Forsikringsmarkedet vokser videre

Flere og flere patienter på klinikker for fysioterapi kommer med en sundhedsforsikring. Alene fra 2012 til 2013 er antallet af personer med en sundhedsforsikring vokset med godt 340.000, og 1,85 millioner danskere har i dag en sundhedsforsikring.

En stor del af udgifterne til sundhedsforsikringer går til operationer, men mens dette tal ifølge de seneste tal fra brancheforeningen Forsikring og Pension er stærkt på vej ned, går det den modsatte vej for den del af selskabernes udgifter, der går til fysioterapi og kiropraktik, der opgøres samlet. Og selvom de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer fra 2012 har været skattepligtige, har det ikke rokket ved forsikringsordningernes popularitet. Der er ikke opgjort, hvor stor en del af omsætningen på klinikker for fysioterapi, der stammer fra sundhedsforsikringerne, men et forsigtigt bud - baseret på bl.a. klinikkernes omsætning på speciale 51 (almen fysioterapi) og antallet af sundhedsforsikringer - lyder på 20 procent.

Sundhedsforsikringer er med andre ord kommet for at blive, og forsikringsselskaberne er en samarbejdspartner, som praktiserende fysioterapeuter og deres organisation længe har måttet forholde sig til. På godt og ondt.

Konkurrencelov sætter grænser

Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse og sekretariat har en indsats i forhold til forsikringsselskaberne som en del af strategiplanen for 2014. Af hensyn til konkurrencelovgivningens forbud mod kartelsamarbejde, er der skarpe grænser for, hvor langt foreningen kan gå i forhold til fælles aftaler, og strategien må derfor tage udgangspunkt i, at det er og bliver den enkelte klinik, eller kæde af klinikker, der er leverandør til forsikringsselskaberne eller deres mellemhandlere som Falck Healthcare, SOS og Nordic Netcare.

Til gengæld er udfordringerne fælles: Blandt andet, at udviklingen er gået i retning af, at langt de fleste sundhedsforsikringer baserer sig på tilskuddet fra det offentlige, og patienterne er dermed i praksis nødsaget til at gå til en klinik med ydernummer, hvis de vil have glæde af deres forsikring. Eller omvendt er praktiserende uden ydernumre nødt til at behandle til et honorar, der ikke overstiger patientandelen, hvis de vil have del i denne voksende del af markedet.

En anden fælles udfordring for klinikkerne er, at forsikringsselskabernes krav til dokumentation ofte går videre end overenskomstens, og at klinikkerne oplever, at selskaberne søger indflydelse på, hvordan behandlingen tilrettelægges, for eksempel kortere behandlingsforløb, eller ved at presse på for, at patienter springer ventelisten over.

Med tungen lige i munden

Med udgangspunkt i udfordringerne vedtog hovedbestyrelsen i februar en række mål og indsatser for arbejdet i forhold til forsikringsselskaberne, men det er et arbejde, der hele tiden skal foregå med tungen lige i munden for ikke, at Danske Fysioterapeuter skal komme i karambolage med de skærpede konkurrenceregler, forklarer formand Tina Lambrecht.

    ”Selvom vi ved, at det er de samme udfordringer, mange af vores medlemmer bokser med i forhold til forsikringsselskaberne, har vi ikke mulighed for at overtage bøvlet og for eksempel indgå samlede aftaler eller opfordre til, at man samlet opsiger en aftale, man er utilfreds med. Det er og bliver klinikken eller kæden af klinikker, der står for aftalerne”, understreger hun.

Den balancegang præger den rådgivning, foreningen kan give den fysioterapeut eller kæde, der står i konkrete forhandlinger med et forsikringsselskab eller en mellemhandler, men generelt lyder foreningens budskab, at forsikringspatienter også er overenskomstpatienter.

”Vi så rigtig gerne, at forsikringsordningerne ikke baserede sig på overenskomstsystemet. Men det gør de, og så er man som fysioterapeut også underlagt bestemmelserne i overenskomsten, uanset hvem der står for egenbetalingen. Det betyder, at der ikke skal gøres forskel på patienter med og uden forsikring. Patienter med en sundhedsforsikring skal ikke forrest i køen, betalingsbetingelserne er de samme, og er en overenskomstaftalt ydelse relevant ud fra fysioterapeutens faglige vurdering, må det ikke spille ind i tilrettelæggelse af behandlingen, om forsikringen vil betale for ydelsen eller ej”.

Taler med selskaberne

Større indflydelse på den måde, forsikringsselskaberne organiserer og tænker sundhedsydelser på er en vigtig del af Danske Fysioterapeuters strategi, og der er derfor indledt en dialog med både forsikringsselskaberne, mellemhandlerne og forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension.

Danske Fysioterapeuter og Forsikring & Pension er i øjeblikket i gang med planlægningen af et fælles seminar, hvor Danske Fysioterapeuter får mulighed for at formidle sine budskaber over for udbyderne af sundhedsforsikringer og blandt andet forklare, hvilke betingelser der følger med, når man leverer ydelser inden for overenskomstens rammer, herunder at man ikke kan kræve særlige kvalitetsstandarder, og at overenskomsten forudsætter at patienten har frit valg af behandler.

    ”De enkelte fysioterapeuter har ansvaret for ikke at indgå aftaler, der strider mod den overenskomst, de er forpligtede til at følge, men vi vil da gerne være med til, at øge forsikringsselskabernes og fysioterapeuternes kendskab til hinanden og dermed forebygge eventuelle misforståelser”, siger konsulent i Forsikring & Pension, Astrid Sluth og understreger, at det, at en forsikring ikke dækker en bestemt ydelse, ikke er det samme som, at patienterne er afskåret fra den pågældende ydelse. ”Vi regner med, at fysioterapeuten i den enkelte situation altid tilbyder den bedste og mest relevante behandling. Patienten skal i så fald blot selv betale for den ydelse, som ikke er en del af sundhedsforsikringen”.

Aftaler udenfor overenskomsten

Forsikringsselskabet Skandia har et forsikringsprodukt, der ikke kræver lægehenvisning og dermed er uafhængigt af offentligt tilskud, og Danske Fysioterapeuter har støttet op om det ved blandt andet at samarbejde omkring evalueringen.

Skandia er dog på nuværende tidspunkt usikker på, om det er et produkt, de vil fortsætte med fortæller pressechef Nicolai Nielsen. ”I nogle situationer kan det være en fordel for arbejdsgiver og kunde rent tidsmæssigt, at Skandia kan henvise til fysioterapeutbehandling i vores netværk uden at se en lægehenvisning, men det medfører imidlertid også nogle ulemper. For eksempel har mange kunder oplevet det som ufleksibelt, at de ikke selv har kunnet vælge behandler, ligesom det kan være svært at sikre kunderne et ordentligt koordineret forløb hele vejen rundt mellem egen læge, det offentlige og sundhedsforsikringen. Vi har fået både positive og negative tilbagemeldinger fra kunderne, så det er ikke helt enkelt at afgøre, om den har været en succes”.

Det er SOS, der som mellemhandler har stået for at administrere produktet for Skandia, men det samarbejde er opsagt, fortæller Nicolai Nielsen. ”Skandia har et strategisk mål om at komme tættere på vores kunder, og det gælder også når det kommer til den tværfaglige behandling. Det er baggrunden for, at vi har valgt at stoppe samarbejdet med SOS”.

Friheden er større uden for overenskomsten

Stod det til Danske Fysioterapeuter, ville et af de væsentligste mål for indsatsen omkring sundhedsforsikringerne være at få endnu flere af selskabernes produkter løsrevet fra overenskomstsystemet, siger Tina Lambrecht.

”Kapaciteten inden for overenskomsten er så begrænset, at den kan opfyldes af patienter uden forsikring, og sundhedsforsikringerne ville i højere grad bidrage til vækst og job på klinikkerne, ligesom forholdet mellem klinikker med og uden ydernummer ville blive mere lige, hvis forsikringsselskaberne ikke krævede henvisning og offentligt tilskud”.

”Vi har sagt til forsikringsselskaberne, at hvis de gerne vil kunne tilbyde ordninger med andre standarder end dem, der kan rummes inden for overenskomsten, er løsningen at lave flere ordninger uden for overenskomsten. Så står det dem frit for at forhandle pris og aftale særlige produkter med eksempelvis kortere ventetid, behandlere med særlige kompetencer osv.”, siger Tina Lambrecht.

Astrid Sluth, Forsikring & Pension, understreger, at det er efterspørgslen, der regulerer udbuddet af forsikringsprodukter henholdsvis med og uden henvisning, men der er, siger hun, ”en spirende tendens til, at der stilles krav om, at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, der er aftalt i overenskomsten, er uden lægehenvisning”.

I forsikringsbranchen indretter man sig efter forholdene, forklarer Astrid Sluth. ”Vi forsøger på ingen måde at påvirke forhandlingerne af, hvad der skal være omfattet af den offentlige sygesikring, men indretter vores produkter efter de regler, som udstikkes fra myndighederne, og de behov, som dette afstedkommer hos kunderne. Hvis den offentlige sygesikring og de tilskud, der kan opnås gennem denne, bliver ændret, vil selskaberne selvfølgelig se på det og tilpasse produkterne efter de nye vilkår. Hvis kundernes egne udgifter vokser, vil det afspejle sig i prisen på sundhedsforsikringerne”.