Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Vi skal turde sige, at vi er mere værd

POSITION // Er basiskontrakten medvirkende til, at fysioterapeuter får for ringe løn og vilkår? Det spørger klinikejer Mark Ebbesen om i dette læserbrev.

Vi skal turde sige det – at ‘vi er mere værd’. Vi er mere værd i løn, vilkår og anseelse. Både i den offentlige og i den private sektor.

Jeg oplever tit, at vi fysioterapeuter er pæne og beskedne mennesker, som hellere vil gøre en forskel for vores borgere og patienter end reelt sige højt, at vi er mere værd.

Det vil jeg godt tage et opgør med. Vi kan som fag og stand tilbyde så meget i alle de sektorer, vi er beskæftigede i. Derfor skal vi også turde læne os mere frem overfor vores samarbejdspartnere i offentlig regi, Regionernes Lønnings- og Takstnævn i det private og overfor forsikringsselskaber og kommuner.

Men endnu mere vigtigt skal vi selv gribe i egen barm og tilbyde vores ansatte og indlejere bedre vilkår. Jeg er som arbejdsgiver ked af, at basiskontrakten, som nu har virket i flere år, har været medvirkende til, at vi har set drastiske faldende gennemsnitslønninger i privat praksis. Vi ser dygtige, specialuddannede og erfarne fysioterapeuter blive sat ned på samme kontraktniveau som helt nyuddannede fysioterapeuter. Det, mener jeg, er en fejl og en bombe under vores fag og vores værdi.

For hvordan skal vi kunne overbevise vores samarbejdspartnere og forhandlingsparter om, at vi skal have mere i hatten, når vi sætter vores mest erfarne ned i løn?

Jeg mener, at vi som arbejdsgivere i privat praksis har råd og mulighed for at tænke opad og mere fremsynet, end vi gør ved at lave et ‘race to the bottom’, som medfører faldende gennemsnitslønninger og skaber en nedadgående, negativ spiral. Kort sagt bliver vi ikke mere værd, førend vi får gjort op med den håbløse basiskontrakt og den kultur, som hersker på nogle klinikker, som sætter dygtige og erfarne fysioterapeuter over på en kontrakt for nyuddannede.

Vi bør også gøre op med, hvordan forsikringsselskaberne med åbne øjne og ofte med fuldt overlæg dumper betalingen til fysioterapi og bevidst undgår at betale de takster, som vi normalt får for en behandling. Her kan vi som en samlet forening gøre det langt bedre ved at prioritere og handle.

Vi bør også stile efter at få arbejdsopgaver, som vi som fag kan varetage og som vil højne vores indplacering i sundhedsvæsenet. Vi skal ikke lade os presse til at tage passive plejeopgaver uden skyggen af rehabilitering. Vi kan meget mere.

Der er mange punkter, vi kan tage fat på, så lad os prioritere politik, som gør vores profession mere værd.

Skrevet af: