Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Der går rygter om Brahemodellen

En tværfaglig ”vårdcentral” i Skåne har vakt opmærksomhed, fordi fysioterapeuter er helt i front med diagnosticering på rygområdet.
Illustration Göran Hargberg

Brahehälsen i den skånske by Löberöd er en privat ”vårdcentral” (akutklinik, red.), som har fået flere andre af Sveriges i alt 1000 vårdcentraler til at skæve til Löberöd. I 2013 vandt Brahehälsen Region Skånes kvalitetspris, og i år var vårdcentralen nomineret i konkurrencen om ”Guldskalpellen”, der blev uddelt af den svenske pendant til avisen Dagens Medicin.

Nomineringen og opmærksomheden har Brahehälsen fået for sit gode teamsamarbejde og høje patienttilfredshed, men først og fremmest for en model med direkte adgang til fysioterapi for patienter med gener fra bevægeapparatet.

Læger vil gerne være eksperter i alt

Chris Johansson, fysioterapeut og leder af Brahehälsen i Löberöd.Leder og fysioterapeut Chris Johansson blev i 2009 ansat sammen med kollegaen Monica Lilja som de to første fysioterapeuter i Brahehälsen.

”Da vi startede, vidste vi præcis, hvordan vi ville arbejde, og lægerne var meget positive over for at afprøve vores ide om fysioterapeuter i front med diagnosticering”, fortæller Monica Lilja.

En af lægerne var Staffan Olsson, der straks var med på ideen: ”Praktiserende læger er ofte hæmmet af et behov for prestige. Vi vil gerne være eksperter i alt, men vi er eksperter på helikopter- og individperspektiv”, mener Staffan Olsson, der desuden mener, at hans uddannelse har klædt ham dårligere på inden for bevægeapparatlidelser end inden for eksempelvis hjerte-karsygdomme.

”Hvis en patient kommer med ”ondt i hjertet”, kan jeg lettere tolke EKG og diagnosticere typen af hjerteproblemer og tage stilling til medicin. Men når patienten kommer med ”ondt i ryggen”, er vi usikre og utydelige, selvom der kan gemme sig lige så mange forskellige tilstande bag rygsmerter”, siger Staffan Olsson. 

Fælles begrebsapparat

Det er ikke ualmindeligt med direkte adgang til fysioterapi i Sverige, men det, der gør Brahemodellen unik, er, at man desuden har satset på en systematisk og fælles videreuddannelse, et fælles begrebsapparat, en tydelig ansvarsfordeling og en øget bemanding.

”Alle læger og fysioterapeuter har samme basiskursus i ortopædisk medicin og tester på samme måde. Det handler om at begynde at tale samme sprog, have samme referenceramme og at diagnosticere og undersøge besvær fra bevægeapparatet på samme måde”, fortæller Monica Lilja.

”Efter videreuddannelsen kan jeg anvende nogle enkle, strukturerede test og sikre, at jeg ikke overser noget væsentligt. En stor fordel er, at vi dokumenterer på samme måde og er entydige i vores beskeder og forklaringsmodeller til patienterne”, siger Staffan Olsson.

Siden 2009 er bemandingen øget fra 2 til 5,1 fysioterapeutiske årsværk. Det havde ikke været muligt uden særlige vilkår i tilskudssystemet.

”Inden for Skånes sundhedsvæsen er tilskuddet til et lægebesøg præcis det samme som tilskuddet til et besøg hos fysioterapeuten.  Det er ikke årsagen til vores satsning, men forudsætningen for den”, siger Staffan Olsson. ”Den vigtigste årsag er, at patienter med led- og muskelproblemer ofte er en underprioriteret gruppe.”

At disse patienter vinder på en hurtigere og mere fyldestgørende udredning, er de syv fysioterapeuter i Löberöd enige om.

”Traditionelt må patienterne igennem to besøg, hvor lægebesøget ofte er overflødigt. Med det her sparer patienten tid og penge og de får samtidig en grundigere undersøgelse”, siger fysioterapeut Åsa Lindahl.

”At gå unødigt til lægen kan desuden forlænge behandlingsforløbet. Vi kan jo hurtigt vurdere, om det er noget, vi kan hjælpe med eller ej”, tilføjer kollegaen Ann Höglind Bandenius.

En forudsætning for er effektivt og ”ægte teamsamarbejde” om patienten er, ifølge Chris Johansson en velfungerende triagering (opdeling af patienter, red.). Den bygger på, at forskellige ansvarsområder er tydeligt fordelt mellem læger, fysioterapeuter og sygeplejersker.

”I dag er de forskellige professioner mere bevidste om hinandens viden og styrker og kan kommunikere med hinanden. At vi er nået så langt skyldes, at vi har turdet prøve alt i en atmosfære, hvor prestige var uden betydning. Når det var svært for sygeplejerskerne i begyndelsen at forstå kriterierne, skyldtes det, at vi ikke havde gjort dem tilstrækkeligt tydelige”.

Hovedformålet med Brahemodellen er, at alle patienter, som kommer med gener fra bevægeapparatet skal henvises til fysioterapeut til første udredning. Ringer man til vårdcentralens rådgivningstelefon, henvises altid til fysioterapeuten bortset fra enkelte undtagelser som eksempelvis mistanke om fraktur. Patienterne skal desuden udredes af fysioterapeuten inden henvisning til røntgen eller ortopæd.

”Takket være hurtigere udredning har Brahehälsen fået bugt med sine tidligere høje omkostninger til MR og røntgen”, påpeger Monica Lilja. 

Kortere sygemeldinger

Blandt gevinsterne ved Brahemodellen er øget tilgængelighed, øget kvalitet og kortere sygemeldinger.

”Jeg kan uden at blinke sige, at vi får folk hurtigere tilbage på arbejde”, siger Staffan Olsson.

Alle fremhæver desuden, at det er en sjovere og mere stimulerende måde at arbejde på.

”At få lov at være første instans er udfordrende, men det styrker også selvtilliden”, siger fysioterapeut Helén Rydstrøm.

Den største udfordring har været at ændre patienternes vaner og måde at tænke på, fortæller Monica Lilja. ”Patienterne spørger traditionelt efter en læge, uanset hvad de fejler”.

”Patienternes modstand bygger ofte på den forestilling, at fysioterapeuter er lig med træning og intet andet. ’Men jeg har jo ondt, jeg kan ikke træne!’ Når de har fået en grundig undersøgelse, lyder det anderledes”, indskyder fysioterapeut Annelie Persson.

Også her har lægernes indstilling stor betydning, mener Staffan Olsson. ”Vi sælger jo fysioterapeuternes kompetence til patienterne hele tiden og forklarer, hvorfor de er de primære i udredningen. I begyndelsen var der modstand, men den et er ikke noget stort problem længere”.

Et vigtigt mål i Brahemodellen er at kunne tilbyde alle patienter en undersøgelse hos læge eller fysioterapeut inden for en uge. Men den målsætning er det blevet sværere at leve op til.

”Det er det, vi stræber efter, men vi er blevet mødt af en ny virkelighed”, konstaterer Chris Johansson. Det handler om øgede krav til, hvad primærsektoren skal kunne tilbyde, øgede ventelister samt ændrede økonomiske forudsætninger.  ”Vores største udfordring lige nu er at vokse, mens vi bibeholder kvaliteten”.

Chris Johansson bliver ofte bedt om at komme ud og holde oplæg, og selvom man ikke umiddelbart kan overføre Brahemodellen til en anden lokal kontekst, er der en forudsætning, der vil være gældende alle steder, mener hun: ”En frygtløs organisation, som tør stole på sit personale, og medarbejdere, der vil tage ansvar. Brahemodellen handler om at vove at slippe og at turde tage ansvar. Den står for gensidig tillid”.

 

 

 

 

Artiklen har tidligere været bragt i det svenske tidsskrift Fysioterapi i en længere udgave.