Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Kristine Møller Christensen

Jeg dimitterede i juni sidste år og startede direkte i et sommerferievikariat på Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade på Hvidovre Hospital med udefunktion fra Glostrup Hospital.

Jeg opdagede allerede tidligt i løbet af uddannelse,n at jeg var enormt interesseret i at arbejde med neurologiske patienter. Derfor prøvede jeg at skræddersy min uddannelse i forhold til de kliniske forløb, så jeg fik noget erfaring indenfor dette område.

Da tiden kom til at vi skulle vælge hvilket valgfag vi ville have på 13. modul, var der ikke nogen af de teoretiske fag på uddannelsen der sådan rigtigt tiltalte mig og jeg besluttede derfor at prøve, om jeg kunne få et selvvalgt praktikforløb.

Jeg skrev til den ledende fysioterapeut på ovenstående afdeling og fortalte om min mulighed for at komme i praktik på 13. modul og om, hvorfor jeg meget gerne ville ud på hendes afdeling. På trods af min manglende erfaring indenfor denne patientkategori gav de mig lov til at komme i praktik.

Det var nogle meget spændende og meget svære uger for mig, fordi afdelingen er så højt specialiseret. Men jeg var helt vild med stedet og arbejdet og gav altid udtryk for dette over for mine kolleger og min nærmeste leder.

Jeg var så heldig at de begyndte at lede efter en sommerferievikar, mens jeg var der, og fordi de syntes jeg gjorde et godt stykke arbejde, og fordi jeg var helt åben omkring hvor glad jeg var for at være der, faldt valget på mig.

Jeg startede dermed - ugen efter jeg var dimitteret - i et 3 måneders sommerferievikariat på fuld tid. Vikariatet blev forlænget på baggrund af et sammenskrab af timer. Derefter blev jeg ansat i et barselsvikariat på samme afdeling og blev så fastansat i en fuldtidsstilling kun et lille år efter jeg startede.

Når jeg ser tilbage på min historie, synes jeg selv, det mest er på baggrund af held at jeg har fået lov til at blive og senere blive fastansat - men jeg ved at det også i høj grad er på grund af min egen åbenhed om, hvor glad jeg var for at være her og min ihærdighed i forhold til altid at give udtryk for min interesse, hvis der viste sig den mindste mulighed for forlængelse eller nyansættelse i vikariat.