En sømand gik i land

Mon der eksisterer en 4. eller 5. dimension, som vi ikke kan begribe trods vores hjernes utrolige kapacitet? Kan vi fatte, hvordan patient og behandler påvirker hinanden? Er der måske ligefrem en slags psykologisk fælleskonto mellem os mennesker, hvor vi skiftevis hæver og sætter ind? Er det derfor, vi bliver glade af at gøre andre glade? Og kan man modsat gå hen og blive deprimeret af at arbejde med deprimerede patienter i psykiatrien? Findes der ligefrem en indbygget mekanisme i hjernen, så de celler, vi ikke bruger, begår selvmord? 

Far out, måske. Måske ikke.
Lektor, ph.d. og forfatter, fysioterapeut Uffe Læssøes hoved er fuld af ikke-kedelige spørgsmål i ovennævnte kategori. Det er hans arbejde også. Som lektor på fysioterapeutuddannelsen på UCN i Aalborg kan han sikkert gøre både kolleger og studerende med mindre filosofisk tæft rundtossede på kort tid. Men han er også den, der stopper rotationen med en naturvidenskabelig og logisk forklaring, som altid følger lige i halen på de store spørgsmål.

På én gang typen, der tænker ud af boksen, og samtidig et menneske med begge ben placeret i den jyske muld. 

”Jeg kan lide at gøre det komplicerede enkelt, og jeg er vild med modeller og at være med til at skabe dem. En videnskabelig model skal kunne trække det abstrakte og den svært forståelige fysioterapeutiske teori helt ned på jorden. Allerhelst skal det kunne forklares på et stykke papir eller på bagsiden af en serviet. Men det uforklarlige og komplicerede kan indimellem også forstås gennem et digt, musik eller andre kunstneriske udtryk”.
Apropos filosofiske spørgsmål er den 56-årige Uffe Læssøe inspireret af Tor Nørretranders, som er en af hans favoritforfattere. Nørretranders seneste bog ’Vær nær’ indeholder adskillige pointer om alt fra forskning i empati og medfølelse ved hjælp af abeforsøg – til botox.  

”Jeg kan godt lide Nørretranders evne til at forklare den komplicerede forskning og se dens relevans for vores hverdag. Hans budskab er blandt andet, at vi gennem hjerneforskning kan forstå værdierne i det menneskelige samspil og derved kan skabe sammenhæng i samfundet. Hjerneforskningen kan også give en ny forståelse for mange af de fysioterapeutiske interventioner, vi hidtil har haft svært ved at finde belæg for.  Det vil jeg gerne være med til at udbrede og inspirere mine studerende til at forstå”.

Det er ikke et enten-eller

Uffe Læssøe blev uddannet på fysioterapeutuddannelsen i Holstebro, som var kendt for at være ’følende’ eller ’ressourceorienteret’, som han foretrækker at kalde det.

”For mig var det positivt at møde denne forståelse af sammenhæng mellem krop og psyke. I min optik behøver der ikke at være et skarpt skel mellem følelser og biomekanik. Det handler ikke om enten-eller. Om at du enten er til positivistisk evidens eller til relativisme. Vi lever med en videnskabelig arv, hvor mennesket anskues som hjerne og krop. Men det er integrationen af de to, som er vigtig, hvad man tydeligt kan se i f.eks. smerteforskning.  Der findes en TED-talk om power-posture, som refererer studier i, hvordan folks kropsholdning påvirker andres opfattelse af dem. I en grad, så man enten får eller mister jobbet til en ansættelsessamtale, afhængigt af, om man ser ludende og korslagt ud eller virker ’åben’ og powerfuld. Og det er vel ikke svært at se, hvordan dette kan relatere til det fysioterapeutiske arbejdsfelt”, mener Uffe Læssøe. 

Det var netop mikset af det fysiske og det psykologiske, der tiltrak ham ved faget for 27 år siden, da han blev færdig. Og som stadig den dag i dag fascinerer ham.
”Kropssprog. På dansk har vi f.eks. kun det ene ord, hvor man på engelsk skelner mellem body schema og body image. Det ene handler om proprioception, og det andet om ’psykologi’. Også her ses samme udfordring i at håndtere den dualistiske arv, som gør sig gældende indenfor de fleste andre områder af fysioterapien. I forhold til balance, som er et af de områder, jeg har beskæftiget mig meget med, står man f.eks. overfor et diffust, men afgørende fænomen som angst. Angst er en dark horse, som også er vigtig at fokusere på i den fysioterapeutiske undersøgelse og træning”. 

Læste til styrmand

University College Nordjylland (UCN) er ramt af bachelorsæson, og luften i aulaen rasler af eksamensnerver og familier med håbefulde røde cellofanroser. Uffe Læssøe tager imod for enden af den store trappe fra 2. sal, hvor hans kontor ligger. Som underviser er han naturligvis glad for at belønne en dygtig studerende med et velfortjent 12-tal. Dygtige studerende er der – efter hans udsagn – mange af på hans skole. En del af forklaringen befinder sig i skolens kælder, hvor der er avanceret teknisk udstyr til mange penge, som han og hans kolleger har indkøbt gennem de seneste femten år, og som skolens ledelse modigt har investeret i.

Mere om underetagen senere. Først en ultrakort intro til Uffe Læssøe: Han gik ud af gymnasiet, læste til styrmand og sejlede kæmpestore containerskibe for A.P. Møller over hele verden, før han besluttede at læse til fysioterapeut i stedet. Hvis man kigger efter, kan man øjne resterne af et hul i øret, lavet med ordentlig stoppenål og korkprop i sin tid. 
”Til gengæld har jeg ingen tatovering, siger han og konstaterer, at jobbet som sømand er romantiseret.

”Som styrmand på de store fragtskibe ser du først og fremmest rigtig meget vand. Plus bagsiden af de fleste storbyer, hvilket heller ikke altid er et særlig kønt eller inspirerende syn. Især de vestafrikanske havnebyer var allerede dengang slemme med både skyderi og pirateri, når man lå på reden. Og selv om man godt forstår, at desperate fattige afrikanere tyr til kidnapning, er det ikke fedt at være offer for. Ofte blev vi bordet af politi og soldater, der skulle passe på os”, fortæller Uffe Læssøe, der sejlede fem år, før han stoppede og endte med at parkere lysten til at være sømand i hjemligt farvand på færgerne mellem Helsingør-Helsingborg.

”Det var dér, jeg gik i gang med at genoverveje, hvad jeg så skulle foretage mig rent fagligt”.

Vi påvirker os selv ved at smile

Første stop blev civilforsvaret, hvor Uffe Læssøe som24-årig værnepligtig løb ind i sin senere kollega fysioterapeut Hans Lund (nu SDU), som fik overbevist ham om, at fysioterapi var det mest brillante studie, man kunne give sig i kast med. De to har siden fulgtes ad fagligt.

”Fysioterapi ’passede perfekt’ til mig, sådan fik Hans det i hvert fald til at lyde, og den positive overtalelsesevne har han bevaret”, griner Uffe Læssøe med henvisning til de fagbøger, de to har skrevet sammen. 

Fra han blev færdig i 1987 og frem til 1994, hvor han blev ansat som underviser på fysioterapeutuddannelsen i Aalborg, arbejdede han en årrække som fysioterapeut på klinik og i psykiatrien.

”Distriktspsykiatrien var spændende, men også en hård arbejdsplads for mig. Siden har jeg tit stillet spørgsmålet, om man mon kan blive påvirket af at omgås mennesker, der har det skidt hver dag – dag ud og dag ind? I dag viser ny forskning, at vi ’smitter’ hinanden på godt og ondt. Så for mig giver det god mening, at jeg blev trist i samvær med depressive mennesker, hvis man tænker på det, man nu ved om hjernens spejlneuroner . Der er forsøg, som indikerer, at vi påvirker vi os selv ved at smile – eller omvendt ved ikke at smile nok. Og man overvejer om mennesker, der har fået botox og dermed mangler deres naturlige mimik, bliver påvirket humørmæssigt.

En NASA-opfindelse i kælderen

Nede i UCN’s kælder står en række ’rekvisitter’, som Uffe Læssøe og hans lige så nørdede fysioterapeut-kolleger har været med til at anskaffe eller udviklet med de studerende. F.eks. ligger ’ottetallet’ på gulvet, - et stort 5 x 3 meter stort ottetal i hvid linoleum, som kan rulles sammen som et tæppe. Tæppet bruges som en hurtig test af ældre med faldrisiko.
”Det er et enkelt, praktisk værktøj der kan bruges i klinikken, og som ikke koster ret meget. Men den forskning, der ligger bag ved i tid og kroner er selvfølgelig ikke gratis”.

Uffe Læssøe banker forsigtigt knoerne på et par lukkede døre for at sikre sig, at vi ikke braser ind lige midt i en afgørende eksamen. For at udvikle tæppet har vi blandt andet brugt denne her, siger han og fremviser kælderens nok dyreste - og grimmeste - apparat, som ligner et miks af en forlystelse på Dyrehavsbakken og en stemmeboks.  Der er tale om en såkaldt Equitest, en NASA-opfindelse fra 90’erne, der kan måle balance på flere parametre. Uffe Læssøe demonstrerer maskinen og fjerner gradvis sensoriske input for at tjekke balancen. Først kan han fjerne sensorisk respons fra fødderne, så bevæger væggene sig i apparatet sig og derefter sker en række andre ’balance-påvirkninger’.

”Den har oprindelig været brugt til at teste balancen hos astronauter. Det er spændende, at vi i dag kan bruge den teknologi i en helt anden jordnær kontekst. Når man til sidst har fjernet alle de naturlige sensoriske input, står man tilbage VOR-sansen, som er samspillet mellem ligevægtssans og syn”, forklarer Uffe Læssøe entusiastisk og skynder sig at sige, at hans job selvfølgelig ikke kun handler om at nørde i kælderen. 

”Men det er altså spændende at give de studerende mulighed for at ’undersøge til bunds’, og selv om det ser Georg Gearløs-agtigt ud, så afføder det et rimelig højt bachelorniveau hos os. I sidste uge fremviste vi et af vores test-redskaber for Kronprinsesse Mary på en messe i Aalborg. Det var stort, også for de to søde ældre damer, der var inviteret med som testpersoner og lagde krop til, og som havde fået sat håret i dagens royale anledning”.

En sømand kan alt

Balance er Uffes ting. Hans ph.d. handlede om faldprædiktion, og hans hang til illustrative modeller fornægtede sig ikke i afhandlingen. I tekøkkenet, hvor vi sidder lige nu, tegner han sin model på bagsiden af et stykke papir: En vægt med vægtskåle og det hele. Men i modsætning til en almindelig vægt, hvor skålene flugter og balancerer, er skålene på Uffes vægt skæve i forhold til hinanden. Den ene sidder højere oppe.

”Der er stadigvæk balance imellem dem. Den ene skål symboliserer den ’fysiske udfordring’, som en ældre gangbesværet person f.eks. udsættes for. Den anden skål repræsenterer, hvor god personens fysiske kapacitet er. Groft sagt, skal der være overvægt på kapacitetssiden, så vægten står med skæv fordeling. Men hvis ’skålene’ aldrig kommer på samme niveau, kunne det jo betyde, at den ældre person f.eks. helt var holdt op med at gå og udfordrede sig selv minimalt fysisk, fordi hun frygtede at falde på grund af sin dårlige form. Det er jo ikke, det vi ønsker – det er jo stadigvæk use it or loose it”.  

Uffe Læssøes blik udstråler et kort ’er du stadigvæk med?’, inden han går videre.
”Det svære for en matematiker og naturvidenskabelig type som mig er selvfølgelig, hvordan man inddrager de ikke-målbare elementer. Hvordan tegner man f.eks. angsten for at falde ind i en model som min? Omvendt er det også lige dér, vores fag bliver rigtigt, rigtigt spændende. Også i de kommende år, siger Uffe Læssøe”, der opfatter sig selv som en icebreaker og ikke lader sig stoppe af noget.

”Som man siger: En sømand kan alt, undtagen at føde børn. Men det kan hun jo også, griner han med en sidste munter cadeau til de kvindelige værdier.