Studerende hjælper socialt udsatte

Når fysioterapeutstuderende møder socialt udsatte borgere, bliver deres forståelse for de udsattes livsvilkår skærpet, og de får et bedre grundlag for arbejdet med at mindske ulighed i sundhed. Sådan lyder logikken i den indsats, som fysioterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP) har arbejdet med siden 2011.

”Mange af vores studerende er resursestærke personer, der kommer fra gode vilkår, og derfor er der en risiko for, at de er lidt privilegieblinde. De kan f.eks. have svært ved at forstå, hvorfor udsatte borgere har svært ved at træffe de sunde valg,” forklarer lektor og fysioterapeut Nicolas Kjerulf fra KP.

Udsatte borgere kommer i dag stort set ikke i fysioterapiklinikkerne, enten fordi det er for dyrt, for besværligt, eller fordi de lider af angst eller har et misbrug. Derfor bør fysioterapeuterne opsøge de udsatte borgere, lyder ræsonnementet.

Den foreløbige kulmination på indsatsen er oprettelsen af et valgfag med start på 3. semester på KP, hvor de studerende blandt andet skal arbejde i en frivillig social organisation i 120 timer. Her skal de opnå ligeværdige relationer med de udsatte borgere om ’et fælles tredje’ – for eksempel gadefodbold – for derigennem på sigt at byde ind med deres sundhedsspecifikke ydelser i form af gode råd om sundhed. Det første hold på syv studerende afsluttede valgfaget i foråret.

”Jeg har fulgt dem tæt, og de fortæller mig, at det er meningsfuldt at mødes med socialt udsatte borgere.

”De studerende er blevet mere tolerante og forstående over for udsatte borgere og dermed også bedre fysioterapeuter,” siger Nicolas Kjerulf.

Gadefodbold

Interessen for at skabe en bedre forståelse mellem fysioterapeuter og udsatte borgere begyndte i 2011, hvor skolens nuværende uddannelsesleder, Jannick Marschall, fik en aftale i stand med den sociale organisation Ombold, der arrangerer fodboldturneringer for udsatte borgere og Homeless World Cup, der arrangerer verdensmesterskaber i gadefodbold for hjemløse. Aftalen indebar, at fysioterapeutstuderende deltog som behandlere i turneringerne.

På baggrund af erfaringerne blev der senere søgt EU-midler til et treårigt skandinavisk projekt, hvor fysioterapeutuddannelserne i København og Oslo, samt idrætshøjskolen i Falun i Sverige, sendte studerende ud i feltstudier blandt socialt udsatte borgere. De danske studerende besøgte blandt andet et gadehospital for narkomaner i Oslo og et højsikringsfængsel i Halden, også i Norge, hvor de spillede gadefodbold med de indsatte.

”Det blev en intens oplevelse for de studerende, der måtte erkende, at de havde haft mange fordomme om de udsatte borgere, men mødet med dem skabte en afstigmatisering,” forklarer Nicolas Kjerulf.

Akavet tavshed i begyndelsen

I begyndelsen var stemningen ved fodboldturneringen i højsikringsfængslet præget af akavet tavshed, men som kampene skred frem, blev barriererne gradvist nedbrudt, og stemningen blev mere afslappet.

De studerendes erfaringer fra det skandinaviske projekt var så udbytterige, at KP efterfølgende oprettede det nye valgfag. Selv om valgfaget hører hjemme på 7. semester, kan de studerende udføre deres kvote af frivillige timer i løbet af 3. til 6. semester. Samlet set er forløbet berammet til seks uger og giver 10 ECTS-point.

Når de fysioterapeutstuderende møder de udsatte borgere, har de naturligvis mulighed for at drøfte sundhedsfaglige problemstillinger, men det er ikke fagsnakken, der er i højsædet. Valgfaget har i stedet hovedfokus på de generiske kompetencer, så som at kunne tale sammen og skabe en tillidsfuld relation.

”Det vigtigste element, når man arbejder med sundhed for socialt udsatte, er at skabe tillid, og tillid er ud fra en fysioterapeutisk synsvinkel fundamentet for al behandling. Mange af vores studerende har beskrevet, hvordan de er nødt til at ’hoppe ud af ekspertrollen’, fordi det ikke nytter at optræde som den kloge og docerende rådgiver. Den slags personer har de udsatte borgere mødt hele deres liv, og dem er de godt trætte af. Derfor fylder relationsarbejdet allermest i valgfaget, og når den gode relation er skabt, kan det tænkes, at den udsatte borger hen ad vejen selv når frem til, at han eller hun måske skulle tage en tur forbi lægen, dyrke motion eller leve lidt sundere. Samtidig bliver de studerendes sundhedsopfattelse mere nuanceret: sundhed er mere end KRAM-faktorer,” forklarer Nicolas Kjerulf.

Biomedicin dominerer

Han mener, at fysioterapeutprofessionen generelt er for domineret af det biomedicinske sundhedssyn, mens den sociale indsigt er underprioriteret i faget.

”Sundhedsprofessionerne sidder efter min opfattelse fast i en gammeldags forståelse af sundhed som en overvejende biomedicinsk problemstilling, på trods af, at forskning viser en stor sammenhæng mellem grundlæggende sociale vilkår og sundhed. Jeg har personligt en vision om, at uanset om vi er i uddannelses- eller sundhedssektoren, skal vi tage et meget større socialt ansvar. I den sammenhæng er sundhedsprofessionerne i øjeblikket alt for tavse,” siger Nicolas Kjerulf.

Hans håb er, at de studerende på valgfaget senere vil arbejde videre med at skabe større lighed i sundhed gennem socialt arbejde.

”Måske vil de kunne skabe deres egne jobs ved at søge projektmidler, eller de kan søge stillinger inden for det sociale område, selv om jobbene måske ikke i udgangspunktet er rettet mod fysioterapeuter,” siger Nicolas Kjerulf.

Erfaringerne fra samarbejdet med de frivillige organisationer har været særdeles positive, men på grund af coronasituationen har alle de frivillige sociale organisationer, som KP samarbejder med, lukket ned, og det har smittet af på interessen for det nye valgfag. Kun en enkelt studerende har meldt sig til næste forløb, som starter i efterårssemestret.

”Vi kommer stærkt tilbage i næste forløb. Meldingerne fra organisationerne lyder nemlig, at de ikke kan undvære de studerende. Vi udforsker også muligheden for at gøre valgfaget tværprofessionelt, så studerende fra for eksempel socialrådgiveruddannelsen eller pædagoguddannelsen kan deltage” siger Nicolas Kjerulf og tilføjer, at han gerne deler ud af sine erfaringer, hvis andre professionshøjskoler vil høre om projektet.