Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

De får fjernet murstenen på brystkassen

MIN ARBEJDSPLADS / Inge Merete Hansen er 57 år og arbejder på Odder Kommunes Træningscenter.

Hvad laver du?

Jeg er ansat i Odder Kommunes Træningscenter, hvor jeg i øjeblikket kun har opgaver, relateret til jobcenteret. Her indgår jeg blandt andet i det tværfaglige rehabiliteringsteam, der er en del af førtidspensionsreformen fra 2013. Borgere, der er i risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet, skal tilbydes ressourceforløb, hvor træning kan indgå, for eksempel i forbindelse med langvarige smerter i ryg og nakke. Som noget ret unikt har vi i Odder Kommune desuden oprettet et tilbud om fysioterapeutisk træning i forbindelse med jobcenterets stresshåndteringsforløb. Jeg har fire forløb med stresshold pr. år og to hold pr. år for borgere med angst.

Hvordan har du kvalificeret dig til at arbejde med stressramte?

Jeg har en bred erfaring og har både arbejdet på klinik, som mobil fysioterapeut, på genoptræningscenter, plejehjem og med børn med psykiske og fysiske handicap. Da jobcenteret henvendte sig og bad om træningscenterets hjælp, skyndte jeg mig at springe til, fordi jeg syntes, jeg havde noget at byde ind med på grund af mine meget brede kompetencer. Men bortset fra et praktikforløb på psykiatrisk afdeling er det en gruppe, jeg ikke tidligere har haft kontakt med. Jeg kan godt lide at have med nye ting at gøre og at udvikle mig selv rent fagligt.

Hvordan har du udviklet tilbuddet?

Jeg var inspireret af et foredrag med fysioterapeut og ph.d. Nina Schriver om træning i naturen, men jeg havde også svært ved at se mennesker med stress og angst og den sårbarhed og skrøbelighed, der følger med, træne i et lukket rum med mennesker, de ikke kender. Desuden spillede det ind, at jeg har boet på landet og er vant til at være i naturen. Naturen er et frirum. I et fitnesscenter er der forventninger om, at du skal op at yde det samme de andre, men i naturen er der ingen forventninger. Men det er selvfølgelig ikke nok at komme ud. Borgere med stress og angst giver udtryk for, at de er ude af kontakt til sig selv, så vi skal uden for stierne og have gratis sansestimuli. Ude hvor der er blødt, hvor der er træer, man skal udenom, og bække man skal springe over. Det giver en bedre kropsfornemmelse, øget styrke, kondition og bedre vejrtrækning.

Hvor tit mødes holdene?

Angstholdene kører kun én gang om ugen. Også stressholdene starter med at mødes en gang om ugen i to timer. I begyndelsen kan de ikke rumme mere, fordi de også skal til mindfullness. Efter fire uger øger vi så til to gange pr. uge, hvor vi er inden døre den ene gang, hvor jeg bruger BAT (Body Awareness Therapy, red.) BAT’en bruger jeg også ude i skoven, så de har nogle øvelser, de kan tage med sig i dagligdagen, når det presser på. Men ellers går vi tur og leger. Som tidligere børnefysioterapeut er jeg vant til at være kreativ og finde på lege. Vi voksne har glemt at lege – måske er det derfor, der er så mange stressramte?

Får de det bedre?

Helt klart. De fører en træningsdagbog med et velværeskema. I begyndelsen ligger gennemsnittet på 4, men når forløbet er slut, er det oppe på 8-10. De får humør, energi og afslappethed, og de kommer til at mærke sig selv. Jeg kan også se en fysisk forandring. De får en bedre balance og bliver for eksempel bedre til at stå på tæer. De får en bedre kropsholdning, får bedre vægtfordeling og står på begge ben. De fleste kommer af med deres stresssymptomer, får normal søvn igen, får fjernet murstenen på brystkassen og kommer af med tankemylderet, fordi de er kommet tilbage til deres krop.

Det er en lille gruppe, batter det noget?

Der bliver flere og flere stressramte, så det er vigtigt, at vi udvider vores tilbud til dem. De praktiserende læger her i byen har efterspurgt et lignende tilbud, så det i højere grad bliver forebyggelse, og de har et sted at henvise til, før folk er truede på deres job. Vi skal tænke fysioterapi bredere. Det handler om at få den enkelte til at mestre sit liv.

Hvad er det bedste ved dit job?

At se borgernes forandring efter udeturene. De kan komme triste, vrede, matte og indesluttede og så ende op med sol i øjnene, smil på læberne og fyldt med energi.

Har det bredt sig til andre kommuner?

Jeg har haft interesserede terapeuter fra jobcentre i andre kommuner med på skovtur, men der er vist endnu ingen, der har et tilsvarende tilbud. Det er et nyt område inden for fysioterapi, men jeg håber, at andre kan blive inspireret og vil meget gerne videregive mine erfaringer.