Politik for uddannelse

Princip

Fysioterapi og fysioterapeuter er en central og anerkendt del af velfærdssamfundet. Fysioterapeuternes kernebidrag er sundhedsfaglige indsatser, som skal sikre borgerne[1] mest mulig sundhed, blandt andet ved at styrke deres kompetencer til at drage omsorg for egen sundhed.

Borgerne og borgernes velfærd er således i centrum for den fysioterapeutiske praksis. Det betyder konkret, at fysioterapeuten skal have viden, færdigheder og kompetencer til – i et samspil med relevante samarbejdspartnere – at tilbyde borgerne optimal undersøgelse, diagnostik, behandling, træning, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse.[2] En grundlæggende forudsætning for dette er, at fysioterapeuter har gennemført uddannelse på et højt fagligt niveau, som blandt andet sikrer, at de:

• Har viden om, forstår og kan reflektere over fysioterapeutisk teori, metode og praksis.
• Mestrer det kliniske ræsonnement og kan vurdere og diagnosticere den enkelte borger korrekt.
• Iværksætter den rette fysioterapeutiske intervention og vurderer effekten af den.
• Forholder sig kritisk til egen praksis samt til tilgængelige teorier og videnskabelig evidens.

For at sikre borgerne en optimal intervention skal fysioterapeuter desuden vedligeholde og videreudvikle deres viden, færdigheder og kompetencer i løbet af hele deres karriere. Det følger også af autorisationsloven, at fysioterapeuter er forpligtede til at holde sig ajour med udviklingen i faget.[3] Efter- og videreuddannelse[4] bør derfor være en naturlig del af fysioterapeuters karriereforløb.

En professions- og forskningsbaseret uddannelse

Danske Fysioterapeuter mener:
Det er afgørende, at grunduddannelse i fysioterapi har et sammenhængende klinisk og teoretisk indhold. Uddannelse i fysioterapi skal derfor både være professions- og forskningsbaseret. Begge dele er centrale forudsætninger for, at fysioterapeuter kan levere en optimal fysioterapeutisk intervention, leve op til samfundets krav og matche internationale standarder på området.

At uddannelse i fysioterapi skal være professionsbaseret vil blandt andet sige, at uddannelsen skal være praksisrettet, have et klinisk indhold og sigte samt indeholde praktik.

At uddannelse i fysioterapi skal være forskningsbaseret vil blandt andet sige, at undervisningens indhold skal være i overensstemmelse med den bedste tilgængelige viden og sikre de studerende viden og færdigheder i forhold til videnskabelige metoder. Det forudsætter, at undervisningen foregår i tæt tilknytning til et forskningsmiljø og i vidt omfang udføres af forskere, samt at de studerende har mulighed for at deltage i forskningsarbejde.[5]

Uddannelse i fysioterapi skal desuden sikre, at fysioterapeuter er i stand til at fastholde en høj grad af faglighed i en omskiftelig hverdag, hvor der arbejdes på tværs af faggrænser og sektorer.

Forskning bidrager hver eneste dag med ny viden, hvorfor det ikke er muligt at opnå dybdegående viden på alle områder af faget fysioterapi. Derfor har Danske Fysioterapeuter siden 2000 arbejdet med specialisering. Blandt andet i form af Danske Fysioterapeuters specialistordning.

Derfor arbejder Danske Fysioterapeuter for:

• At uddannelse i fysioterapi forskningsbaseres og fremover varetages af landets universiteter, hvor der er etablerede forskningsmiljøer. Det indebærer blandt andet, at uddannelse i fysioterapi skal følge den sammenhængende og enstrengede struktur, der findes der.[6] Det er afgørende, at forskningsbaseringen ikke sker på bekostning af det kliniske indhold i uddannelsen.
• At autorisation som fysioterapeut forudsætter, at man har gennemført et års turnusforløb efter endt bacheloruddannelse.[7]
• Lovkrav om, at kliniske undervisere, der underviser på bachelorniveau, som minimum skal have gennemført en masteruddannelse og have dokumenteret erfaring på det konkrete fagområde.
• At fysioterapeuter får mulighed for at tilegne sig klinisk rettet og specialeorienteret viden på relevante master- og kandidatuddannelser.
• At støtte fortsat udvikling af specialestruktur via Dansk Selskab for Fysioterapi.

Passende dimensionering af grund- og videreuddannelse

Danske Fysioterapeuter mener:
Det er i alles interesse, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel efter fysioterapeuter med forskelligt uddannelsesniveau. Dimensionering af grund- og videreuddannelse af fysioterapeuter er central for at sikre denne balance.

Derfor arbejder Danske Fysioterapeuter for:

• At udviklingen i optaget på grund- og videreuddannelse i fysioterapi følger arbejdsmarkedets fremtidige behov.
• At der ikke er barrierer for, at fysioterapeuter kan videreuddanne sig.

Relevant efteruddannelse

Danske Fysioterapeuter mener:
Fysioterapi er et fag i udvikling. Derfor skal fysioterapeuter opdatere deres viden og udvikle deres kompetencer og færdigheder. Den enkelte fysioterapeut har, som autoriseret sundhedsperson, det primære ansvar for at holde sig opdateret[8], mens arbejdsgiveren har ansvar for at sikre rammerne for det.

Derfor arbejder Danske Fysioterapeuter for:

• At medlemmerne af Danske Fysioterapeuter har adgang til kurser og efteruddannelsestilbud af høj kvalitet inden for samtlige specialer og grene af fysioterapi.
• Et vejledende niveau for regelmæssig faglig ajourføring blandt medlemmerne af Danske Fysioterapeuter, der praktiserer i Danmark.
• En certificeringsordning, som sikrer medlemmerne af Danske Fysioterapeuter information om omfang, niveau og kvalitet i efteruddannelsestilbud målrettet fysioterapi.
• At fysioterapeuter får professionel karrierevejledning om uddannelse i fysioterapi.
• At medlemmerne af Danske Fysioterapeuter sikres økonomiske muligheder for at deltage i faglig efteruddannelse, som finansieres helt eller delvist af arbejdsgiveren.

[1] Modtageren af den fysioterapeutiske intervention omtales forskelligt afhængigt af konteksten, bl.a. borger, patient og kunde. Af fremstillingsmæssige årsager omtales de som borgere i denne politik.

[2] Af fremstillingsmæssige årsager omtales denne samlede indsats for den fysioterapeutiske intervention i denne politik.

[3] Jf. Autorisationslovens § 17 og Autorisationsloven med kommentarer af Anna Murphy og Anne Mette Dons, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011.

[4] I denne sammenhæng dækker efteruddannelse over fagligt relevante konferencer, temadage eller kurser, der kan strække sig fra en halv dag til flere uger og i nogle tilfælde over år. Videreuddannelse dækker over uddannelse i det formelle uddannelsessystem på kandidat-, diplom-, master- og ph.d.-niveau.

[5] Bekendtgørelse af lov om universiteter, LBK nr. 367 af 25/03/2013.

[6] Rammerne (herunder varighed og curriculum) fastlægges med inddragelse af såvel nationale som internationale erfaringer.

[7] Rammerne (herunder løn og ansættelsesforhold) for den påtænkte turnusordning fastlægges med inddragelse af internationale erfaringer. Det primære formål med denne turnus er at sikre, at fysioterapeuter, ved at arbejde under vejledning, oplæring og supervision, får den nødvendige erfaring og de nødvendige færdigheder til at kunne udføre faglig forsvarlig virksomhed som fysioterapeut.

[8] Det følger blandt andet af Autorisationslovens § 17, jf. også Autorisationsloven med kommentarer af Anna Murphy og Anne Mette Dons, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011.