Mandesnak over huggeblokken

“ Når jeg kan høre, at jeres vejrtrækning lyder som en kaffemaskine til afkalkning, ved jeg, at I arbejder godt,” siger fysioterapeut Søren Drivsholm opmuntrende til de seks mænd, der er i gang med cirkeltræningen på en strimmel kommunal jord i et solbeskinnet skovbryn ved siden af en jagthytte lidt uden for Ry i Skanderborg Kommune.

Træstammer, en stensætning, en lille bakke og andre af naturens egne frembringelser bruges som redskaber i den halve time, som opvarmningen og cirkeltræningen varer.

De seks mænd har eller har haft kræft og deltager i rehabiliteringstilbuddet Naturkræfter, hvor de kan mødes med andre mænd to gange om ugen i 24 uger for at træne midt i naturen og – mindst lige så vigtigt – dyrke socialt samvær og tale om kræft med andre mænd.

Omgangstonen er direkte og lettere mandehørmende. Søren Drivsholm bliver godmodigt kaldt “sadist”, når han kalder til træning, og en skæv træstub giver anledning til latter, når den associeres med de ældre deltageres ædlere dele. Men der er også mulighed for alvorligere mand-til-mand-snakke.

“Nogle af mændene kan være meget syge og overlever muligvis ikke deres sygdomsforløb. Når man bliver ramt af kræft, finder man ud af, at livet er skrøbeligt, og at man er sårbar. Accepten af disse vilkår, og hvordan man lever med dem, kan være svært, men at dele erfaringer i naturen under åben himmel og vide, at man ikke er alene med sin kræftsygdom, kan være lindrende og give håb,” siger Søren Drivsholm.

Som eksempel på den ånd, der hersker i Naturkræfter, er der ved indgangen til Naturkræfter opsat et skilt med påskriften: “Hvorfor blive inde, når alt håb er ude”.

Brænde til kommunale shelterpladser

De dybe samtaler finder ofte sted efter cirkeltræningen, når mændene går hen til huggeblokkene og går i gang med at kløve træstykker til brænde, som siden bliver fordelt til de kommunale shelterpladser.

“Det kan være samtaler om, hvordan den sidste kontrol forløb, eller hvordan det går med at bruge Viagrapillerne. Det er nemmere at få snakken i gang, når de foretager sig noget,” forklarer Søren Drivsholm.

Han blev ansat som sundhedskonsulent ved Skanderborg Kommune i 2015 og bemærkede, at der årligt kun dukkede en lille håndfuld mænd op til kræftrehabiliteringsforløbene, der foregik indendørs.

“Det var et rigtig godt tilrettelagt forløb, men mændene kunne ikke lokkes til at møde op i et træningslokale,” forklarer Søren Drivsholm.

Han lod sig derfor inspirere af et forløb i nabokommunen Silkeborg, der havde gode erfaringer med at invitere mænd med kræft ud at træne i naturen. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og kommunens afdeling for Teknik og Miljø blev Naturkræfter etableret, og det blev hurtigt et attraktivt tilbud. Sidste år blev 70 mænd henvist til kræftrehabilitering i Skanderborg Kommune, og cirka halvdelen valgte at koble sig til Naturkræfter.

“Nogle har ikke rigtig mod til at komme, andre har behov for en anden form for rehabilitering, og så er der også dem, der ikke er tiltrukket af at opholde sig i naturen,” siger Søren Drivsholm, der er bevidst om, at ulighed i sundhed også har en social slagside, og at mange af mændene rundt om bålet ofte er resursestærke borgere. Derfor presser han gerne på for at få ‘nye’ mænd, der i udgangspunktet er skeptiske, til at møde op – måske bare til en kop bålkaffe.

“Når de først har været her og oplevet stemningen, er der næsten 100 procents garanti for, at de kommer igen,” konstaterer han.

Fysioterapeut Søren Drivsholm i samtale omkring bålet med én af deltagerne i Naturkræfter. Foto: Jesper Voldgaard.

Fri mig for et træningslokale

47-årige Ulrik Nielsen fik en kræftdiagnose i april. Han var en af dem, der var skeptisk, da han hørte om rehabiliteringstilbuddet.

“Jeg ville for alt i verden ikke ind i et fitnesslokale og træne, og da jeg hørte om Naturkræfter, var jeg også i udgangspunktet skeptisk, fordi en stor del af deltagerne er noget ældre end mig. Søren fik imidlertid overtalt mig til at komme forbi, og da jeg havde været her første gang, følte jeg mig hjemme,” siger han.

Ulrik Nielsen fandt hurtigt sammen med den næsten jævnaldrende Kåre Friis-Christensen. De har sammenlignelige kræftforløb og er begge – som de eneste af dagens deltagere – stadig tilknyttet arbejdsmarkedet.

“Kåre og jeg deler for eksempel vores fælles problemer med kuldesensitivitet. Det er meget ubehageligt at drikke noget koldt. Det er ofte bare nogle få ord, der skal til, før vi ved, hvad den anden oplever. Til sammenligning er det meget svært for mig at forklare min kæreste, hvordan det føles,” siger Ulrik Nielsen.

Mænd er hårdest ramt

Mænd får hyppigere kræft og andre alvorlige sygdomme og har en langt højere dødelighed end kvinder, og derfor tøver forskningsleder på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, ikke med at pege på mænd som den gruppe borgere, der er hårdest ramt af ulighed i sundhed. Han er samtidig formand for Forum for Mænds Sundhed, der i årevis har kæmpet for at få mænds sundhed højere op på den politiske dagsorden.

“Mænd ved ikke ret meget om sundhed, og de taler heller ikke ret meget om det. Der er en masse artikler om motorer og fodbold i de blade, der henvender sig til mænd, men ikke noget om sygdom, mens der næsten altid er artikler om sundhed og sygdom i damebladene,” forklarer Svend Aage Madsen.

Han mener, at der skal gøres en langt større indsats for at få mænd til at gå oftere til læge og dernæst en øget indsats for at få dem til at følge behandlingen og rehabiliteringen. Forum for Mænds Sundhed ønsker derfor at påvirke kommunerne til at sætte forløb som Naturkræfter og andre mandefællesskaber i værk.

“Der, hvor man har etableret tilbud, hvor mænd mødes med hinanden, ser det ud til, at mændene engagerer sig mere,” siger Svend Aage Madsen.

Samtidig er det også vigtigt, at dialogen med mænd gøres mere konkret og tydelig, mener han.

“Det er vigtigt for læger såvel som fysioterapeuter at forstå, at mænd ikke har et udviklet sprog for de sundhedsmæssige aspekter, og derfor er det den sundhedsprofessionelles opgave at spørge ind på en direkte og konkret måde. Drop alt om at stille åbne spørgsmål til mænd. I stedet skal spørgsmålene formuleres med udgangspunkt i hvad, hvornår, hvor ofte, hvor længe har det varet og så videre,” siger Svend Aage Madsen.

Noget tyder på, at mænds større sygdomshyppighed og dødelighed ikke kun hænger sammen med faktorer som dårligt arbejdsmiljø og usund livsstil. Det viser sig nemlig, at mænd også er ramt af ulighed i sundhed i forbindelse med smitsomme sygdomme som covid.

“Her er billedet nøjagtig det samme som ved ikke-smitsomme sygdomme: Lidt større forekomst hos mænd end hos kvinder, men en dobbelt så stor dødelighed. Det skyldes, at de ikke ved, hvornår de skal reagere på symptomer, og når de så kommer til lægen, er dialogen ikke god nok, og behandlingen risikerer at blive udsat,” siger Svend Aage Madsen, der mener, at det er alt for svært at få italesat køn i forhold til ulighed i sundhed.

“Når vi har så store skævheder, burde problematikken stå centralt i det sundhedspolitiske arbejde, men mænds sundhed er ikke nævnt i den nærværende sundhedsreform,” siger Svend Aage Madsen.

Bjarne Thomsen (tv) og Ulrik Nielsen (th) i færd med træningen. Foto: Jesper Voldgaard.

Tilbud til andre sygdomsgrupper

Erfaringerne med at gennemføre rehabiliteringsforløb i naturen for mænd med kræft har været så positive i Skanderborg Kommune, at nogle af de mænd, der deltog i de første forløb, nu er koblet på som frivillige og arbejder sammen om afviklingen af Naturkræfter sammen med Søren Drivsholm. De frivillige har endda arrangeret deres egne tilbud til de mænd med kræft, der er færdige i rehabiliteringsforløbene, så de kan fortsætte med at mødes i skovbrynet to dage om ugen. Her må de undvære Søren Drivsholms deltagelse, men styrer selv cirkeltræningen.

Skanderborg Kommune er også begyndt at tilbyde lignende rehabiliteringstilbud i naturen til mænd med diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme, og rygterne om de gode stunder omkring bålet er også nået ud til kvinder med kræft, som også er begyndt at mødes i det lille skovstykke bag jagthytten, dog uden at hugge brænde. Desuden er der planlagt aktiviteter i naturen for børn, der har pårørende med kræft.