Træning mindsker smertefølsomheden

Et nyt studie fra Parker Instituttet viser, at et alment træningsprogram nedsætter smertefølsomheden hos mennesker med knæartrose. ”Vi kan således konstatere, at træningen inducerer en ændring i CNS. Men vi kan ikke sige, om der er specifikke dele af træningen, der virker”, fortæller seniorforsker, ph.d. og fysioterapeut Marius Henriksen. Han stod i spidsen for studiet, der er accepteret til publikation i Arthritis Care and Research. 

Mange patienter med knæartrose har både perifere og centrale smerteproblematikker, og nogle af dem kan risikere på sigt at udvikle kronisk generaliseret smertesyndrom. Disse patienter er præget af en udtalt smertefølsomhed, der i den kroniske fase er svær at behandle. Hvis man på et tidligt tidspunkt med træning kan sænke smertefølsomheden, kan man ifølge Marius Henriksen måske forebygge, at der udvikles hyperalgesi.   

Data fra studiet omfatter 48 patienter med knæartrose og en gennemsnitsalder på 65 år. De blev randomiseret til enten træning eller kontrolgruppe. Interventionsgruppen trænede tre gange om ugen i tolv uger superviseret af en fysioterapeut. Træningsprogrammet bestod af opvarmning, styrke- og koordinationstræning af trunkus, hofter og knæ og funktionstræning. Ud over en lavere smertetærskel, der blev målt objektivt, var der færre selvrapporterede smerter og bedre funktion i træningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.   

Måling af smertefølsomhed

Smertefølsomheden blev i studiet testet med en oppustelig manchet omkring underbenet, hvilket i tidligere studier har vist sig at give et billede af den almene smertefølsomhed. Manchetten blev pustet op til det punkt, hvor patienterne registrerede smerte (smertetærskel). Herefter øgede forskerne trykket til 125 procent, der blev fastholdt i 6 minutter (smerteadaptation). Smerterne blev vurderet på en 0-100 mm VAS-skala. Ved træningsperiodens start og afslutning registrerede forskerne patienternes generelle smertefølsomhed og deres selvrapporterede smerte og funktion med KOOS (Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score).

”Vores studie viste, at patienterne i træningsgruppen fik en højere smertetærskel og færre selvrapporterede smerter og bedre funktion målt på KOOS, og at ændringerne i smertefølsomheden var korreleret til ændringerne i KOOS”, fortæller Marius Henriksen.

Nødprogram til en dårlig knædag

Som noget nyt brugte forskerne i studiet et nødprogram til at få deltagerne til at møde op til træningen også på dårlige knædage. Nødprogrammet bestod af opvarmning og øvelser, der ikke belastede knæet unødigt. ”Vi ved fra andre interventionsstudier, at når deltagere har meldt afbud en gang, så gør de det igen og er til sidst tilbøjelige til at falde helt ud af studiet. Vi standardiserede nødprogrammet, og det virkede, så alle deltagere gennemførte de fleste af de 36 sessioner, der indgik i studiet. At gå ned i træningsbelastning på dage med mange smerter kender vi også fra praksis og fra andre studier, for eksempel Nemex-træningsstudiet, som benyttes i GLAD (Godt liv med artrose), men træningens indhold er aldrig beskrevet før”, siger Marius Henriksen.

Marius Henriksen er overbevist om, at der er nødvendigt med mindst 12 ugers superviseret træning som i dette studie, hvis træningen skal have den fornødne effekt. ”Det er vigtigt, at patienterne ikke træner med for høj eller lav belastning, så de med træningen får den forbedring, der får dem til at fastholde træningen på egen hånd. De skal motiveres til at kunne selv, for ellers kræver det for mange ressourcer”, siger Marius Henriksen. Han foreslår, at patienterne med mellemrum får tilbudt et boost-forløb hos fysioterapeuten for at få justeret programmet og tjekket, at øvelserne udføres korrekt.

Marius Henriksen har regnet på, hvad det vil koste at gennemføre et tolvugers træningsprogram tre gange om ugen hos en praktiserende fysioterapeut. ”Det er en udgift på 6500 kr., og det er givet godt ud, hvis alternativet er et nyt knæ, der typisk koster 75.000 kr. Og så ved vi fra andre studier, at der efter træning er besparelser i form af reduceret medicinforbrug, en bedre livskvalitet og et højere aktivitetsniveau”, siger han.

Vi skal finde det rigtige program

Marius Henriksen og de øvrige forskere er netop ved at bearbejde data fra et nyt og større studie med 100 patienter med knæartrose. I dette studie sammenlignes effekten af træningen med og uden inflammationsdæmpende medicin. Tidligere studier har vist, at inflammationen sænker smertetærsklen og ved kronisk inflammation vil den ændrede smertetærskel let blive kronisk. ”Vi er forbi det punkt, at vi skal bevise, at træningen virker; for det ved vi, den gør. Nu skal vi se, hvordan træningen kan gøres bedre. Vi skal vi finde ud af, om træning kombineret med medicin kan være et bud for nogle patienter”, siger Marius Henriksen.

Marius Henriksen et al. Exercise therapy reduces pain sensitivity in patients with knee osteoarthritis: A randomized controlled trial. 2014. Arthritis Care & Research. American College  Rheumatology.