Studerende skal støttes i at spotte funktionelle lidelser

Funktionelle lidelser har i den seneste tid haft en central plads i sundhedsdebatten og også i fysioterapien. Patienter med komplekse lidelser, som de funktionelle, er selvsagt komplekse at arbejde med i praksis, men vi vil møde dem i alle dele af vores sundhedssektor. Vi vil hermed gerne stille spørgsmålstegn ved, om nyuddannede fysioterapeuter er klædt godt nok på til at spotte og arbejde med denne patientgruppe efter endt uddannelse. For denne patientgruppe kan og skal udredes langt hurtigere og mere effektivt end i dag. Det kræver et differential-diagnostisk fundament, men samtidig også en praksiserfaring, hvor vi griber fat i kompleksiteten, forholder os til det hele menneske og gør brug af hele vores faglighed ind i tværfagligheden.

Vores oplevelse er dog, at den biomedicinske forståelsesramme ofte har været for dominerende i vores kliniske undervisning. Tilgås patienter med funktionel lidelse med for stort biomedicinsk fokus, kan man som fysioterapeut blive udfordret af, at patientens symptombillede ikke giver mening, eller at ens behandling ikke har den ønskede effekt. En sådan tilgang vil forsinke den rette udredning og behandling, med stor risiko for fejlbehandling og yderligere funktionstab og i sidste ende forværring.

Den fysioterapeutiske grunduddannelse har i flere år haft et øget fokus på den bio-psyko-sociale tilgang og ikke mindst funktionelle lidelser. Kliniske undervisere gør et godt og stort arbejde, men vi mener, at de kan klæde de studerende endnu bedre på til den kompleksitet, der venter dem, ved at udfordre de studerende i at anvende de psykosociale elementer omkring alle patientforløb. Den kliniske underviser kunne eksempelvis understøtte den studerende ved at spørge: “Fik du en grundig forståelse for mennesket, du sad overfor, og for hans sygdomsforståelse?” eller “Hvordan lever borgeren sit liv, og hvordan trives vedkommende?” Det er essentielt, at de adfærdspsykologiske og socialpædagogiske redskaber, vi får teoretisk indføring i, bringes mere i spil i den kliniske undervisning.

Multifaktorielle problemstillinger løses ofte bedst i flerfagligt samarbejde mellem sundheds- og socialarbejdere. Vi advokerer derfor også for, at de studerende får mere praksiserfaring med deltagelse i tværfaglige samarbejder under det kliniske undervisningsforløb. For som fysioterapeuter skal vi turde tænke ud over vores egen faglighed, når vi møder kompleksiteten, og dermed bl.a. se udredning som en tværfaglig opgave.

Antallet af patienter med funktionel lidelse er stigende. Men der er brug for mere praksiserfaring med patientgruppen, før den eksisterende uhensigtsmæssige udrednings- og behandlingstendens kan ændres. Lykkes man med dette, vil man formentlig kunne skabe en ny generation af fysioterapeuter, der har mod og lyst til at udfordre det snævre muskuloskeletale paradigme og dermed få flere helhedsorienterede fysioterapeuter ind i kampen mod en bedre udredning og støtte til patienter med funktionel lidelse.

Skrevet af:

Simon Schade
Fysioterapeut, VIA University College, Aarhus, 2022.

Emily Arena Jørgensen
Fysioterapeut, VIA University College, Aarhus, 2022.

Karen Lambæk
Fysioterapeut, VIA University College, Aarhus, 2022.