Hovedbestyrelsen: Optaget skal ned
Ifølge de nyeste tal er andelen af ledige fysioterapeuter 3,2 procent. Det er ikke ret meget, men hvis ikke tallet skal stige voldsomt, skal optaget på fysioterapeutuddannelsen sættes ned.
Det blev konklusionen på det seneste møde i hovedbestyrelsen, og det vil derfor være den besked, Danske Fysioterapeuter nu bærer videre til uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen og til Folketingets uddannelsesordførere.
Bag hovedbestyrelsens beslutning ligger en fremskrivning af det fysioterapeutiske arbejdsmarked i de kommende 10 år.
Fremskrivningen viser, at der med et uændret optag i 2025 vil være 6.800 flere fysioterapeuter på arbejdsmarkedet, end der er i dag, hvilket svarer til en vækst på 57 procent.
Selvom fremskrivningen tager højde for, at behovet for fysioterapeuter vil stige, blandt andet på baggrund af, at der bliver flere ældre, vil antallet af fysioterapeuter stige hurtigere, end behovet for fysioterapeutisk arbejdskraft kan følge med.
Med det nuværende optag vil der i 2025 være en overudbud af fysioterapeuter svarende til 17 procent, og det er på den baggrund, et flertal i hovedbestyrelsen nu har besluttet, at Danske Fysioterapeuter skal gå målrettet efter at få optaget ned.
Vi skal ikke være færre
Optaget skal ned med omkring 30 procent fra 2016, hvis der skal være sammenhæng mellem antallet af job og antallet af fysioterapeuter i 2025. Det svarer til, at det skal sænkes fra de nuværende 1135 til omkring 780.
Jo længere tid, der går, før man sænker optaget, jo mere vil det være nødvendigt at sænke det for at opnå balance mellem antallet af fysioterapeuter og antallet af fysioterapeutiske job.
Men selv hvis det lykkes at få sænket optaget med 30 procent, så vil der årligt komme 400 flere fysioterapeuter ud på arbejdsmarkedet, end der forlader det.
Der er stadig et stort uudnyttet potentiale for fysioterapeuter, og der er derfor ikke tale om, at faggruppen skal være mindre, lyder budskabet fra hovedbestyrelsen. Målsætningen er stadig, at der skal være flere fysioterapeuter, men dog ”færre flere”, som Agnes Holst udtrykte, da hovedbestyrelsen behandlede sagen på sit møde i august.
Et mindretal imod
Et mindretal i hovedbestyrelsen bestående af Lise Hansen og Tine Nielsen, regionsformænd i henholdsvis Sjælland og Hovedstaden, kunne ikke gå ind for at sænke optaget.
”Det kan ikke være en fagforenings opgave at være med til at øge adgangsbegrænsningen”, mente Tine Nielsen, der har tiltro til, at behovet for fysioterapeuter vil udvikle sig i takt med udbuddet.
”Vi fik et hop i beskæftigelsen i 2007 med kommunalreformen og nye genoptræningsopgaver i kommunerne, og vi står foran andre mulige hop, for eksempel hele psykiatriområdet, på folkeskoleområdet og på sundhedsområdet, hvor princippet om laveste effektive omkostningsniveau betyder, at der bliver flyttet opgaver fra lægerne. Hvis vi går ud og beder om at få optaget sænket, risikerer vi at sende et signal om, at vi ikke er så vigtige alligevel, og at der ikke er brug for os i sundhedsvæsnet”, mente hun.
Også Brian Errebo-Jensen advarede imod risikoen for at tale faget ned, men mente alligevel, at hensynet til, at der ikke må komme så meget kamp om jobbene, at det går ud over løn- og arbejdsvilkår, måtte veje tungere.
Morten Topholm, der længe har argumenteret for, at der bliver uddannet for mange fysioterapeuter, medgav, at det kan være svært at spå, og at der kan være utilsigtede konsekvenser af at sænke optaget. ”Men jeg tror, at konsekvenserne, hvis vi ikke gør noget, vil være værre”, lød hans vurdering.
Line Schiellerup lagde vægt på, at der skal skabes en balance: ”På den ene side skal der ikke være så meget kamp om jobbene, at arbejdsgiverne kan presse os på løn og arbejdsforhold, men på den anden side skal vi også sikre, at der er nogle, der motiveres til at gå ud i hjørner, hvor vi ikke fylder så meget endnu”.
Hertil svarede de studerendes observatør i hovedbestyrelsen, Rune Jensen, at han ikke troede på, at ledighed skaber innovation og vækst. ”I givet fald ville Spanien have en af de højeste vækstrater i verden”, mente han og fandt opbakning hos Sanne Jensen, der opfordrede til at tage netop de studerendes holdning til spørgsmålet meget alvorligt:
”Tallene bekræfter en antagelse, vi havde i forvejen, og vi kan ikke tillade os over for vores studerende at lade dem i stikken. Det fylder så meget hos dem allerede, og jeg vil ikke kunne stå over for dem og forsvare, hvis ikke foreningen tager action på det her”.
Nødt til at se fremad
Den tidligere regerings model for dimensionering af uddannelserne, der skulle sørge for, at der ikke bliver uddannet til ledighed, omfatter kun universitetsuddannelser og ser kun på den øjeblikkelige ledighed.
”Hvis en model skal være brugbar, så er den nødt til også at se fremad. Når man hæver optaget så meget, som det er sket fra 2008 til 2015, vil det selvfølgelig få drastiske konsekvenser i fremtiden,” siger formand Tina Lambrecht.
Danske Fysioterapeuter har løbende kritiseret forsknings- og uddannelsesministeriet for at hæve optaget. Tina Lambrecht ser derfor frem til at drøfte dimensioneringsmodellen med uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, der har inviteret til møde.
”Optaget er ikke noget, vi styrer. Derfor er jeg glad for, at ministeren klart har signaleret, at vi som samfund har et stort ansvar for ikke at uddanne til arbejdsløshed. Det er at svigte de unge og spild af samfundets ressourcer, hvis man ikke sørger for, at der er sammenhæng mellem antallet af uddannede og antallet af arbejdspladser”.
Mindretalsudtalelse
Et mindretal af hovedbestyrelsen, bestående af Lise Hansen og Tine Nielsen, kunne ikke støtte flertallets beslutning og udtaler følgende:
Vi mener ikke, at det er en fagforeningsopgave at begrænse unges adgang til uddannelse ved at indskrænke antallet af studiepladser. Denne beslutning harmonerer heller ikke med foreningens høje ambitionsniveau for professionens udbredelse, vi mener, at uddannelsen og professionen har et stort potentiale, som langt fra er udnyttet. Det er vores opgave som fagforening/professionsforening at påpege dette potentiale. Derudover er det vores kerneopgave at arbejde for gode løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer. Dette skal ske ved forhandling af overenskomster og kontrakter og ikke ved at begrænse adgangen til uddannelsen.
Behovet for fysioterapeuter
Fremskrivningen bygger på antagelser vedrørende behovet. Forventningen er, at behovet for fysioterapeuter i regioner og kommuner vil udvikle sig i takt med befolkningsudviklingen. I flere år har antallet af fysioterapeuter pr. indbygger i kommunerne været stigende, og forventningen er, at det fortsat vil sige, men at kurven vil flade mere ud. På samme måde forudsætter fremskrivningen, at antallet af regionalt ansatte fysioterapeuter pr. indbygger vil fortsætte med at falde, dog i en aftagende takt. På praksisområdet er det ikke forventningen, at der vil ske en vækst i antallet af beskæftigede i sygesikringsregi. Til gengæld forventes det, at to tredjedele af den samlede vækst i behovet for fysioterapeuter vil ske på det rent private marked, dvs. uden for sygesikringsregi. Her forventes væksten at fortsætte i samme takt som i årene 2010-2014.
Den aktuelle ledighed
Ledigheden blandt fysioterapeuter er stadig lav, men er fra 2010 til 2014 steget fra 1 procent til 3,2 procent. Særligt de nyuddannede mærker den stigende ledighed, og hver fjerde nyuddannede er endnu ikke kommet i job seks måneder efter endt uddannelse.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.