Risiko for varige lungeskader

At ligge i respirator er en hård omgang for kroppen, da patienten er sederet og dermed helt passiv, mens respiratoren overtager vejrtrækningen. Det har været kendetegnende for patienter med covid-19, at de har ligget længe i respirator og haft svær respirationssvigt med behov for høje doser ilt. Lungerne og hjertet er i den situation særligt påvirket. Det fortæller fysioterapeut, ph.d.-studerende Linette Kofod fra Hvidovre Hospital.

Hun har specialiseret sig i lungeproblematikker, er med i bestyrelsen for Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi og har i forbindelse med coronakrisen behandlet indlagte patienter med covid-19. Hun har også undervist det tværfaglige personale i respirationsfysioterapi.

Hun fortæller, at behovet for meget ilt betyder, at lungerne ventileres med overtryk og med en høj iltkoncentration, der kan skade lungerne. Især overtrykket og den gentagne åbning og lukning af alveolerne medfører mekanisk stress på lungerne, som forværrer inflammationen og kan resultere i arvæv. Hjertet belastes af det ekstra tryk i lungerne, som det skal overvinde for at pumpe blodet rundt i kroppen.

”Alt i alt har vi derfor set, at de patienter, som er kommet ud af respiratoren, har nedsat styrke i hele kroppen, ofte Critical Illness Polyneuropathy (CIP) eller lignende og dertil et højt ekstra iltbehov ved bevægelse. Hvis man laver en udvidet lungefunktion, hvor man tester patienternes diffusionskapacitet i lungerne, vil man se, at den er nedsat. Selv om iltmætningen måske er fin i hvile, så vil den falde, når patienten bevæger sig, og ilten forbruges hurtigere. Den nedsatte lungekapacitet kan både skyldes skadet lungevæv og nedsat styrke i thorax og respirationsmusklerne,” uddyber Linette Kofod.

Prognosen er ukendt

Man kan ikke i dag med sikkerhed sige, hvordan prognosen er hos patienter, der har ligget længe i respirator efter covid-19. Flere forskere er i gang med follow up-studier, men resultaterne er endnu ikke opgjort. Derfor er det også uvist, om patienterne vil kunne genvinde det tidligere funktionsniveau.

”Mit umiddelbare bud vil være, at de fleste af dem, der har været i respirator, for altid vil have en begrænsning i forhold til tidligere. Jeg tænker, at man fint kan genvinde det tidligere selvstændige aktive liv, men når man presser kroppen (for eksempel med løb, gang på trapper e.l.), vil de mærke en åndenød, måske træthed eller svaghed,” siger Linette Kofod.

Lungemedicinsk ambulatorie på Hvidovre Hospital har set nogle af de patienter, der har været indlagt med covid-19, til opfølgende kontrol. Nogle af de hårdest ramte, som f.eks. har været i respirator, blev udskrevet svækkede og var begrænsede af åndenød og eventuelt med stort iltbehov under bevægelse.

”Nogle af dem kommer nu gående uden ilt, men hvor lang tid der går, inden de er oppe på et funktionsniveau som før, ved vi ikke,” fortæller Linette Kofod.

Særlige hensyn i genoptræning

På spørgsmålet om, hvorvidt der skal tages særlige hensyn i genoptræningen af patienter med covid-19 i primærsektoren, svarer Linette Kofod:

”Man skal være særligt opmærksom på saturationen, det vil sige iltmætningen, i kroppen. Det er nemlig netop under træning og i bevægelse, at iltmætningen kan falde og iltbehovet stige. I de tilfælde må man levere ilt under træningen og undgå for høj intensitet. Fysioterapeuterne skal også huske at undersøge bevægeligheden i thorax og at få patienterne til at lave dybe indåndinger for at vedligeholde ventilationen i lungerne og bevægeligheden i thorax. På hospitalet oplever fysioterapeuterne, at respirationsdybden og derved ventilationen ofte begrænses af hoste og nedsat styrke i thorax. Det skal man også have fokus på,” foreslår Linette Kofod.

Det er ifølge Linette Kofod også vigtigt at tage højde for, at nogle patienter har nedsat synkefunktion, så de fejlsynker. Hvis de samtidig også har nedsat ventilation, er de i risiko for at få en pneumoni. Der er desuden flere patienter, der kan være påvirket kognitivt eller har psykiske følger af det lange og skræmmende forløb.

Svært at opnå tidligere funktionsniveau

Jo bedre patientens funktionsniveau var før infektionen med corona, jo bedre chancer er der formentlig for at genvinde funktionsniveauet.

”Længden af respiratoropholdet har også stor betydning for, hvor let man genvinder funktionsniveauet. Patientens hjerte- og lungefunktion ved udskrivelsen, eventuelle komorbiditeter, patientens mulighed for at få støtte fra pårørende og villighed til at træne, er alle faktorer af stor betydning for langtidsprognosen. Fysioterapeuter kan med fordel bruge The Post Covid Functional Status Scale (PCFS), som er et redskab, der særligt er udarbejdet til at vurdere funktionsevnebegrænsninger hos patienter med covid-19,” siger Linette Kofod.