Diagnostik og behandling af trialet med calcaneusfraktur

Træthedsbrud i calcaneus opstår oftest efter en periode med øget træningsvolumen, intensiv og hyppig belastning på m. gastrocnemius i form af løb eller hop. Denne type af træthedsfrakturer ses oftest hos langdistanceløbere, soldater og overvægtige personer. Prævalensen af calcaneusfrakturer angives i en portugisisk caserapport at udgøre 0,2-2 % af alle sportsskader og frakturen, som ofte overses, kræver særlig opmærksomhed for at blive korrekt og rettidigt diagnosticeret. Caserapporten skulle sætte fokus på frakturtypen og fremme tidlig diagnosticering.

Differentialdiagnoser er blandt andre hælspore, bursit, akillestendinit, men også diabetes, reumatoid artrit, osteoporose samt ernæringsdeficits bør vurderes.

Patienten i casen var en 21-årig normalvægtig mandlig triatlet, som klagede over en mekanisk smerte i bagfoden/ hælen. Der var ikke et udløsende traume, men smerten var opstået efter øgning af træningsmængden. Objektivt så sportsmedicinerne ingen asymmetri eller lokal hævelse; der var normal aktiv og passiv bevægelighed over tibiotarsalled, midt-tarsal- og tarso-metatarsalled. Der var lokal smerte, når der blev lagt modstand på plantarfleksion og inversion samt ved palpation af corpus calcanii og lig. tibiofibulare.

Røntgen på 12. dagen efter symptomdebut gav anledning til mistanke om fraktur, hvilket blev verificeret med MR-skanning på 15. dag som en vertikal fraktur gennem calcaneus. Knogletæthedsundersøgelse viste, at den unge mand havde osteopeni (Z-score=-1,2) ved lårbenshalsen og knogleskørhed (z-score= -2,7) i lændehvirvler.

Patientens ankelled blev immobiliseret uden vægtbæring i fire uger; 30 % vægtbæring blev påbegyndt i uge 4 og 75 % vægtbæring i uge 6 samt fuld vægtbæring fra uge 8. I uge 12 genoptog patienten gradvis sin sport med lav belastning, og først efter 24 uger startede han løbetræningen igen. Forfatterne til denne case-rapport understreger vigtigheden af total smertefrihed ved belastning. MR-skanning i uge 17 viste callusdannelse og fravær af ødem. CT i uge 24 viste tilfredsstillende knogleheling.