Med autorisationen følger pligten til at tage særlige hensyn

Selvom man som fysioterapeut ikke har pligt til at vende tilbage til praktiserende læge i forbindelse med enhver patient, har man pligt til at gøre det, når det er relevant. Det følger af autorisationen. Den lære har en fysioterapeut måttet drage efter en påtale fra sundhedsvæsenets disciplinærnævn for overtrædelse af autorisationslovens bestemmelse vedrørende omhu og samvittighedsfuldhed.

En patient af anden etnisk oprindelse henvender sig i april 2008 til sin læge med hovedpine og øm muskulatur i nakken efter at være blevet påkørt bagfra. Lægen undersøger patienten og henviser til nærmere udredning hos speciallæge samt til fysioterapeutisk behandling, men uden at informere om, at patienten i 2000 blev opereret for lungecancer. I 2009 indlægges patienten med fremskreden cancer i med metastaser til blandt andet hjerne og ryghvirvler.

Efter patientens død har de pårørende klaget over forløbet, og Disciplinærnævnet har givet klagerne medhold i, at den praktiserende læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard blandt andet ved ikke at have oplyst fysioterapeut og speciallæger om den tidligere kræftsygdom.

Men der er også en påtale til den praktiserende fysioterapeut. Nævnet kritiserer ikke fysioterapeutens behandling, der vurderes at være relevant i forhold til undersøgelsesfundene, men det kritiseres, at fysioterapeuten ikke kontakter lægen, da behandlingen ikke har effekt, og tilstanden tværtimod forværres.

Fysioterapeuten har over for nævnet forklaret, at patienten mundtligt var rådet til at kontakte egen læge for at blive yderligere undersøgt, og at han aftalte med patienten, at denne skulle kontakte fysioterapeuten, hvis lægen havde behov for en epikrise.

Men det er ikke nok, vurderer nævnet, der mener, at selvom fysioterapeuter ikke har pligt til at melde tilbage til lægen, bør de gøre det, hvis de mener, at der bør ske yderligere udredning – og særligt i dette tilfælde, hvor patienten havde vanskeligt ved at udtrykke sig på dansk og derfor ikke kunne forventes at formidle fysioterapeutens overvejelser videre til lægen. Desuden indgik det i nævnets drøftelser, at patientens forløb hos fysioterapeuten havde været så langt, at det havde været forventeligt med en kontakt til lægen undervejs.