Patienterne kommer sig hurtigere og får mindre medicin, når de kommer ind til en fysioterapeut i stedet for lægen
Flere og flere får muskuloskeletale lidelser, som udgør 30 procent af alle henvendelser til lægepraksis. Derfor har man flere steder indført fysioterapeuter som første kontakt i sundhedsvæsenet. Dette er særligt udbredt i Storbritannien. Formålet er typisk at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne, hvilket er et vigtigt fokus pga. mangel på praktiserende læger. En model, hvor fysioterapeuter tilbyder konsultationer på typisk 20 minutter, har allerede vist lovende resultater.
Tidligere evalueringer af fysioterapeuter som første kontakt peger på, at patienternes behov for lægebesøg reduceres, færre henvises til videre udredning ved speciallæge eller på sygehus, og der udskrives mindre medicin. Desuden rapporterer både patienter og sundhedspersonale øget tilfredshed. Der mangler dog evalueringer i stor skala af den kliniske og sundhedsøkonomiske effekt sammenlignet med traditionel praksis, hvor der ikke er tilknyttet en fysioterapeut til lægepraksis.
Hvad var kendt inden dette studie?
- Lægemangel er et udbredt problem.
- En stor del af de patienter, der konsulterer lægepraksis, kommer med muskuloskeletale problemer.
- Der er gode erfaringer med fysioterapeuter ansat i lægepraksis, men der mangler dokumentation for den kliniske og sundhedsøkonomiske effekt.
Hvad har dette studie bidraget med?
- Patienter, der kommer til en fysioterapeut i lægepraksis opnår lige så stor forbedring af deres fysiske helbred som dem, der mødes af en læge.
- Patienter, der kommer til en fysioterapeut ansat i lægepraksis, får mindre receptpligtig medicin, herunder opioider.
- Det er 2,5 gange billigere, når det er fysioterapeuter, der udreder patienter med muskuloskeletale problemer i lægepraksis, end når det er en læge.
Formål
Forskerne ville undersøge effekten af, at patienter møder en fysioterapeut fremfor en læge ved deres første kontakt i lægepraksis. Patienterne havde muskuloskeletale problemstillinger, og forskernes fokus var patienternes fysiske helbred og den sundhedsøkonomiske effekt af ordningen. Det blev sammenlignet med normal praksis, hvor patienten kommer direkte til en læge og først herefter evt. bliver henvist til en fysioterapeut, yderligere udredning eller anden behandling.
Metode
Lægepraksis
Forskerne inkluderede patienter fra 46 lægepraksisser i Storbritannien. Der indgik tre typer af lægepraksis i studiet:
- Lægepraksis – ingen fysioterapeut. Traditionel lægepraksis uden fysioterapeut.
- Fysioterapeut som første kontakt – standard. Patienter med muskuloskeletale problemstillinger mødte en fysioterapeut i stedet for en læge.
- Fysioterapeut som første kontakt – udvidet. Som gruppe 2, men fysioterapeuten havde udvidede beføjelser og kunne ordinere og/eller injicere medicin.
Deltagerne
Patienter blev inviteret til at deltage i studiet, hvis de opsøgte deres lægepraksis med en akut eller kronisk muskuloskeletal problemstilling. De måtte ikke have opsøgt lægen med samme problemstilling indenfor de seneste tre måneder.
Forskerne inkluderede i alt 426 patienter fra de 46 lægepraksisser. Gennemsnitsalderen blandt deltagerne var 63 år (fra 21 til 94 år), og 34 procent var mænd. Patienterne søgte læge med forskellige lidelser. En ud af fire havde lænderygsmerter, hvilket var den hyppigste årsag til at søge læge.
Spørgeskemaet SF-36
Short Form 36 (SF-36) er et spørgeskema, der måler helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. Spørgeskemaet kan anvendes både til raske og til mange forskellige diagnosegrupper.
Målemetoder
Patenterne blev fulgt i seks måneder. Deres fysiske helbred blev målt ved første besøg hos lægen eller fysioterapeuten og igen efter tre og seks måneder med bl.a. spørgeskemaet SF-36. Spørgeskemaet måler helbredsrelateret livskvalitet og kan opdeles i en fysisk og en mental score. I dette studie blev den fysiske score anvendt. Omkostninger for sundhedsvæsenet i de enkelte patientforløb blev beregnet for de samme seks måneder. Det blev registreret, om patienterne fik udskrevet medicin, blev henvist til yderligere udredning eller behandling, og om de opsøgte læge eller fysioterapeut igen med samme problemstilling.
Resultater
Helbred
Resultaterne viser, at i de to grupper, der blev undersøgt af en fysioterapeut, fik flere patienter forbedret deres fysiske helbred de første tre måneder (66 og 72 procent opnåede forbedring), sammenlignet med lægegruppen (55 procent). Der var stort set ingen forskel på de tre gruppers fysiske helbred efter seks måneder.
Medicin og genbesøg
I den gruppe, der blev mødt af en læge, fik flere ordineret medicin, herunder opioider (45 procent), sammenlignet med de to fysioterapeutgrupper (18 og 25 procent).
Blandt deltagerne i lægegruppen var der 31 procent, der genbesøgte lægen med samme problemstilling indenfor de første tre måneder. For fysioterapeutgrupperne var det kun otte procent. Til gengæld var der lidt flere i de to fysioterapeutgrupper, der genbesøgte fysioterapeuten. Dermed undgik langt hovedparten af patienterne i fysioterapeutgruppen at bruge en lægekonsultation.
Økonomi
Forløb i praksisser med en læge som første kontakt var gennemsnitligt 2,5 gange dyrere end forløb med fysioterapeuter (£101 sammenlignet med hhv. £41 og £44).
Konklusion
Forskerne konkluderer, at fysioterapeuter som første kontakt i almen praksis er et sikkert, effektivt og omkostningseffektivt alternativ til praktiserende læge, når det gælder patienter med muskuloskeletale lidelser. Modellen giver fordele for patienterne og besparelser i sundhedsvæsenet. Samtidig reduceres antallet af besøg hos lægerne fra denne patientgruppe. Forskerne foreslår derfor, at modellen udbredes.
Perspektiver for praksis
Studiet understøtter implementering af fysioterapeuter som første kontakt til patienter, der søger læge på grund af muskuloskeletale problemstillinger.
Referencer
Walsh NE et al. First contact physiotherapy: an evaluation of clinical effectiveness and costs. Br J Gen Pract. 2024 Aug 5:BJGP.2023.0560.