Skuldersmerter: Katastrofetanker forhindrer effekt af træning

Mange mennesker lider af skuldersmerter. I løbet af en måned har hver sjette voksen ondt i skulderen, og den mest almindelige årsag er subacromielt smertesyndrom. Ifølge kliniske retningslinjer bør denne patientgruppe først og fremmest tilbydes konservativ behandling, der inkluderer træning. Men selvom patienterne tilbydes den anbefalede behandling, er der stadig mange, der ikke får et godt resultat og fortsat har symptomer fra skulderen. Tidligere forskning peger på, at forklaringen kan være, at patienterne ikke træner nok til at få mærkbare resultater.

Formål

Formålet med studiet var at undersøge, om patienter med subacromielt smertesyndrom kan opnå en bedre effekt af behandlingen, hvis man tilføjer ekstra styrketræning til den vanlige genoptræning. Desuden ønskede forskerne at undersøge, om patienternes bekymringer om smerter påvirker effekten af den ekstra træning, samt om den udførte træningsmængde har betydning for bedre styrke og funktionsevne.

Studiet havde også andre formål, som ikke omtales her.

Metode

Forskerne inkluderede 200 patienter i alderen 18-65 år fra et dansk hospital. Deltagerne havde haft subacromielt smertesyndrom i mindst tre måneder. Patienterne skulle enten udføre vanlig træning eller vanlig træning plus supplerende styrketræningsøvelser med elastik.

Træningen

Gruppen, der fik ekstra træning, udførte tre styrkeøvelser med elastikmodstand målrettet rotator cuff-muskulaturen. Det ekstra øvelsesprogram var designet til at fordoble den samlede træningsmængde. Træningen skulle udføres dagligt med tre sæt til udtrætning, og øvelserne blev progredieret undervejs i forløbet, som varede 4 mdr. Deltagerne blev instrueret i, at smerte under træning er ufarligt og acceptabelt, så længe smerten er tålelig. En fysioterapeut vejledte patienterne ved træningsstart og efter 2, 5, 10 og 16 uger. Resten af tiden trænede patienterne selv derhjemme. Forskerne målte, hvor meget elastiktræning deltagerne lavede med en sensor på elastikken. Derudover spurgte de deltagerne, hvor meget anden træning de lavede, med ugentlige sms’er.

Effektmål

Effekten af den ekstra træning blev målt 5, 10 og 16 uger efter træningsstart. Deltagerne blev bl.a. spurgt til smerter og funktionsevne (spørgeskemaet Shoulder Pain and Disability Index (SPADI)), samt tanker og følelser forbundet med smerter (spørgeskemaet Pain Catastrophizing Scale). Derudover testede man styrke og bevægelighed i skulderen.

SPADI spørger ind til funktionsevne og smerter indenfor den seneste uge. Deltageren skal svare på en skala fra 0 til 10 på spørgsmål som: ‘Hvor udtalte er dine smerter, når du rækker efter noget på en hylde over hovedhøjde?’. Om funktion er der spørgsmål som f.eks.: ‘Hvor besværligt er det for dig at tage en undertrøje eller T-shirt på?’

Spørgeskemaet om katastrofetanker giver 13 udsagn om tanker og følelser, man kan opleve, når man har smerter i hverdagen. F.eks.: ‘det er forfærdeligt, og jeg føler mig overvældet af smerterne’. Deltageren skal så angive, hvor enig han eller hun er i udsagnet.

Resultater og konklusion

Forskerne fandt, at nogle patienter har gavn af den ekstra træning. Den halvdel af deltagerne, der havde ingen eller få katastrofetanker om smerter, oplevede signifikant effekt af den ekstra træning efter 16 uger (8 point forbedring på SPADI). Det vil sige, at de oplevede at have bedre funktionsevne og færre smerter ifm. daglige aktiviteter, som f.eks. påklædning.

Det modsatte oplevede patienter med høj grad af katastrofetanker. De havde i stedet en tendens til forværring (9 points forværring på SPADI (ikke statistisk signifikant)). Dermed tyder resultaterne på, at katastrofetanker om smerter forhindrer en gavnlig effekt af ekstra træning. Det kan til dels skyldes, at de ikke udførte lige så meget af den ekstra træning, som resten af deltagerne. Men ifølge forfatterne kan det ikke forklare hele forskellen. Derfor overvejer de, om strategien med at træningen godt måtte gøre ondt, kan have haft en negativ indflydelse hos dem, der er meget bekymrede om smerter.

Når forskerne sammenlignede alle patienter i de to grupper med og uden ekstra træning, så fandt de, at der ikke samlet set var yderligere effekt af den ekstra styrketræning. Dette gælder både ift. smerte, funktion, styrke, bevægelighed og livskvalitet. Det var kun cirka halvdelen af patienterne, der opnåede et, for dem, acceptabelt niveau af symptomer (54 procent i gruppen, der fik ekstra træning og 48 procent i kontrolgruppen). Forfatterne konkluderer derfor, at det ikke er en god løsning at tilbyde ekstra træning til hele patientgruppen som standard. De mener, at der er brug for en forskellig tilgang til behandlingen, afhængig af den enkeltes tanker om smerter.

Kliniske perspektiver

Ud fra studiets resultater bør man overveje en individuel tilgang til behandlingen, alt efter den enkeltes forhold til smerte. Tilbud om ekstra træning, der godt må gøre ondt, er en god strategi til patienter, der ikke er så bekymrede for deres smerter. Men denne tilgang er ikke hensigtsmæssig for patienter, der har en høj grad af bekymring. De har tilsyneladende brug for andet end et ekstra træningsprogram. Forfatterne understreger, at der er behov for at undersøge, hvordan vi tilrettelægger behandlingen til disse patienter.