En coachende tilgang

Hvad går kognitiv funktionel terapi (KFT) ud på?

KFT går – meget forsimplet – ud på at identificere tankemæssige, følelsesmæssige og fysiske faktorer, som ligger i vejen for, at en person kan indgå i de aktiviteter i fritiden og på arbejdet, som giver vedkommende livskvalitet.

Hvordan gør man helt konkret?

Fysioterapeuten afdækker først hvilke følelser – f.eks. frygt – og tanker, personen har om at indgå i aktiviteter, og hvordan de følelser og tanker påvirker personens adfærd f.eks. under bevægelse.

Den fysiske del af interventionen er en proces, hvor terapeut og patient sammen afdækker nuværende bevægestrategier, og hvordan de virker. De udforsker, om alternative bevægestrategier gør det lettere at udføre de bevægelser eller funktioner, som personen gerne vil kunne udføre med mindre smerte og bekymring.

Hvordan arbejder man med bevægelserne?

Man kan gradvist udsætte personen for situationer eller aktiviteter, der er forbundet med angst for forværring af smerte. På den måde kan personen erfare med kroppen, at det kan kroppen godt klare. Således kan personen lære alternative måder at reagere på. Denne proces kan nogle gange være overraskende kort, og andre gange ganske langstrakt, især hvis patienten er relativ sensitiv.

Dansk studie om KFT i samarbejde med psykologer

Interview: Professor Henrik Bjarke Vægter fortæller, hvordan forskere afprøver kognitiv funktionel terapi i kombination med psykologsamtaler til de hårdest ramte rygpatienter.

Læs interviewet

Hvilke typer patienter egner sig til at modtage KFT?

Mange har været igennem et langt behandlingsforløb forinden, som ikke har hjulpet dem. Deres identitet og rolle er ændret, og mange føler ikke, at de er den person, de gerne vil være. De ting, som før gav værdi, kan de ikke længere lave på grund af smerterne.

Vi arbejder oftest med personer, der er blevet fastlåst i en beskyttelsesadfærd, hvor de bevæger sig forsigtigt, langsomt og anspændt for at beskytte f.eks. deres ryg. Ved gradvist at eksponere dem for bevægelser, som de ønsker at kunne lave igen, erfarer deres krop, at det kan de godt.

Kan terapien bruges til andre grupper?

Forskningen i KFT er primært lavet på personer med langvarige mere akutte lænde-rygsmerter, men metoden kan også anvendes ved mere akutte smerter.

Hvordan adskiller det sig fra klassisk fysioterapeutisk behandling?

Det er svært at svare på, fordi fysioterapeuter arbejder meget forskelligt. Men på vores kurser siger erfarne rygterapeuter ofte – når vi præsenterer dem for KFT – at sådan arbejder de da i forvejen. Men det viser sig tit bagefter, at det alligevel er noget helt andet, end det de normalt gør.

Hvad er det nye?

Fysioterapeuterne siger selv om forskellen, at der med metoden er mindre informationsstrøm fra terapeut til patienten. De siger også, at interventionen i højere grad er styret af personens målsætninger sammenlignet med en mere traditionel øvelsestilgang, kombineret med briksbehandling.

Hvorfor er det vigtigt at lære det?

Fysioterapeutisk behandling handler traditionelt set meget om det fysiske. Det viser en stor undersøgelse af primær praksis, som er lavet i Region Syd. Selvom vi f.eks. godt ved, at rygsmerter er biopsykosociale, og at vi skal tænke patientens kontekst ind i behandlingen, består mere end 90 procent af vores behandlinger af manuel behandling eller øvelsesterapi.

Vi fysioterapeuter er nok ofte ret hurtige til at fortælle, hvad der er det rigtige for en person at gøre. I KFT er tilgangen coachende og ikke baseret på, at noget er ‘rigtigt’ eller ‘forkert’. Der er fokus på egenrefleksion og at lade personen folde sin historie ud.

Metoden kan hjælpe dem til at opleve, at de måske alligevel ikke er så fastlåste, som de føler. Og at de måske kan komme til at gøre nogle af de ting igen, som har værdi for dem. Det er et vigtigt fokus, at patienten genvinder sin tillid til kroppen – vel at mærke gennem eksponering.