Jeg træner sklerosepatienterne til udtrætning

Hvordan adskiller sklerosetræning sig fra anden træning?

“Træningen består af det, andre også har godt af: Styrke, cardio og balance. Men de skleroseramte er meget forskellige: Nogle er 20 år, andre 80. Nogle kan løbe, andre sidder i elkørestol. Nogle kommer en gang hver tredje måned, andre træner her fast hver uge. Nogle har fuldtidsarbejde, andre er på førtidspension. Så træningen skal kunne tilrettes den enkelte.

Jeg træner sklerosepatienterne til udtrætning, ikke til udmattelse. De fleste kommer i bil, og de skal have energi til at kunne køre hjem. Det er vigtigt for personer med sklerose, at de opbygger en reservekapacitet, så de har noget at tære på. De har stor glæde af at være samlet på et hold kun for dem, fordi sygdommen er så speciel og rammer så forskelligt.”

Laver du manuel terapi?

“Ved behov, dog ikke særlig ofte. Patienterne efterspørger det sjældent. De ved godt, at træningen er det, der rykker.”

Oplever du mange tabuer omkring multipel sklerose?

“Ja, personer med sklerose er mere diskrete med deres sygdom end andre. I de første mange år kan man ofte ikke se på dem, at de er syge, og nogle skjuler det. De kan opleve det som pinligt, at de rammes af fatigue, neurologisk betinget træthed – nogle kan sove i 12-16 timer i døgnet. Nogle døjer med dårlig balance og vælger f.eks. at gå med stok for at signalere, at de er usikre”.

Hvad gør du, hvis du har mistanke om multipel sklerose hos en ny patient?

“Det sker jævnligt, at en yngre kvinde med uforklarlige symptomer vælger at tage til fysioterapeut for at blive klogere på, hvad der er galt. Måske har hun ikke været ved egen læge først. Jeg bruger udelukkelsesmetoden og undersøger hele bevægeapparatet. Er der symptomer fra ryggen, nakken, armene eller benene? Er der overbelastning, skader, uheld, tidligere hjernerystelse, stress?

Jeg har især fokus på multipel sklerose-symptomerne: Dobbeltsyn, dropfod, hyppige blærebetændelser, klodset adfærd og kognitive påvirkninger, f.eks. koncentrations- og hukommelsesbesvær. Eventuelt diffuse halvsidige symptomer som snurren, sitren eller prikken i arme eller ben, de såkaldte føleforstyrrelser.

Hvis flere af disse symptomer er til stede, og der ikke er oplagte årsager, kontakter jeg, i samråd med patienten, patientens egen læge. Herfra henvises der ofte til privatpraktiserende neurolog eller til neurologisk afdeling på hospitalet. Der tager de stilling til, om en MR-scanning af hjernen og en rygmarvsprøve er relevant.”