Forskellen ligger i autorisationen

Se billeder af Cecilie Stadlers arbejde med hestene

Baron von C kan ikke åbne munden og er stiv i ryggen. Den stive ryg påvirker gangen, og det har betydning, når man som Baron von C er en dressurhest, der skal kunne yde sit bedste. Derfor har hans træner Jette Madsen tilkaldt en fysioterapeut.

Den fireårige vallak tilhører stutteriet Conradineslyst i Ruds Vedby i Midtsjælland, et smukt gammelt gods med en hvid hovedbygning og tilhørende store staldbygninger. Cecilie Stadler skal undersøge Baron von C i en af staldene. Hun er hestefysioterapeut og har selv redet og arbejdet med heste siden hun var seks år.

Selv om Cecilie Stadler er lille, har hun ikke svært ved at tumle den store trakehner-hest; med hurtige, rytmiske bevægelser palperer hun Baron von C’s muskler og led igennem. Hesten falder helt til ro under hendes palpation, og Jette Madsen behøver ikke at bruge mange kræfter på at holde fast i grimen. Som tilskuer bliver man helt misundelig på hesten, der ser mere og mere afslappet ud, og der er en tydelig kontakt mellem fysioterapeut og hest.

Cecilie Stadler fortæller, at hun altid begynder med en overfladisk palpation, hvor hun mærker led og muskler igennem og kommer på den måde tæt på hesten. Det er nødvendigt hurtigt at tune sig ind på hestens signaler, for mange især yngre heste har en begrænset tålmodighed og kan ikke klare en behandling, der tager mere end 15-20 minutter. ”Den kontakt jeg får med hesten i begyndelsen, gør, at jeg kan mærke, hvornår den giver mig lov til for eksempel at manipulere, og hvornår jeg skal prøve at komme igennem med behandlingen på en anden måde”, forklarer Cecilie Stadler.

Samme behandlingsmetoder som almindelige fysioterapeuter
Cecilie Stadler er fysioterapeut og har arbejdet på klinik i flere år med særlig interesse inden for manuel terapi. Inden hun blev hestefysioterapeut gennemførte hun efteruddannelse i manuel terapi, idrætsfysioterapi og medicinsk træningsterapi. Men arbejdet på klinikken kedede hende og i sin søgen efter nye udfordringer faldt hun over et introduktionskursus for hestefysioterapeuter i Holland. Hun har selv fem konkurrenceheste og kunne hurtigt se, at hun kunne bruge sin viden som rytter og fysioterapeut til at behandle de mange bevægeapparatskader, som både motionsheste og konkurrenceheste får. Som halvt dansk og halvt tysk valgte hun for otte år siden at gennemføre en længere videreuddannelse i hestefysioterapi i Tyskland og har lige siden arbejdet som hestefysioterapeut. Siden har hun suppleret med en uddannelse i østerlandsk akupunktur, som hun benytter i sin behandling af hestene.

”Det er vigtigt for mig at understrege, at det er fysioterapeut, jeg er”, siger Cecilie Stadler. Hun bruger mange af de samme behandlingsmetoder til hestene, som hun brugte på klinikken. Hun mobiliserer, manipulerer, giver kranio-sakralterapi, korrigerer holdning og gang, og giver laser og akupunktur. Men for at behandle hestens bevægeapparatskader er det ikke nok at se på hesten, hun skal også kunne analysere rytteren og den måde denne rider på hesten. Fysioterapeutens kliniske blik og evne til at analysere bevægelse er ifølge Cecilie Stadler en vigtig forudsætning for behandlingen.

I sit arbejde som hestefysioterapeut arbejder hun sammen med både dyrlæger, smede, beridere og tandlæger. Hun mener, det er uhyre vigtigt at kende sin egen begrænsning og tilkalde de andre fagpersoner, når det er nødvendigt. I begyndelsen oplevede hun en vis skepsis især hos dyrlæger og smede, der ikke helt kunne se, hvad en fysioterapeut kunne gøre for hestene.

”Dyrlægerne var trætte af, at der er så mange aktører på feltet. Der er gode og mange dårlige, der har taget ultrakorte kurser og ikke ved ret meget”, siger Cecilie Stadler, der i dag har hun et glimrende samarbejde med flere dyrlæger og smede.

Mobiliserer og manipulerer ryggen
Baron von C’s ryg skæve ryg ses tydeligt, når Cecilie Stadler tester sacroiliacaleddene ved at hive den i halen. Hun stryger Baron på ryggen med to ’reflekspinde’, og der breder sig en reflektorisk ekstension langs dens rygrad. Denne reflektoriske bevægelse gør det lettere for Cecilie Stadler at manipulere ryggen. Hun bruger både hestens egne kræfter, halen og albueteknik til at sætte den nederste del af lænden og korsbenet på plads. ”Bækkenet hos heste er ekstremt udsat og mange af dem har problemer her. Hvis hestene ikke rides ordentligt, eller sadlen placeres forkert, får de skader”, siger Cecilie Stadler.

Fysioterapeuten bevæger sig nu opefter mod hestens hals og stopper ved de lange (30 cm) torntappe ved manken. I den øvre del af ryggen og halsen bruger hun hestens hoved som kontravægt til at mobilisere og manipulere nakkens hvirvler. Også her er det ofte rytterens skyld, at hesten får problemer. ”De fleste hiver i overgangen mellem halsen og ryggen, når de skal op på hesten, og det giver den skader. Jeg ville foretrække, at de brugte en skammel at stå på for at komme op”, siger Cecilie Stadler.

Til sidst kommer turen til kæben, der også mobiliseres. Selv om dette sted burde være smertefuldt for Baron, stritter den ikke imod, da Cecilie Stadler tager fat i kæbeleddene. Og reaktionen på behandlingen kommer prompte. Hesten gaber højt og kommer med sjove smaskelyde. ”Det er hestens måde at reagere på behandlingen, når den har virket”, siger Cecilie Stadler. Udskillelsen af endorfiner efter behandlingen viser sig som træthed, og mange heste falder i søvn umiddelbart bagefter.

Balanca von C
Næste patient er hoppen Balanca von C. Hun er fem år og også trakehner af race. Hun er mere smerteplaget og har problemer med ryggen. Således ses tydeligt et stift og krumt parti i den nederste del af ryggen. Træneren fortæller, at Balanca har svært ved at galopere og i det hele taget ikke er meget for at blive redet på. Først analyserer Cecilie Stadler Balancas gang og bagefter palperer og bevæger hun hesten igennem. Også Balanca har problemer med bækkenet. I modsætning til Baron von C er Balanca meget urolig, når Cecilia Stadler nærmer sig det ømme område. Til gengæld er reaktionen på behandlingen mere tydelig på Balanca, der ligesom Baron kvitterer med ivrige smaskelyde, gaben og ved at smånappe i Cecile Stadlers trøje, da bækkenet bliver løsnet.

Behandlingen af Balanca er tydeligvis mere krævende, og der er en tavs koncentration hos både hest og fysioterapeut. ”Jeg skal være helt opmærksom på hendes reaktioner for at kunne sætte ind med behandlingen, når hun giver lov til det, og følge hendes bevægelser, når hun reagerer på behandlingen”, siger Cecilie Stadler.

Med et så skævt bækken vil Balanca blive øm i ryggen de næste dage. Derfor bliver hun behandlet med akupunktur. ”Jeg er glad for at kunne smertedæmpe hestene med akupunktur, laser eller ultralyd. Der er alt for mange konkurrenceheste, der får NSAID og andre steroider. Det, tror jeg ikke, er godt for dem”, siger Cecilie Stadler.

Manglende evidens for behandlingen
Desværre findes der ikke megen evidens for den fysioterapi, der gives heste. Der er ifølge Cecilie Stadler kun publiceret få studier. Hun må derfor lade behandlingen bygge på de erfaringer, hun har fået med årene, den uddannelse hun har taget i hestefysioterapi og de, tilbagemeldinger hun får fra rytterne.
”Hvis en hest fungerer godt, kan man mærke det, og man får som fysioterapeut feedback med det samme. En hest har ikke megen hjernekapacitet, så den reagerer på sine instinkter og de kropslige fornemmelser. Hvis hesten har det godt er den glad – og så vil den gøre alt det, rytteren vil have den til. Og det kan mærkes med det samme”, siger Cecilie Stadler.

Fysioterapeuterne har deres store force, når det drejer sig om at se hesten helhedsorienteret, mener Cecilie Stadler. ”Vi er hurtige til at gennemskue bevægeindskrænkninger, og vi har et blik for, hvordan vi kan få hesten til at bevæge sig ud af sin dysfunktion”, siger Cecilie Stadler. Ud over at behandle hesten, fylder råd og vejledning til hestens rytter meget. Fysioterapeuten skal kende til biomekanikken hos både hest og rytter og det samspil, de har under ridningen. Og også her mener Cecilie Stadler, at fysioterapeuten har gode forudsætninger.

Hestefysioterapi er nyt i Danmark og Cecilie Stadler har kæmpet for at få respekt. Hun har selv oprettet en uddannelse i hestefysioterapi og lægger her vægt på, at deltagerne som minimum skal have en baggrund som fysioterapeuter eller dyrlæger. Underviserne på uddannelsen er specialister inden for deres felt, og dem der gennemfører uddannelsen møder således både dyrlæger, hestetandlæger, smede, beridere og agronomer. Uddannelsen afsluttes med en eksamen, hvor dyrlæger er censorer.

Hesteejere betaler gerne for behandling
”Når man har betalt meget for en hest, er man også villig til at betale, hvad det koster, hvis den bliver syg”, siger Cecilie Stadler. Hun har derfor ikke haft besvær med at få patienter. Hun tager 1000 kroner inkl. moms pr. behandling og kørslen kommer oveni. Hun kører mange kilometer hver måned, da hun behandler heste på hele Sjælland.

Det er dog ikke kun dyre konkurrenceheste, hun behandler. ”Jeg har lige så mange almindelige mennesker, der henvender sig for at få behandlet deres hest. De har måske købt en hest, der ikke fungerer helt så godt eller har fået en skade. Hvor jeg på klinikken oplevede, at patienter syntes, det var dyrt at få behandling, er der ingen smalle steder, når det drejer sig om deres heste”, fortæller Cecilie Stadler.

”Danmark er det land i Europa, hvor der er flest heste pr. indbygger. Så der skulle være basis for, at flere fysioterapeuter kunne etablere sig som hestefysioterapeuter.”Det ville være dejligt, om vi i fremtiden kunne blive dyrlægernes faste samarbejdspartnere”.

Cecilie Stadlers arbejde med hestene
 

Manken er det højeste punkt på hesten ryg og udgøres af Th 3-Th 7 (håret hedder ’manen’, red.). I dette område kan processus spinosi være op til 30 cm lange. Her kan let ske forskubninger af hvirvlerne, da rytteren altid stiger op fra venstre side af hesten, og hesten skal balancere med de ekstra mange kilo
på siden, indtil rytteren er i sadlen.

Ved at se hesten i alle tre gangarter, skridt, trav og galop, tjekker Cecilie Stadler, om hesten er halt, om den træder uens med benene, har forskellig fremføring af benene, og hvordan den bruger sin ryg. Hesten skal have en smidig ryg, som bevæger sig lidt op og ned under bevægelse. Cecilie Stadler lytter
også efter, om takten lyder ens. Ved en fuld ganganalyse ser hun hesten på både fast og blødt underlag.

Hestens forben har ingen knogleforbindelse til truncus, men er ophængt til kroppen via muskler og sener. Det betyder at musklerne og senerne både skal være dynamiske og stabiliserende samt virke støddæmpende. En skulderskade kan være fatal for en hest, da hesten bærer ca. 60 procent af sin kropsvægt på forparten (forbenene).

Alle hestens led tjekkes igennem, hver gang hesten behandles. Rytteren reagerer på, at hesten ikke fungerer, som den plejer, men da hesten ikke selv kan fortælle, hvor det gør ondt, er Cecilie Stadler nødt til at undersøge alt for at være sikker på, at hun ikke har overset noget. Heste er fantastiske til at kompensere for de låsninger eller problemer, de har i kroppen.

Ved at mærke på øverste kant af bækkenet, Tuber Coxae på hesten (på mennesket SIAS), kan man palpere, om hesten står lige i sit bækken. Hestens bækken er et meget vigtigt område, da al fremaddrivende kraft fra bagbenene skal via bækkenet frem gennem hestens krop. Hestens bækken kan forskubbe sig i 14 retninger.

Heste har tit et problem i C0/C1 med en nedsat rotation til en af siderne. Atlasvingerne på heste er meget store, og man kan her palpere, om afstanden til ganaschen (forbindelsesstykket mellem
halsen og hovedet mellem den bageste del afunderkæben og den første halshvirvel) er ens i højre og venstre side. Heste håndteres altid i hovedet, og det er derfor et udsat område.