Ældre patienter skal ud af sengen

NÅR ÆLDRE BLIVER indlagt på sygehus, bliver de langt mere inaktive, end de var inden indlæggelsen. Selvom den gennemsnitlige indlæggelsestid for den ældre medicinske patient kun er fire dage, har inaktiviteten konsekvenser også efter udskrivelsen. Mange ældre tror, at de skal forholde sig i ro og fortsætter med at være inaktive, også når de kommer hjem.

”Inaktiviteten på sygehusene er et problem, især for de svageste. De kommer ikke op på tidligere funktionsniveau og risikerer at blive indlagt igen”, forklarede fysioterapeut, ph.d.-studerende Mette Merete Pedersen i et indlæg på Fagkongressen.

Ældre medicinske patienter (+65) står for godt halvdelen af alle indlæggelser i Danmark (2009). Mange af disse ældre er svage, og man ved, at funktionsniveauet og den generelle status en måned efter udskrivelse fra sygehuset har betydning for de ældres funktionsniveau på længere sigt. Mette Merete Pedersen har undersøgt, hvordan aktivitetsniveauet ændrer sig, når ældre indlægges, og fandt, at ældre der havde selvstændig gangfunktion inden indlæggelsen, lå op til 17 timer i sengen om dagen på sygehuset og kun var oppe at stå og gå en time pr. dag.

Undersøgelsen er gennemført med 50 patienter indlagt på Hvidovre Hospital, der blev udstyret med aktivitetsmålere på låret og på skinnebenet, der målte den tid, de var liggende, siddende og stående/gående i løbet af døgnet.

At indlæggelse er med til at gøre ellers aktive ældre mere inaktive indgik også i den amerikanske læge og forsker Jonathan Beans indlæg på Fagkongressen. Han har blandt andet fundet, at ældre, der ikke har en selvstændig gangfunktion med eller uden ganghjælpemiddel efter indlæggelse, er i større risiko for aldrig at genvinde tidligere funktionsniveau. De risikerer at falde og i sidste ende at blive afhængig af hjælp. Jonathan Bean har identificeret tre faktorer af betydning for at få patienterne ud af sengene:

”Man skal inddrage familien og ægtefællen i mobiliseringen, plejepersonalet skal være indstillet på, at det gør en forskel at få patienterne ud at gå, og fysioterapeuten skal gå med patienten for at kunne afdække patientens genoptræningspotentiale”.

Motivation og omgivelsernes betydning

Ud over den menneskelige faktor har omgivelserne også betydning for, om patienterne overhovedet kan se et mål med at komme ud af sengene, mente en af tilhørerne på Fagkongressens symposium om genoptræning af den geriatriske patient.

Mette Merete Pedersen var enig. ”Hvis der ikke er et sted, hvor patienterne og de pårørende har lyst til at gå hen, så er det næsten umuligt at motivere dem til at komme ud af sengen”. Mette Merete Pedersen understreger desuden betydningen af omgivelserne, og af at afdække faktorer, der kan motivere patienterne.

Træning på sygehus og hjemme

Men hvad skal der til for at forbedre de svage ældres funktionsniveau efter indlæggelse, og hvor lidt kan man nøjes med? De spørgsmål søger Mette Merete Pedersen at besvare i et nyt RCT-studie, der gennemføres i et samarbejde mellem Hvidovre Hospital og Hvidovre, København og Brøndby kommuner.

”Vi ved, at styrketræning virker, og at muskelstyrke er associeret med funktion. Men vi har brug for at vide, hvor lidt træning vi kan nøjes med. Vi ved også, at ældre skal have superviseret træning og helst vil træne tæt på hjemmet”, redegjorde Mette Merete Pedersen.

I RCT-studiet indgår 80 ældre med medicinske problematikker, indlagt på Hvidovre Hospital. De randomiseres enten til træningsintervention eller sædvanlig behandling. Interventionsgruppen får daglig superviseret træning af fysioterapeuten på hospitalet efterfulgt af fysioterapeutsuperviseret træning tre gange om ugen i fire uger i eget hjem. ”Hvis patienternes funktionsniveau skal op på tidligere niveau, ved vi, at det er vigtigt at komme i gang med træningen hurtigt”, sagde hun. Med projektet vil man således finde frem til, om det gør en forskel på funktionsniveau på kort og lang sigt at intensivere træningen på sygehuset og de første fire uger efter udskrivelsen.

Træningen består af to styrketræningsøvelser, der er gennemgående på både sygehus og efter udskrivelse. Det drejer sig om rejse-sætte-sig og tå-stand. Øvelserne progredieres i takt med, at de inkluderede bliver stærkere. Øvelserne gentages 8-12 gange i tre sæt. I projektet har man valgt at lade fysioterapeuter stå for hjemmetræningen for at være helt sikre på kvaliteten. Hvis man finder ud af, at træningen har effekt, er det tanken, at social-og sundhedsassistenter skal kunne varetage opgaven, og at fysioterapeuterne skal vejlede dem, så den nødvendige progression sikres. Forskerne er halvvejs gennem studiet, og resultaterne foreligger om et halvt år.