Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Der er brug for gulerod, ikke pisk

LEDER // Et håndtag er at gøre det mere attraktivt at arbejde i det offentlige. Det handler om løn.

I september måned var jeg vært for et rigtig godt stormøde med Danske Fysioterapeuters tillidsrepræsentanter. Formålet med mødet var at lytte, dele erfaringer og få gode ideer til at håndtere de situationer, der opstår på arbejdspladserne, når der er udfordringer i forbindelse med det kommende års budgetter – f.eks. i form af for få penge og for få medarbejdere.

Paradoksalt nok kommer diskussionen om besparelser i det offentlige nemlig parallelt med problemerne med at fastholde og rekruttere til vitale områder af vores velfærdssamfund.

Der mangler medarbejdere. Men lysten til at arbejde i det offentlige bliver ikke større, når dagligdagen ikke handler om patienternes ve og vel, men om, hvordan det igen er nødvendigt at vende hver en femøre for at få budgetterne til at gå op.

Mange steder i landet har de forstået udfordringen. Vi kan se, at rekruttering og fastholdelse er med i budgetterne som et element, men de store løsninger mangler. Et håndtag er at gøre det mere attraktivt at arbejde i det offentlige. Det handler om løn. Og her er der nedsat en lønkommission, der skal komme med bud på løsninger, ligesom vi selvfølgelig bakker op om den grundlæggende respekt for den danske model, som vi som fagforening selv er en stærk repræsentant for. Det ændrer dog ikke på, at der skal findes andre løsninger, så medarbejderne får lyst til at blive.

Heldigvis er der bred enighed om behovet for at tænke anderledes. Regeringen har nedsat en robusthedskommission, der skal komme med løsninger, og her er Danske Fysioterapeuter godt repræsenteret gennem vores hovedorganisation Akademikerne. Vores budskab er klart gulerod frem for pisk – og pisk kan også være for lidt tid til at levere kvalitet eller for mange patienter til den enkelte medarbejder. Arbejdsmarkedet er i en situation, hvor der er andre muligheder, hvis det offentlige ikke er attraktivt, og det må aldrig blive den enkeltes ansvar at få velfærden til at hænge sammen. Derfor er der brug for politiske løsninger, der sikrer, at sundhedsvæsenet er et godt sted at være, så langt flere har lyst til at blive.