Dyr orthose frarådes

I Fagforum for Børnefysioterapi har vi undret os over en annonce for STARBAND, en hovedformskorrigerende orthose til børn født med skæve kranier bragt i Fysioterapeuten nr. 8 og nr. 11, 2011. Fra firmaet har vi erfaret, at orthosen gives til børn helst i 4 til 7 måneders alderen, jo tidligere jo bedre. Orthosen skal bæres 23 timer i døgnet og behandlingsforløbet varer op til 5 måneder. Sidst men ikke mindst koster ’hele pakken’ 17.000 kroner - og der er ikke tilskudsmuligheder, så udgiften påhviler alene forældrene. Fra firmaet oplyses, at produktet efterspørges, hvilket også kan bekræftes fra flere børnefysioterapeuter i praksis.

På baggrund af den høje egenbetaling for orthosen for forældrene sammenholdt med uvished om virkningen, og på baggrund af børnefysioterapeuters hidtidige gode erfaringer med konservativ behandling til børn med skæve kranier, har vi fundet anledning til at se kritisk på evidensen bag STARBAND som behandlingsmetode og vil gerne med dette indlæg lægge op til debat om emnerne orthoser og evidens.

På bandagistfirmaets hjemmeside er der link til en artikel, som undertegnede har gennemlæst. Et prospektivt studie, men det problematiske er, at det er STARBAND der har finansieret studiet. Studiet er ikke randomiseret, og kontrolgruppen er meget lille ift. interventionsgruppen (Plank et al., 2006), derfor kan kontrol og interventionsgruppe ikke sammenlignes. Yderligere litteraturstudier har bl.a. ført frem til en amerikansk oversigtsartikel fra 2009 (Robinson & Proctor, 2009), der opsummerer relevant litteratur på området, især litteratur, der sammenligner konservativ behandling med orthosebehandling. I det følgende gennemgås de mest relevante konklusioner fra oversigtsartiklen.

I USA har man oplevet en kommercialisering af problemet, med voldsomt stigende priser på orthosen til følge. Oversigtsartiklens formål er derfor at redegøre for den eksisterende evidens på området og komme med fremadrettede anbefalinger.

Hovedkonklusionerne i oversigtsartiklen er, at de studier, der findes på området generelt er af moderat til dårlig kvalitet (der findes ingen klasse 1 studier). Ca. 1/3 af studierne er finansieret af firmaer, der har interesse i at sælge orthosen, hvorfor der kan forventes kommercielle bias.

Ingen studier kan påvise bedre effekt på lang sigt af orthosen end af konservativ fysioterapeutisk behandling til børn med let eller moderat grad af plagiocephali (børn set igen i 2-3 års alderen). På kort sigt er der nogle studier der viser, at orthosen korrigerer hovedets facon lidt hurtigere end konservativ fysioterapeutisk behandling. Det skal i den forbindelse nævnes, at der pt. ikke findes standardiserede validerede diagnosekriterier for at iværksætte en given behandling, og graden af plagiocephali bestemmes oftest ved et klinisk skøn. Ved ca. 50 % af børn med plagiocephali opnås der signifikante forbedringer af kraniets form op til den 6 levemåned ved brug af konservativ fysioterapeutisk intervention. Det anbefales derfor, at man kun anvender orthosebehandling til vedvarende svære tilfælde af plagiocephali, tidligst i 6 måneders alderen, hvis konservativ fysioterapeutisk forebyggelse og behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Endelig fremhæver oversigtsartiklens forfattere, at den mest effektive måde at løse problemet med lejringsbetinget skævhed er at uddanne forældre og primær sundhedspersonale i forebyggelse i form af korrekt lejring og håndtering af spædbørn. Dette omfatter bl.a. en rygliggende sovestilling med minimum 30 minutters superviseret maveliggende lejring pr. dag i de vågne timer, til barnet kan forflytte sig selv.
For en mere udførlig gennemgang af oversigtsartiklens konklusioner henvises til Fagforum for Børnefysioterapis hjemmeside: www.boernefysioterapi.dk

Vi vil derfor opfordre børnefysioterapeuter til at forholde sig kritisk til behandling af plagiocephali såvel som andre lidelser, og at vore faglige behandlingsmetoder og anbefalinger skal være baseret på solid forskning - især når forældre har udsigt til store økonomiske omkostninger.

Om behandlingen har omkostninger for det lille barn, der skal bære hjelmen, er ikke beskrevet i den litteratur undertegnede har læst. Hvis nogen har erfaringer eller kender til litteratur, der har undersøgt den del af problemstillingen, hører vi gerne fra jer.

Der er evidens for, som også en dansk oversigtsartikel finder frem til (Knudsen et al., 2011), at plagiocephali kan forebygges og behandles. For anbefalinger til forebyggelse se den danske oversigtsartikel i Fysioterapeuten nr. 5, 2011. Orthosen er kun indiceret ved svær plagiocephali efter den sjette levemåned, hvor der opnås en hurtigere korrigerende effekt end ved fysioterapeutisk forebyggelse og behandling.

Referencer:
Knudsen, B., Christensen, K., Baagøe, S., Hoppe, P., Juhl, C., Buus, L. & Jacobsen, T. L. 2011. Lejringsbetinget skævt hoved hos spædbørn kan forebygges. Fysioterapeuten, 93(5), 20-24.
Plank, L., Giavedoni, B., Lombardo, J., Geil, M. & Reisner, A. 2006. Comparison of infant head shape changes in deformational plagiocephaly following treatment with a cranial molding orthosis using a noninvasive laser shape digitizer. Journal of Craniofacial Surgery, 17:1084-1091.
Robinson, S. & Proctor, M. 2009. Diagnosis and management of deformational plagiocephaly, a review. J Neurosurg Pediatrics, 3:284-295.

Kommentar fra redaktionen:

Af de etiske retningslinjer for annoncering i Fysioterapeuten fremgår blandt andet følgende:
”Som udgangspunkt bringes alle annoncer, med mindre de reklamerer for ulovlige produkter, er injurierende eller på anden vis ikke holder sig inden for lovgivningen, herunder markedsføringsloven”.
Fysioterapeutens redaktion tager derfor ikke stilling til evidensen bag de produkter, der reklameres for i bladets spalter.

Mvh kommunikationschef Mikael Mølgaard