En trist tredjeplads

Hvor udbredt er multipel sklerose i Danmark?

“Omkring 17.750 borgere har sklerose, et tal, der vokser med ca. 600 nydiagnosticerede hvert år. Det betyder, at Danmark er nr. tre på listen over de lande i verden, der har den højeste forekomst af sklerose i forhold til indbyggertallet.”

Hvorfor har vi flere tilfælde end andre lande?

“Generelt er sklerose mest udbredt på de nordlige breddegrader, og forskningen peger på, at D-vitaminmangel spiller ind. Der er også en genetisk faktor, en vævstype, der er forholdsvis udbredt i Norden, og som er associeret med højere forekomst af multipel sklerose. Men andre forhold kan også spille ind. Både hos kvinder og mænd giver rygning, overvægt i barn- og ungdommen samt mangel på D-vitamin en øget risiko for sklerose.”

Hvorfor rammes så mange kvinder?

“Årsagerne ligger muligvis i en mere moderne livsstil. Man ved, at overvægt i barndommen og puberteten spiller ind – det provokerer hormonsystemet. Der er en lille evidens for, at færre og senere fødsler og dermed nogle hormonelle faktorer har betydning. Hormonforstyrrende stoffer kan også have indflydelse på det. Mænd er knap så følsomme over for dem som kvinder. Men forskningen har ikke klarlagt årsagerne fuldt ud. Vi har set en glidende udvikling hen over de seneste 50 år, som betyder, at flere kvinder rammes.”

Hvad er det største gennembrud i behandlingen?

“De seneste 10-15 år er der udviklet langt bedre medicin og flere præparater, som patienterne kan vælge imellem. Hvis et præparat ikke kan bremse sygdomsudviklingen for en patient, ændres behandlingsstrategien. Nu går vi efter at medicinere, så der ikke kommer attaks. De patienter, der diagnosticeres nu, har en bedre prognose, end dem, vi fandt for 10 år siden.”

Hvad betyder tidligere behandling for patienten?

“Vi er blevet langt bedre til at diagnosticere multipel sklerose, og der går nu i gennemsnit et-to år fra første symptom til diagnose. Tidligere kunne der gå tre-fire år. Men nu er 90 pct. af patienterne i medicinsk behandling efter et år, og det betyder, at de lever længere, og at de får flere gode år, før de bliver så handicappede, at de f.eks. må på førtidspension. I år 2000 var kun 50 pct. af patienterne i medicinsk behandling et år efter diagnosen, mens det i 2021 gælder 85 pct.”.

Flere ældre får sklerose – hvilken betydning har det?

“Vi ser dels, at bedre medicinering fører til stigende forventet levetid og dels, at der diagnosticeres flere ældre, og dét er en ny udvikling. Hidtil har man opfattet sklerose som de yngres sygdom, men nu er gennemsnitsalderen for nydiagnosticerede 37,5 år.

Flere ældre patienter stiller nye krav til rehabilitering og fysioterapi. Det er vigtigt, at patienterne kommer i gang med træning tidligt, og at de fortsætter med vedligeholdende fysisk træning. De har en øget risiko for hjertekarsygdom og for andre autoimmune sygdomme, og det påvirker også det generelle niveau. Vi kan ikke helbrede sygdommen, men flere behandlingsformer og træning betyder, at patienterne får flere gode år. De har dog en længere plejeperiode end andre sidst i livet, og de dør syv år tidligere end andre.”

Hvad har skleroseforskningen især fokus på?

“Der er især fokus på miljøfaktorer, hvordan graviditet spiller ind, genetik og biomarkører, og hvordan sygdomsudvikling og behandlingsrespons spiller ind. Det ville være fantastisk, hvis vi med tiden kunne forebygge multipel sklerose. De nye resultater om, at der er sammenhæng mellem sklerose og Epstein Barr-virus, ser lovende ud. Jeg håber, at forskere finder en behandling, der kan stoppe sygdomsudviklingen, genopbygge den ødelagte myelin og reparere skaderne. Men det ligger nok lidt ude i fremtiden.”