Mere træning og mindre pleje

Fredericia dokumenterede i 2010, at der var økonomi i den gode idé, og at 404 mere selvhjulpne borgere betød en besparelse på 13 millioner kroner.

Men de mange kommuner landet over bør ikke blot lade sig inspirere af Fredericia, men lytte til nøje til erfaringerne. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken model man vælger, hvis man for alvor skal flytte fokus fra pleje og omsorg til træning.

DSI, Dansk Sundhedsinstitut, har fulgt og evalueret indsatsen i kommunen, der startede med en model, hvor man rehabiliterede nyvisiterede borgere i en specialiseret hjemmeplejeenhed, med høj terapeutnormering og organiseret i veldefinerede tværfaglige teams. Det var denne udgave af hverdagsrehabilitering, der gav så gode resultater, at Fredericia kommune med rette har fået meget spalteplads i landets medier.

Siden er modellen blevet ændret og udvidet med Trænende Hjemmehjælp. Her er tanken, at tage fat i de borgere, der har været i systemet i flere år og gøre dem i stand til at klare sig selv med mindre hjælp ved at inddrage rehabilitering i plejen. Det er også som udgangspunkt en rigtig god ide, men ikke uden problemer, viser evalueringen fra DSI.

I Trænende Hjemmehjælp er det den social- og sundhedsassistent, der i forvejen har borgeren, der får et stort ansvar for rehabiliteringen. Og her viser erfaringerne, at det ikke er så let at slippe den pleje- og omsorgskultur, hvor det betragtes som ”synd” for de ældre at tage den hjælp fra dem, de har fået gennem mange år. Erfaringerne viser, at det har en stor betydning, hvilken rolle terapeuten har i organiseringen, og hvordan normeringen er. Kort fortalt konkluderer DSI, at der er brug for terapeuternes faglighed, og at det derfor er væsentligt, at projekterne organiseres, så der skabes attraktive arbejdspladser til terapeuterne.

For mig er der ingen tvivl om, at fysioterapeuter også fremover kommer til at spille en vigtig rolle i Hverdagsrehabilitering, Trænede Hjemmehjælp, Aktiv Pleje, og hvad projekterne hedder rundt i landet. Vi har kun set begyndelsen på en indsats, som udspringer af den terapeutiske tankegang. Vores roller som fysioterapeuter i de mange projekter er endnu ikke klart defineret. Det kan være et problem for den enkelte, der skal finde sig tilpas i rollen, men for faggruppen som helhed er det en mulighed og opfyldelsen af en ældgammel drøm: Vi kan være med til at skabe rammerne for, hvordan borgerne får mere træning og mindre pleje.

Johnny Kuhr
Formand for Danske Fysioterapeuter