Depression kan behandles med intensiv træning

Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Ti procent af den voksne, danske befolkning anslås at have en depression ifølge Psykiatrifonden. Lidelsen nedsætter livskvaliteten og kan medføre betydelige begrænsninger i dagligdagen. Samtidig forværrer depression ofte andre alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, angst og kræft.

Medicin og psykoterapi udgør den primære behandling ved depression. Selvom det er effektive behandlingsformer, er der stadig mange patienter, der ikke opnår tilstrækkelig bedring. Derfor er der behov for supplerende behandlingsformer, der kan hjælpe patienterne. En stigende mængde forskning peger på, at træning har positiv effekt på mennesker med depression. Men der mangler viden om, hvilken type træning der virker bedst.

Træning anbefales allerede i nogle kliniske retningslinjer, f.eks. i Storbritannien, USA og Australien. I Danmark er der ikke en gældende national klinisk retningslinje på området, men i en tidligere retningslinje fra 2016 blev fysisk træning anbefalet i kombination med medicinsk behandling. Det var dog en svag anbefaling pga. et lavt evidensniveau på daværende tidspunkt.

I en ny systematisk gennemgang af den eksisterende forskning søger forskere svar på, hvordan, hvor meget og hvor hårdt man skal træne for at behandle depression mest effektivt.

Formål og metode

Formålet med studiet var at finde den optimale træningstype og intensitet til behandling af mennesker, der er diagnosticeret med depression.

Forskerne søgte i den eksisterende forskning og inkluderede 218 studier med i alt 14.170 deltagere med klinisk depression. I studierne blev træning sammenlignet med forskellige andre behandlinger, f.eks. psykoterapi, antidepressiv medicin, venteliste eller placebo. Træningen var enten eneste behandling eller blev udført som supplement til medicinsk behandling og/eller psykoterapi.

Den samlede analyse af de mange studier er lavet som en såkaldt network meta-analyse. Det betyder, at man bruger resultater fra tidligere forskning til at sammenligne effekten af flere behandlingsmetoder, f.eks. forskellige træningsformer, selvom de ikke nødvendigvis er blevet testet direkte mod hinanden i de enkelte studier.

Resultater

Resultaterne viser, at træning har en moderat effekt på depression, når det sammenlignes med vanlig behandling uden træning, f.eks. medicin eller kognitiv terapi. Effekten af træning er mærkbar for patienterne og sammenlignelig med effekterne af psykoterapi og medicinsk behandling.

Træning har effekt både i sig selv, og når det kombineres med medicinsk behandling og/eller psykoterapi. Desuden ser det ud til, at effekten af træning er uafhængig af, om deltagerne har andre sygdomme og hvilken grad af depression, de har ved opstarten af forløbet.

Typer af træning og intensitet

De mest effektive træningsformer var gang/jogging, yoga, styrketræning og konditionstræning.

Gang og jogging førte til en moderat reduktion af depression og ser ud til at være de mest effektive træningsformer. Det er ligeledes det resultat, hvor der er den største tiltro til evidensen. Resultaterne tyder på, at styrketræning og yoga er de mest acceptable motionsformer for patientgruppen, idet færrest droppede ud af studier med disse træningsformer.

Forfatterne peger på, at dans også er en lovende træningsform for målgruppen, idet resultaterne viser en god effekt på depression. Men da der kun var et enkelt studie, der havde undersøgt effekten af dans, er det et meget usikkert resultat.

Resultaterne viser, at intensiteten af træningen har betydning for effekten. Jo højere intensitet, jo større effekt af træningen.

Individualiseret træning

Forskerne fandt forskelle i effekterne på tværs af køn og alder. Gang og jogging var effektivt for både mænd og kvinder, yngre og ældre. Styrketræning var mest effektivt for kvinder, mens yoga og Qi Gong var mest effektivt for mænd. Yoga var mere effektivt for ældre, mens det var omvendt for styrketræning, som var mest effektivt for yngre. Disse resultater skal tages med et vist forbehold, men kan give et fingerpeg om, hvordan der kan opnås den største effekt i forskellige grupper af patienter.

Tiltro til resultaterne

Forfatterne angiver, at der er lav tiltro til evidensen på tværs af de inkluderede studier. Alligevel vurderer de, at evidensen på området er stærk nok til at anbefale træning til behandling af depression. Den lave tiltro skyldes bl.a., at til forskel fra medicinsk behandling er der ikke en enkel måde at lave en placebobehandling i træningsstudier. Det er svært at blinde patienter og sundhedsprofessionelle for, om de deltager eller instruerer i en træningsintervention eller ej. Det trækker ned i bedømmelsen af de enkelte studier og dermed for det samlede resultat.

Konklusion

Resultaterne viser, at træning er en effektiv behandling af depression. Gang/jogging, yoga og styrketræning er de mest effektive træningsformer, især hvis de bliver udført med høj intensitet. Der er stærkest evidens for at anbefale gang og jogging.

Træning har effekt hos patienter både med og uden andre lidelser og ved forskellige grader af depression. Forfatterne anbefaler, at disse former for træning bliver en del af standardbehandlingen af depression, på linje med antidepressiv medicin og psykoterapi.

Perspektiver for praksis

Forfatterne mener, at sundhedsprofessionelle, der behandler mennesker med depression, bør inddrage træning som en del af behandlingen. Det kan være som enkeltstående behandling eller i kombination med psykoterapi og medicin. Resultaterne fra dette studie kan hjælpe med at guide sundhedsprofessionelle til at hjælpe mennesker med depression i gang med relevant træning. Det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte træning med høj intensitet, men det skal også være realistisk for den enkelte. Forfatterne påpeger, at patientens ønsker, muligheder og erfaringer bør inddrages i beslutningen om, hvilken træningsform, dosis og intensitet der vælges.