Ny viden
Bevægelse bør være den primære behandling
Alle sundhedsprofessionelle, der behandler mennesker med kroniske smerter, bør hjælpe patienterne til at få mere bevægelse ind i deres liv. Det er det klare budskab fra eksperter fra det europæiske smerteselskab European Pain Federation.
Evidensen på området er tydelig. Forskningen viser, at fysisk aktivitet har betydelige gavnlige effekter hos patienter med kroniske smerter, men patienterne får ikke i tilstrækkeligt omfang støtte til at holde sig aktive i den nuværende behandling. Blandt eksperterne er de to danske fysioterapeuter og professorer Henrik Bjarke Vægter og Thomas Bandholm.
Eksperterne giver disse fem anbefalinger til sundhedsprofessionelle, der møder mennesker med kroniske smerter:
1. Undersøg personens nuværende og tidligere aktivitetsniveau samt erfaringer med bevægelse.
2. Rådgiv om, at det er sikkert og vigtigt at bevæge sig, når man lever med kroniske smerter.
3. Tilbyd en kort intervention med bevægelse, og støt patienten i at blive mere fysisk aktiv.
4. Tal om, hvad der er acceptabel og ufarlig ømhed og smerte i forbindelse med træning og bevægelse.
5. Tilbyd løbende støtte til at forblive fysisk aktiv.
Kilde: Vaegter HB, et al. Physical activity should be the primary intervention for individuals living with chronic pain A position paper from the European Pain Federation (EFIC) ‘On the Move’ Task Force. Eur J Pain. 2024 Sep;28(8):1249-1256.
Der er plads til forbedring i elitefodbold for kvinder
Der er høj forekomst af skader hos unge kvinder, der spiller elitefodbold. En dansk opgørelse har tidligere vist, at cirka 20 procent af spillerne på eliteniveau har haft en korsbåndsskade. Forskning viser, at mange skader i fodbold kan forebygges med den rette skadesforebyggende træning. Men bliver det så brugt i dansk elitefodbold for kvinder?
I en national undersøgelse blev cheftrænere, assistenttrænere, fysiske trænere, fysioterapeuter, læger og klubledelser tilknyttet U14, U16, U18-licenshold samt Kvindeligaen spurgt om, hvad der laves af skadesforebyggende træning på deres hold.
Forskerne inkluderede 110 deltagere, der repræsenterer 56 hold fra i alt 18 klubber. Der blev udført skadesforebyggende træning på mere end 90 procent af holdene. Men kun 53-72 procent af holdene (på tværs af aldersgrupper) anvendte evidensbaserede programmer. De yngste hold (U14) og seniorholdene (Kvindeligaen) var dem, der i lavest grad havde implementeret evidensbaseret skadesforebyggelse.
Forfatterne vurderer, at man sandsynligvis kan reducere antallet af skader i elitefodbold for kvinder ved at styrke brugen af evidensbaseret skadesforebyggende træning. Derfor foreslår de bl.a. at gøre træningsprogrammerne lettere tilgængelige, og at man prioriterer ressourcer til skadesforebyggende træning.
Kilde: Bandak E, et al. Injury Prevention Training in Girls’ and Women’s Elite Football in Denmark: A Survey of Practices and Perceptions. Scand J Med Sci Sports. 2024 Jul;34(7):e14696.
God effekt på mental sundhed
Struktureret udendørs træning kan forbedre mental sundhed, livskvalitet og fysisk funktion, mens effekten på smerte er uklar. Det viser en ny gennemgang af 20 studier med 1.759 deltagere med en eller flere psykiske eller fysiske lidelser. I studiet blev forskellige typer af udendørs træning sammenlignet med vanlig behandling, som f.eks. kunne være et indendørs træningsforløb. Kvaliteten af evidensen er lav, så der er behov for nye studier af god kvalitet. Men resultaterne er lovende på tværs af diagnoser, og udendørs træning ser særligt ud til at gavne det mentale helbred.
Kilde: Ahler JR, et al. Benefits and harms of structured outdoor physical activity for people with somatic or mental diseases: A systematic review and meta-analysis. Prev Med. 2024 Jun;183:107966.
