Det er en døråbner at være fysioterapeut

Hvor arbejder du?

Jeg arbejder ved Copla Legepladser, hvor jeg rådgiver om og sælger legepladser og udendørsgenoptræningsområder. Det er primært legepladser, vi arbejder med; rehabilitering er en sidegesjæft. Jeg er også projektleder, når et projekt kører. Jeg rådgiver og sætter montørerne i gang. Så jeg er med hele vejen fra start til slut.

Hvad er dine opgaver?

Jeg er med til at sørge for, at vores legepladser og genoptræningsområder bliver mere fagligt funderede. Vi inddrager al den viden og empiri, som jeg har med mig fra min tid som fysioterapeut. Eksempelvis, hvor højt et gelænder skal være. Der er mange ældre, der ikke er så høje, og så går det ikke, at et gelænder er 1,50 meter. Når det drejer sig om legepladser, rådgiver jeg f.eks. om, hvilke redskaber der stimulerer de forskellige sanser og motoriske funktioner.

Hvordan bruger du din fysioterapeutiske faglighed?

Jeg bruger min viden om motivation. Hvordan kan vi motivere folk, uden at de tænker over det? Og så bruger jeg min viden om funktionel anatomi, motorisk udvikling og pædiatri, når vi skal udforme et sted. Hvis en legeplads skal henvende sig til 6-12-årige, så kigger jeg på, hvordan vi gør det spændende, og hvordan vi kan udfordre børnene motorisk, så legepladsen ikke kommer til at stå tom.

Hvilke fordele giver det?

Det er en døråbner at være fysioterapeut, og der er en stor respekt omkring det. Når vores kunder, f.eks. børnehaver og skoler, taler om pædagogiske læringsplaner og taktil og vestibulær stimulering, så kan jeg tale med i stedet for at ligne et stort spørgsmålstegn. Det er en stor fordel. Jeg bliver taget seriøst med det samme som fysioterapeut, og vi taler samme sprog.

Hvordan er det at lave legepladser til børn?

Det er meget inspirerende og sjovt. Det sjoveste er, når vi kan lave en legeplads, der henvender sig så bredt, at selv voksne vil prøve den. Altså en legeplads, man skal prøve, fordi man ikke kan lade være. Det er noget af det bedste; at kunne motivere til bevægelse og leg, uden at man skal presse folk til det. Det værste, jeg ved, er, når vi skal lave en standard legeplads med en gynge, rutschebane og en sandkasse. Det er sjovere at være med til at udforme et helt sted og en idé omkring et område.

Kan du give et eksempel?

Jeg var med på et projekt i Ringsted med en daginstitution, som både var en almindelig institution og specialinstitution. Vi skulle lave en legeplads, der passede til begge og tænke over de udfordringer, som børnene i specialinstitutionen har. Vi lagde f.eks. støbt gummi på underlaget, så børn med rollator eller kørestol også kan komme rundt. Vi lavede en lang klatrebane og satte en handikapgynge op. Og så anlagde vi en sansesti, som stimulerer høre-, lugte- og smagssanserne. Der blev plantet buske med spiselige bær, et område med krydderurter, der dufter, og bygget et område med træinstrumenter, der giver forskellige lyde. Det var rigtig sjovt, fordi vi havde frie hænder.