Beskæftigelsespolitik
Læs Danske Fysioterapeuters beskæftigelsespolitik.
Princip
Danske Fysioterapeuter skal styrke efterspørgslen på fysioterapeutisk arbejdskraft og påvise behovet for nye og flere fysioterapeutiske ydelser og beskæftigelsesområder.
Danske Fysioterapeuter mener:
- At grundlaget for flere fysioterapeutiske ydelser og beskæftigelsesområder skal gøres større.
- At der skal gøres en særlig indsats for, at nyuddannede fysioterapeuter kommer i beskæftigelse straks efter afsluttet uddannelse.
- At ledige skal støttes gennem aktive handlingsanvisninger for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Derfor arbejder Danske Fysioterapeuter for:
- At lovgivningen fremmer udviklingen af fysioterapeutiske ydelser og beskæftigelsesområder.
- At påvirke den offentlige debat, ved at følge og kommentere politiske udspil, lovgivning med videre, der har betydning for fysioterapeuters beskæftigelse.
- At der skal skabes flere job gennem øget samarbejde mellem det offentlige og private arbejdsmarked.
- At der iværksættes initiativer, der har til formål at gøre opmærksom på, hvordan samfundet og herunder erhvervslivet kan drage nytte af fysioterapeuters kompetencer.
- At uddannelsesinstitutionerne støtter de studerende, således at de kan gå i gang med at søge job inden uddannelsen afsluttes.
- At ledige fysioterapeuter tilbydes en aktiv jobformidling og rådgivning via jobcentre eller arbejdsløshedskassen.
- At der iværksættes initiativer som understøtter og udvikler nye jobområder.
- At ledige tager ansvar for egen situation og aktivt arbejder for at opnå ny beskæftigelse.