og det ærgrer mig helt vildt, at vores formand ikke gik ud og støttede udsagnet for eksempel med en erklæring om, hvor dejligt det er, at andre får øjnene op for, hvad fysioterapi også kan bruges til. Det kan godt være, at det ikke havde skaffet 30 nye fysioterapeuter på hospitalerne, men det havde været en god anledning til at understrege, hvad vi kan,” siger Ida Vogth Frøsig Hansen.