Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

De første lokale fysioterapeuter i Sierra Leone står klar

Interview // 15 fysioterapeuter er nu dimitteret fra den første fysioterapeutuddannelse i det vestafrikanske land, Sierra Leone. Der er hårdt brug for deres indsats i hospitalsvæsenet, hvor passiv behandling er den foretrukne.
“Det var fantastisk, overvældende og stort. Det er en kæmpe milepæl, vi nu har nået. Det er ikke kun de første fysioterapeuter i Sierra Leone, men i hele Vestafrika, som vi kunne fejre,” siger Marie Børresen. Foto: Christoffer Troelsgård.

De første fysioterapeuter er nu udklækket i det vestafrikanske land Sierra Leone med dansk støtte. 15 dimittender, syv kvinder og otte mænd, kunne fejre deres eksamen den 25. november fra fysioterapeutuddannelsen på den statsanerkendte skole Tonkolili District College of Health Sciences.

Studiet er en bachelor og er normeret til fire år, men pga. corona-nedlukning har de studerende været fem år undervejs.

Fysioterapeut Marie Børresen er en af de danskere, der har stået bag oprettelsen af fysioterapeutuddannelsen, og hun overværede dimissionen.

“Det var fantastisk, overvældende og stort. Det er en kæmpe milepæl, vi nu har nået. Det er ikke kun de første fysioterapeuter i Sierra Leone, men i hele Vestafrika, som vi kunne fejre,” siger Marie Børresen.

De 15 fysioterapeuter skal nu ud i landet og arbejde på otte af landets lokale hospitaler. Her skal de etablere helt nye fysioterapiafdelinger.

Da de studerende blev optaget på skolen for fem år siden, var kriterierne først og fremmest karakterer. Under uddannelsen har underviserne desuden arbejdet på at ruste dem til at blive fysioterapeutiske frontpersoner. Vilje og gennemslagskraft er vigtige egenskaber, når de nu skal ud og stå på egne ben i et sundhedsvæsen, som ikke har tradition for fysioterapi.

“Det kræver meget af den enkelte, som skal ud og være frontløber for faget. De skal kunne indtage deres pladser i sundhedssystemet og kunne tale med autoriteter, som f.eks. kirurger og andre læger. Vi er meget opmærksomme på, at de ikke bare får tildelt opgaver og skal udføre noget, som andre siger, de skal. De skal være stærke, så de kan tage de nødvendige kampe. Det er en virkelig stor opgave, der ligger foran dem nu,” siger Marie Børresen.

Sierra-Leone-main2.jpg

Elterapi har høj status

De 15 dimittender har stort set været igennem de samme moduler som studerende på en dansk skole. De er blevet undervist i neurologi, sygdomslære, anatomi, smertevidenskab, klinisk ræsonnering, gynækologi, fysiologi, geriatri, farmakologi, træningsøvelser og meget mere. Derudover får de også undervisning i matematik, evolutionslære og zoologi.

“Når vi underviser i evolutionslære og zoologi, handler det om, at vi skal have et fælles udgangspunkt, når vi starter undervisningen i fysioterapi. Sierra Leone er et meget religiøst land, hvor både islam og gamle natur-religioner spiller en rolle. De bruger f.eks. vendinger som ‘guds vilje ske’. Så vi har været nødt til at udvikle undervisningen i samspil med de forskellige religioner og med forståelse for deres oprindelige kultur,” forklarer den danske fysioterapeut.

“Derfor har vi også været nødt til – i en vis grad – at give slip på vores egen forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert. De går f.eks. meget op i elterapi og har bedt om at få sponsoreret elterapi-apparater. Det har høj status. Så nytter det ikke noget, at vi så siger, at det er der ikke evidens for.”

Videnskab og heksekunst

Sierra Leone er en tidligere kolonimagt, og landet har haft vestlige sygeplejersker og læger længe. Men sideløbende med det evidensbaserede sundhedssystem kører også et alternativt sundhedssystem, som er baseret på heksedoktorer og åndemaneri. Her er det vigtigt, at man som sundhedsprofessionel ikke tager afstand fra lokal tro, men forsøger at inkorporere tankegangen i behandlingen, forklarer Marie Børresen, Hun giver et eksempel fra 2013, hvor hun selv var ny i landet. Her arbejdede hun som frivillig på Masanga Hospital.

“Jeg havde en ung fyr i behandling, som kom ind med en femurfraktur med seks centimeters knogleforskydelse. Det var muligt at opnå allignment ved traktion, og jeg forsøgte at forklare familien vigtigheden af, at den unge mand blev liggende på hospitalet, til bruddet var helet. Hans familie ville have ham udskrevet med det samme, da deres lokale heksedoktor efter sigende kunne smøre en salve på, som både ville udligne benlængdeforskellen og hele bruddet. Jeg diskuterede med familien og senere heksedoktoren, som blev ved med at sige, at han kunne fikse bruddet med salven. Jeg stod på mit og modsatte mig udskrivelse af den unge mand. Jeg var fastlåst i, at min viden var den rigtige.”

Det endte med, at den unge patient blev ‘smuglet’ ud af hospitalet og fragtet tilbage til landsbyen, uden hverken smertestillende medicin, krykker eller kørestol.

“Så det var jo ham, der blev taberen i det her sceneri. Det er et billede på, hvad der kan ske, hvis vi ikke er lydhøre. Så er det patienterne, der taber,” siger Marie Børresen og fortsætter:

Køb på principperne

“I dag ville jeg være gået i dialog med dem og invitere til et samarbejde, hvor vi kunne prøve salven af samtidig med, at patienten lå med benet i traktion på hospitalet. Så kunne vi give smertebehandling og også hjælpe med den efterfølgende rehabilitering. Det ville jeg ønske, at jeg havde været i stand til den gang,” fortæller Marie Børresen.

“Når jeg i dag udsender fysioterapeuter til hospitalet, lægger jeg stor vægt på at forberede dem på, at vi nogle gange er nødt til at give køb på nogle principper, for i sidste ende at få noget fysioterapi igennem.”

For der er stort behov for fysioterapi i det vestafrikanske land.

“Der er en mentalitet, hvor man tror på, at man skal ligge passivt hen, indtil gud gør en rask. Uanset om man har brandsår, brud eller brok. Rigtig mange får benamputationer, men fordi de ligger stille, bliver de så svage, at de ikke er i stand til at bruge den protese, de får, med kæmpe konsekvenser til følge,” fortæller Marie Børresen.

Sierra-Leone-main3.jpg

Lokal forankring er vigtig

Det var, da Marie Børresen selv var udsendt i 2013, at hun opdagede behovet for en fysioterapeutuddannelse i landet. På dette tidspunkt var der blot én lokal fysioterapeut i hele Sierra Leone. Senere voksede tallet til fem, der er internationalt uddannede og i dag fungerer som lærere på skolen. De lokale undervisere varetager den daglige og mest basale undervisning, mens de internationale står for den mere specialiserede undervisning i bl.a. smertefysioterapi og neurologi. Den lokale forankring og det lokale ejerskab har været essentielt, forklarer Marie Børresen.

“Opstarten af uddannelsen har været et tæt samarbejde, og de lokale aktører står selv for planlægning af semestre og drift af uddannelsen. Det er vigtigt, at det er lokalt forankret, så det ikke falder til jorden, når vi trækker os ud af arbejdet. Det skal være bæredygtigt.”

Fysioterapeuter kan gøre en forskel

Det næste hold studerende er ved at blive optaget på skolen netop nu, og der er to hold studerende i gang på 2. og 3. år. Planen er, at der hvert år skal optages et hold på bachelorniveau og diplomniveau. Marie Børresen fortsætter arbejdet med at støtte op om skolen, for der er stadig behov for både økonomisk støtte og frivillige.

For Marie Børresen var det kronen på værket, efter mange års arbejde, at se de 15 fysioterapeuter stå klar med diplomer.

“Det har været meget gribende at opleve. Men det mest rørende øjeblik var at gå rundt på hospitalet med den nyuddannede fysioterapeut, Janneh. At se ham stå med patienterne og overvære, hvordan han guidede en mand, der lige havde fået en benamputation, i lette, mobiliserende øvelser, og hvordan han fik ham op at stå for første gang efter amputationen. Jeg tror, det var i det øjeblik, at det for alvor gik op for mig, at det er lykkedes os at uddanne fysioterapeuter i Sierra Leone. Så patienterne fra nu af får den postoperative behandling, de har brug for.”

De 15 dimittender fik deres eksamensbevis og autorisation den 25. november og skal nu ud og arbejde med fysioterapi på landets hospitaler.