Ingen sammenhæng mellem nakkesmerter og holdning hos unge

Nakkebesvær forekommer med stigende prævalens i ungdoms- og voksenårene og er det fjerde hyppigst forekommende helbredsproblem i den vestlige verden. Nakkebesvær ses hyppigst hos kvinder og er associeret med siddetid, computerarbejde, muskeludholdenhed, holdningsmønster samt mentalt helbred. Det er en udbredt holdning blandt klinikere, at der er sammenhæng mellem det flekterede holdningsmønster med fremskudt hoved og forekomst af hovedpine eller nakkebesvær, men der er ikke konsistente forskningsresultater, som bekræfter dette.

Et australsk studie havde som formål a) at finde studier, der havde identificeret cervicale holdningsmønstre hos 17-årige; b) at beskrive, hvordan udvalgte holdningsmønstre karakteriseres ved livsstil, køn eller mental sundhed samt c) at beskrive sammenhængen mellem holdningsmønstre og nakkebesvær og hovedpine.

1.108 17-årige med kendt socio-økonomisk baggrund udfyldte spørgeskemaer om hovedpine og nakkebesvær, om psykosociale forhold (Becks Inventory for Youth), fysisk aktivitetsniveau samt brug af computer. Deres holdning blev undersøgt i en standardiseret siddende stilling med 2-D billeddiagnostik og biomekanisk analyse i sagittalplanet. På baggrund af litteraturstudiet og billeddiagnostikken blev teenagernes mest typiske holdningsmønstre udvalgt ved hjælp af en statistisk to-trins cluster-analyse. De fire holdningsmønstre var: ”Upright position” med lille thoracal og cervical fleksion (28 %). ”Intermediate position” med nogen grad af thoracal fleksion, meget lidt cervical fleksion og minimalt fremskudt hoved (24 %). ”Slumped thorax/forward head” det mest flekterede mønster med størst cervico-kraniel vinkel (16 %) og ”Erect thorax/ forward head” karakteriseret ved rank ryg og fremskudt hoved (16 %).

”Upright” holdningsmønster var associeret med et højere fysisk aktivitetsniveau (p< 0.001), mens personer med ”Slumped thorax/ forward head” havde højere odds for at lide af depression (p=0.047). Der var ingen sammenhæng mellem holdningsmønstrene og nakkebesvær eller hovedpine (p=0.773). Analyserne var justeret for køn, højde, vægt, aktivitetsniveau og depression. Tværsnitsstudier kan kun vise sammenhænge, ikke kausalitet. Den store kohorte samt brug af metode-triangulering er en styrke for undersøgelsen. Røntgenoptagelser havde været guld-standard, men var ikke en mulighed af sundhedsmæssige årsager. Forfatterne konkluderer, at det snarere er psykosociale end biomekaniske faktorer, som medfører smerte, og foreslår, at fremtidig forskning og behandling inddrager biopsykosociale faktorer.