Det må godt blive lidt vildt

Der lyder vilde hyl og grin i vuggestuen Lærken, som ligger i en lille landsby ti minutters kørsel uden for Høje-Taastrup, vest for København. Dagens to gæster, fysioterapeut Pia Møller Jensen og ergoterapeut Christina Larsø fra kommunens børneterapi, er i gang med at lege ‘Popcorn’ med 12 børn og deres pædagoger.

Børnene piler afsted efter de kulørte bolde, som er kastet ud i stuen, så børnene må kravle ind under sofaen, bagom bordet, ud og ind imellem hinanden for at samle boldene ind og levere dem tilbage. Legen skal stimulere børnenes motorik og er en af flere lege, som terapeuterne introducerer til personalet i et længere forløb.

Hvert tredje barn i Høje-Taastrup kommune halter nemlig bagefter rent motorisk. En undersøgelse fra 2016 fra Statens Institut for Folkesundhed peger på, at 31,4 procent af børnene i nulte og første klasse har problemer med grundlæggende motoriske bevægelser.

En anden undersøgelse fra 2019 viser, at ti procent af både drenge og piger har svært ved at kaste og gribe en bold, mens drengene især får anmærkninger for gang, hop, gadedrengeløb og balance.

Registreringer fra Sundhedsplejen peger på, at det er de samme børn, der får anmærkninger til deres motorik ved ottemånedersbesøget.

Derfor har kommunen nu iværksat et storstilet projekt, som involverer alle voksne omkring de mindste børn. Håbet er, at en tidlig indsats vil få betydning, når børnene senere begynder i skolen. Projektet skal ikke alene styrke børnenes fysik, men også deres kognitive, følelsesmæssige og sociale færdigheder, fortæller projektleder i Høje-Taastrup Kommune, Frank Ytting Lambert:

“Vi boner desværre rigtig dårligt ud rent motorisk her i Høje-Taastrup, og derfor har vi fokus på den tidlige indsats ud fra tankegangen, at jo før, vi får stimuleret børnene og får dem til at fungere læringsmæssigt og socialt, jo nemmere bliver det senere. Det er, mens hjernen udvikler sig, at man skal have de rigtige input. Ligesom man lærer at tale, skal man også lære at bevæge sig,” siger Frank Ytting Lambert.

Svært at rette op på de store børn

Projektet omfatter 40 vuggestuer, 950 vuggestuebørn, 180 pædagoger og dagplejere, som får besøg hele seks gange af to terapeuter fra børneterapien i løbet af halvandet år.

Derudover bliver 28 sundhedsplejersker uddannet i at vejlede forældrene i hjemmet. Alle nybagte forældre vil desuden modtage en pakke med en folder med fritidstilbud, en motorikbold og en ærtepose, fire gratis billetter til svømmehallen, ligesom der er produceret ti videofilm med jordnær inspiration til bevægelse i hjemmet.

Kort sagt: et enormt projekt, som koster mange mandetimer og kræfter.

Men hvorfor lave en indsats, der rammer småbørn, når mange forældre oplever, at det netop er i den alder, de bevæger sig mest?

En helt ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt viser, at kun halvdelen af folkeskolerne lever op til lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2019 påpeger, at de 11-15-årige bruger 11 timer om dagen på stillesiddende adfærd. Hvorfor ikke sætte ind her?

Men ifølge Frank Ytting Lambert handler det om at skabe mønstre hos børnene, når de stadig er små og er mest modtagelige.

“Vi tror, det har en betydning. Børn lærer rigtig meget de første år gennem kropslige handlinger, så hvis de hænger bagud i forhold til at bruge deres krop, når de er små, hænger de også bagud senere, når de skal i gang med skolelivet. Det er meget sværere at rette op på store børn,” siger han og fortsætter:

“Vi forsøger at skabe en form for kropslig dannelse, en helhedstilgang til børnelivet. For der er undersøgelser, der viser, at børn, der er velstimulerede tidligt i livet, også klarer sig bedre senere i livet.”

Øver impulskontrol og stemningsregulering

I vuggestuen Lærken har fysioterapeut Pia Møller Jensen og ergoterapeut Christina Larsø sat børnene i gang med en løbeleg. De skal spæne alt det, de kan, fra stuens ene væg til den anden. Vel at mærke først, når de får et kodeord. Legene, som terapeuterne introducerer, er nøje udtænkt med henblik på at stimulere ikke blot børnenes motoriske formåen, men også deres sprog, impulskontrol og regulering af følelser.

“Vi forsøger at stimulere børnenes arousalregulering og på den måde give børnene følelsesmæssig robusthed. Derfor introducerer vi lege, som opbygger, regulerer og organiserer arousal og til sidst dæmper den, så de lærer at være i og bevæge sig mellem alle tre niveauer. Det er godt at øve sig i allerede i den alder,” fortæller fysioterapeut Pia Møller Jensen.

Forældre overbeskytter

For de to terapeuter fra Høje-Taastrups børnefysioterapi er de 31,4 procent børn, som har fået bemærkninger til deres motorik, ikke bare et tal i en rapport. De har selv erfaret, at mange har problemer med helt dagligdags ting som at klæde sig på, komme ind og ud af autostolen i bilen eller sågar at spise selv.

Og ifølge terapeuterne bliver de flere og flere. Børneterapien får indstillet cirka 300 børn om året, heraf er halvdelen under et år. Det er vel at mærke ud af 6-700 årlige fødsler i kommunen.

“Jeg ser mange børn, som har svært ved fundamental motorisk planlægning. Der er selvfølgelig en del, der har medfødte muskel-ledproblemer og skæve kranier, men vi ser også mange, der har svært ved at ligge på maven og svært ved stillingsskift, eller børn med vestibulære udfordringer, som har svært ved at få hovedet ud over lodlinjen. Vi ser børn, som farer vild i flyverdragten, som ikke kan gribe og kaste en bold, ikke kan slå en kolbøtte og ikke selv kan spise og koordinere med en ske. De kan få det svært, når de kommer i skole. For hvis man skal koncentrere sig om at sidde på en stol, får man svært ved at koncentrere sig om, hvad læreren siger ved tavlen,” forklarer Pia Møller Jensen.

Ifølge terapeuterne skal årsagen blandt andet findes i et travlt forældreliv og de voksnes frygt for konflikter.

“Forældrene vil jo deres børn det allerbedste. Men mange børn bliver hjulpet for meget, og dermed bliver de frataget muligheden for at gøre deres egne kropslige erfaringer i dagligdags situationer. Forældrene vil helst nedtrappe aktivitetsniveauet, så det ikke bliver for vildt. Men hvis børnene ikke får lov til at lege og bevæge sig, så lærer de ikke at mærke sig selv og hvor meget kraft, de skal bruge på en bevægelse, og hvordan man koordinerer den,” siger Pia Møller Jensen.

Personalet skal deltage

De fleste af børnene i vuggestuen Lærken har fået røde kinder og deltager gladeligt i aktiviteterne. Dog holder to børn sig væk. En dreng sidder ved et bord og lægger puslespil, en pige vil helst ligge og putte i en sofa. Og det må de gerne, siger Christina Larsø.

“Men det er en hårfin balance mellem at kigge på til en start og at blive ude i periferien under hele legen. Vi forsøger altid at opfordre til deltagelse, for vi ser generelt, at mange børn er meget tilbageholdende og forsigtige. Men vi vil gerne have dem ud af deres komfortzone, udfordre dem og give dem en følelse af succes, for det giver robuste børn.”

Terapeuterne oplever også, at det pædagogiske personale ligesom forældrene kan være bekymret for, om bølgerne går for højt i legene, og om de kan få børnene dæmpet igen.

“Det kan godt blive lidt vildt, når de leger, og så kan personalet frygte, at det bliver for kaotisk. Men børn skal lære, hvordan det føles, når noget er lidt vildt, og hvordan man regulerer sig selv ned igen. Det er noget, der skal trænes, ligesom når man klatrer i træer. Man lærer det ikke, hvis man ikke får lov til det. Og hvis personalet vænner sig til det, lærer de også strategierne bag,” siger Pia Møller Jensen.

Derfor er det også en vigtig del af forløbet i vuggestuerne, at personalet selv deltager aktivt i legene.

“Børnene skal se, at voksne også kan løbe rundt og fange bolde, især i den alder, hvor sproget ikke er udviklet endnu. Som voksen kan man hurtigt blive passiv og komme til at sidde på gulvet med en masse børn på sig, men hvis børnene ser, at de voksne er med, bliver de mere trygge,” fortæller hun.

Bedre børneliv i fremtiden

Terapeuterne understreger, at det ikke er fordi, personalet i vuggestuerne ikke gør deres arbejde godt nok.

“Vi ved jo, at de har travlt i institutionerne, og vores rolle er først og fremmest at give dem nye kompetencer og inspiration til at få mere bevidst leg og bevægelse ind i dagligdagen gennem et fælles sprog og en bevidsthed om legenes formål,” siger Christina Larsø.

Projektet i Høje-Taastrup har nu kørt siden april 2020, men er forsinket af coronaepidemien. Meningen er, at personalet skal øve sig på legene imellem de seks besøg, og på sigt skal legene blive en fast integreret del af vuggestuernes hverdag. Pia Møller Jensen og Christina Larsø kan allerede nu se en forskel hos de børn og personale, de har besøgt.

“Vi har fået tilbagemeldinger om, at pædagogerne synes, det er fedt, og at de har fået flere aha-oplevelser, fordi de har arbejdet bevidst med leg og bevægelse, siden vi var her sidst. De har fået de børn med, som ikke turde første gang, og det er jo megafedt at høre. På den måde håber vi, at de får øjnene op for, hvad bevægelse kan. Så det bliver et fælles projekt, og så børnene bliver styrkede. Vi vil jo det samme, nemlig at børnene bliver læringsparate på alle områder.”

Frank Ytting Lambert tror, at man om få år vil kunne se en forskel på de børn, som starter i nulte og første klasse på skolerne i Høje-Taastrup:

“Jeg håber, at vi om nogle år vil se nogle generationer, der har en bedre motorik. At de børn, som vi sætter ind på nu – projektets årgang nul – vil klare sig markant bedre, når de skal i børnehave og skole. Optimalt vil man også kunne se bedre karakterer i skolen. Det kunne være fantastisk, hvis det boner ud på rigtig mange parametre, og at vi får en kulturændring, som også giver et bedre arbejdsliv for pædagogerne. Og at børnene får nogle endnu bedre dage, fordi vi er blevet bedre til at arbejde med leg og bevægelse.”