Knæsmerter hos unge går ikke altid væk af sig selv

Praktiserende læger går ofte ud fra, at knæsmerter hos unge med tiden forsvinder af sig selv. De unge og deres forældre fortæller, at når de unge søger læge på grund af knæsmerter, bliver de ikke henvist til behandling hos fysioterapeut, men sendt hjem igen med gode råd og smertestillende medicin.

Spørgsmålet er, om dette er den rigtige tilgang siger fysioterapeut Mikael Skovdal Rathleff, der i forbindelse med sin ph.d. kortlægger knæsmerter hos unge i alderen 12-19 år.

Michael Skovdal Rathleff har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 3000 unge fra otte folkeskoler og fire gymnasier. Undersøgelsen viste, at 30 procent havde smerter i knæene, og en fjerdedel af disse havde daglige knæsmerter.

I en separat undersøgelse kontaktede forskerne eleverne fra de fire gymnasier, som havde knæsmerter. De blev bedt om at beskrive deres smerter, og hvorvidt de var kommet pludseligt i forbindelse med et traume eller kommet snigende.

De unge fortalte desuden om eventuelle lægebesøg, og om de var eller havde været i behandling for smerter. Hos hovedparten af dem var smerterne kommet snigende, og kun 18 procent var under behandling for deres knæsmerter. Hvis de unge rapporterede smerter fortil på knæet, blev de inviteret ind til en undersøgelse på Aalborg Universitetshospital, hvor tre reumatologer diagnosticerede deres knæsmerter.

180 unge blev diagnosticeret med patellofemorale smerter, svarende til syv procent af alle gymnasieeleverne.

Smerterne går ikke væk af sig selv

”Vi talte med forældrene, der ofte kunne fortælle, at de havde været ved den praktiserende læge med deres barn flere gange, uden at den unge af den grund blev henvist til aktiv behandling hos f.eks. fysioterapeut. Mange praktiserende læger - og i nogle tilfælde også forældrene - tænker, at smerterne nok går over af sig selv, men det gør de bare ikke altid”, siger Michael Skovdal Rathleff.

Noget tyder på, at smerterne tværtimod bliver kroniske. En endnu ikke publiceret undersøgelse gennemført af Michael Skovdal Rathleff og hans kolleger viser, at 50 procent fortsat har ondt i knæene efter et år.

Dette fund står i kontrast til den almene opfattelse af, at knæsmerterne forsvinder af sig selv uden behandling. En af konsekvenserne ved de langvarige knæsmerter kan være, at de unge stopper med at dyrke idræt, og derved sænker mange af dem deres aktivitetsniveau markant. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er dette bestemt ikke hensigtsmæssigt mener Michael Skovdal Rathleff.

De fleste studier af patellofemorale smerter er gennemført på unge over 18 år, men ingen har set på den yngre målgruppe. Hvor der i dag er konsensus om at tilbyde en multimodal fysioterapi med manuel behandling, styrketræning og neuromuskulær træning til patienter over 18 år, tyder det ifølge Michael Skovdal Rathleffs studier på, at dette ikke har samme positive effekt på knæsmerter og funktion hos de unge.

"Nogle af vore data kan indikerer, at de unges aktivitetsniveau måske er vigtigt for effekten af behandlingen”, siger han. En undersøgelse udført af Camilla Rams Rathleff viste at 65 procent af dem, der havde patellofemorale smerter, dyrkede idræt 3-4 gange ugentligt ud over de to idrætstimer, de havde i gymnasiet, mens 35 procent var helt inaktive.

De meget aktive skal i første omgang være parate til at nedsætte aktivitetsniveauet, mens de inaktive muligvis bør modtage superviseret gradueret træning hos en fysioterapeut, foreslår Michael Skovdal Rathleff.

Der er med andre ord ikke en standardpakke, der kan tilbydes som behandling af knæsmerterne hos unge. Michael Skovdal Rathleff skal til at udvikle en simpel behandling, der tager højde for forskellighederne i gruppen af unge.

”Vi vil prøve i første omgang at hjælpe de meget aktive med at reducere aktivitetsniveauet i 2-4 uger, herefter skal de i gang med gradueret styrke- og neuromuskulær træning, inden aktivitetsniveauet igen kan hæves. Men det er en kunst, for forældrene presser på, for der er måske et danmarksmesterskab lige om hjørnet”, siger Michael Skovdal Rathleff.

Han tilføjer, at også pres fra trænere og de unges egne ambitioner gør, at de har svært ved at melde fra til træning og kampene. Desuden kan det være svært for de helt unge at finde tid til den superviserede træning. Både arbejde, skolen og kontakten med vennerne har højere prioritet end knæsmerterne, lyder hans erfaring.

Store konsekvenser på længere sigt

Hvor de patellofemorale smerter i de unge år kan komme til at betyde, at de unge helt drosler ud af idrætten, kan det på længere sigt betyde, at de får artrose i knæene.

”Et større studie af knæartrose hos 45-90-årige har vist, at langt flere af dem, der lider af patellofemoral artrose, har haft problemerne siden puberteten, mens de, der har tibiofemoral artrose, først har fået knæsmerterne i de senere år. ”Nogle af symptomerne debuterer tidligt, og det er derfor vigtigt at tage dem alvorligt og tilbyde optimal behandling også i de unge år i stedet for at skyde dem ind under vokseværk og forvente, at smerterne snart vil gå væk igen”, siger Michael Skovdal Rathleff.