Vi er nødt til at sætte os ind i mange nye ting hele tiden

Hvad laver du?

Jeg er ansat halv tid på Landssygehuset i Torshavn og halv tid på Universitetet i Torshavn. Samlet set udgør det kliniske arbejde 30 procent af min stilling, resten er forskning, udvikling og undervisning. På Færøerne skal fysioterapeuter dække bredt, men fordi jeg har en ph.d. og har specialiseret mig inden for onkologi, har jeg mulighed for udelukkende at arbejde inden for det felt. Det er brystkræft, der er mit speciale, men i og med at der kun er cirka 35 tilfælde hvert år på Færøerne, kan jeg selvfølgelig ikke nøjes med at behandle den gruppe patienter. Derfor behandler jeg patienter med alle former for kræft og på alle stadier.

Hvordan adskiller fysioterapeuters arbejdsopgaver på Færøerne sig fra Danmark?

Rent klinisk er der ikke forskel, idet patienterne kommer med de samme problematikker som i Danmark. Men fordi der er betydeligt færre indbyggere på Færøerne, er patientflowet meget mindre. Af samme grund har vi f.eks. ikke en ortopædkirurgisk afdeling her på sygehuset – kun en kirurgisk afdeling, hvor fysioterapeuterne så arbejder.

Hvad er fordele og ulemper ved at skulle favne fagligt bredt?

Det positive er, at der er mange enormt dygtige generalister her. Vi er nødt til at sætte os ind i mange nye ting hele tiden. Vi er også rigtig gode til at samarbejde, fordi vi er afhængige af at kunne hente hjælp og viden fra hinanden. Ulempen er selvfølgelig, at vi nogle gange ikke har den fornødne specialisering. En anden udfordring er, at behandlingsforløb ofte bliver afbrudt. På mit område har vi f.eks. måttet ændre i behandlingsprocedurerne i forhold til rehabilitering, fordi patienterne ofte er nødt til at rejse til Danmark, f.eks. i forbindelse med strålebehandling, som ikke kan gives på Færøerne.

Er mødet med patienterne anderledes end i Danmark?

Mødet med patienterne på Færøerne er præget af, at vi har en fælles referenceramme, som er vejret og naturen. Heroppe kan man aldrig planlægge noget 100 procent, fordi man aldrig ved, hvordan vejret arter sig. Det er noget, vi ofte taler om, og sådan vi tit skaber kontakten til patienterne. Relationer betyder en del i det kliniske arbejde. Folk heroppe er generelt meget interesserede i, hvor på Færøerne vi hver især kommer fra, og fordi det er sådan et lille samfund, viser det sig tit, at vi har fælles bekendte. Jeg har også tit patienter, som jeg kender i forvejen, eller som jeg senere støder på i byen. Det skal man vænne sig til og tænke over, så man er opmærksom på at bevare professionalismen – og selvfølgelig også altid sin tavshedspligt.

Kan du anbefale arbejdet som fysioterapeut på Færøerne?

Det vil jeg helt klart. Jeg tror, at det vil være spændende, hvis man har lyst til at opleve noget helt andet. Blandt andet er tid heroppe en anden størrelse – ting går nogle gange lidt langsommere. Som fysioterapeut vil man få mulighed for at prøve mange forskellige ting i en kontekst, der på nogle punkter adskiller sig ret markant fra den danske. Man kommer i kontakt med en gruppe borgere og en kultur, der er anderledes end den danske. Blandt andet de små forhold, vi lever under, hvor vi er tæt forbundet med og afhængige af naturen og vejret.