Kognitiv funktionel terapi hjælper patienter med kroniske rygsmerter

Lænderygsmerter er en af de hyppigste årsager til, at mennesker ikke kan arbejde, og at de søger behandling i sundhedsvæsenet. Hos de fleste mennesker går rygsmerterne hurtigt over, men 20-30 procent udvikler kroniske smerter af mere end tre måneders varighed. I denne patientgruppe er det svært at komme af med smerterne, og det er globalt set den største årsag til nedsat funktionsevne. Der er efterhånden enighed om, at behandlingen bør rettes mod både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Men selv når anbefalingerne følges, opnår patienterne kun kortvarige og små til moderate effekter, viser tidligere forskning.

Kognitiv funktionel terapi (KFT) er foreslået som en ny behandlingstilgang, der måske kan bedre de tidligere resultater ved at styrke patienternes evne til at håndtere deres situation og dermed forbedre funktionsevnen. KFT er en patient-centreret, biopsykosocial behandling, hvor patienterne gennem samtaler hjælpes til at forstå, hvad smerter er, og hvordan smerterne påvirker deres liv. Dette kombineres med træning, der retter sig mod, at patientens bevægelser bliver mere naturlige, så den enkelte opnår tillid til, at deres ryg kan bruges i hverdagen. Tidligere studier har vist lovende resultater af KFT, men resultaterne varierer. Der mangler viden om effekten af metoden i større skala. En international forskergruppe med deltagelse af den danske professor Jan Hartvigsen satte sig for at undersøge, om KFT kan forbedre behandlingen af kroniske rygsmerter.

Formål

Formålet med studiet var at sammenligne effekten af KFT med vanlig behandling på funktion og smerter hos patienter med kroniske lænderygsmerter. Desuden ville forskerne afdække den sundhedsøkonomiske effekt af behandlingen.

Metode

MR2 Deltagerne

Forskerne inkluderede 492 patienter, der havde haft rygsmerter i mindst tre måneder. Deltagerne var i gennemsnit 47 år og godt halvdelen var kvinder. Smerterne i ryggen påvirkede deres dagligdags aktiviteter og arbejde, og de havde ondt svarende til 4 ud af 10 på numerisk rangskala (NRS) i gennemsnit. Alle havde søgt behandling for deres rygsmerter ved f.eks. læge, fysioterapeut eller kiropraktor inden for de seneste seks uger.

Behandling

Deltagerne blev ved lodtrækning fordelt i tre grupper, der modtog enten vanlig behandling eller KFT med eller uden biofeedback i et forløb på 12 uger.

Gruppen, der modtog KFT, fik op til syv behandlinger over 12 uger efterfulgt af en boostersession efter seks måneder. I KFT udarbejdes en individuel behandlingsplan med fokus på patientens egne mål med behandlingen. I træningen arbejdede deltagerne med naturlige bevægelser for at opnå tillid til ryggens funktion. KFT-behandlingen blev udført af 18 specialuddannede fysioterapeuter.

I gruppen, der modtog KFT med biofeedback, havde fysioterapeuterne adgang til data fra bevægelsessensorer placeret på deltagerne. Data blev brugt i undersøgelsen og til at guide den individualiserede bevægelsestræning i klinikken. Derudover kunne fysioterapeuten programmere biofeedback-alarmer på en tilhørende smartphone til at støtte deltageren i dagligdagen.

Deltagerne i gruppen, der fik vanlig behandling, gennemgik behandlingsforløb uden indflydelse fra studiet. Det var f.eks. fysioterapi, massage, kiropraktik, medicin, blokader eller kirurgi.

Effektmåling

Forbedringen i de forskellige grupper blev sammenlignet med spørgeskemaer om bl.a. funktionsevne, aktivitetsbegrænsninger, smerter og katastrofetanker. Derudover blev der lavet en sundhedsøkonomisk analyse for at afgøre, hvilken behandling der samlet set var billigst.

Resultater

Stor forbedring med KFT

Forskerne fandt, at der var en betydelig større effekt af KFT sammenlignet med vanlig behandling. Det gælder både på smerter, funktionsevne, aktivitetsbegrænsning og på alle øvrige effektmål. Forskellen efter endt behandling varede ved i et år efter.

Brug af biofeedback havde ikke betydning for effekten af KFT.

I gruppen, der fik vanlig behandling, var der 19 procent, der opnåede en klinisk relevant forbedring af deres funktionsevne (målt med Roland Morris Questionnaire). Til sammenligning var der i de to KFT-grupper henholdsvis 60 og 61 procent, der opnåede samme grad af forbedring.

Tilfredshed

Forskerne kunne konstatere stor tilfredshed med forløbet. Blandt dem, der deltog i KFT behandlingen, var 79-84 procent tilfredse eller meget tilfredse med forløbet, hvilket kun var gældende for 19 procent hos dem, der fik vanlig behandling.

Økonomi

KFT blev fundet omkostningseffektiv sammenlignet med vanlig behandling. Resultaterne tyder på en gennemsnitlig besparelse på knap 25.000 kroner per patient i løbet af det første år (omregnet fra australske dollars). Besparelsen opstår især, fordi dem, der modtog KFT behandling, går mere på arbejde, men også mindre medicin og generelt færre sundhedsydelser har betydning.

Diskussion

Studiet er det hidtil største om KFT, og det viser, at behandlingsmetoden har en markant bedre effekt end vanlig behandling. Resultaterne er påvist hos patienter, der har vedvarende rygsmerter i en grad, så det påvirker deres hverdag. Den store effekt af behandlingen blev fastholdt i et år efter forløbet, hvilket er usædvanligt i forhold til tidligere studier på området. Forfatterne påpeger, at det bl.a. kan skyldes booster-sessionen efter et halvt år. Samlet set er resultaterne meget lovende for denne store og voksende patientgruppe.

I studiet blev fysioterapeuterne grundigt uddannet og superviseret i metoden, og der var fuld kontrol med, hvad deltagerne modtog af behandling i KFT-grupperne. Derimod var der ingen kontrol med eller måling af, hvilken behandling der blev modtaget i gruppen med vanlig behandling. Dermed kan effekten af KFT være overvurderet, hvis kontrolgruppen ikke har fået særlig meget eller særlig kvalificeret behandling.

Perspektiver for praksis

Forfatterne til studiet mener, at resultaterne bør have konsekvenser for behandlingen af kroniske lænderygsmerter. De beskriver KFT som en behandlingsform med stort potentiale på grund af høj værdi, lav risiko og lav pris. Effekten af KFT bør dog også undersøges i andre lande og til patienter med andre muskuloskeletale lidelser.

Aktuelt undersøges effekten af KFT i Danmark. Professor Henrik Bjarke Vægter fra Smertecenter Syd på Odense Universitetshospital tester i et lodtrækningsforsøg, om behandlingen er mere omkostningseffektiv end den aktuelt anbefalede smertebehandling, der tilbydes i smertecentret.