De skal lære at leve med det

Hvad laver du?

Jeg er fysioterapeut på Dansk Gigthospital, hvor jeg arbejder med rehabilitering af folk med reumatologiske lidelser. Jeg har f.eks. individuel træning, bassinhold og forundersøgelser. Jeg har også taget en master i rehabilitering, så 20 procent af min tid bruger jeg på udviklingsarbejde og projekter. Jeg er bl.a. med i et projekt om tidlig opsporing og behandling af folk med rygsøjlegigt.

Hvem er dine patienter?

Det er reumatologiske patienter, som kan have leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt. Vi ser også folk med muskelgigt og en del alvorlige tilfælde af slidgigt. Det er en stor blanding af folk, der har problemer med deres bevægeapparat. De er i alle aldre, men de fleste er over 18 år. Og så er tre fjerdedele af vores patienter kvinder.

Hvordan foregår det?

Vores patienter bliver indlagt til et ophold, der som udgangspunkt varer ti hverdage. Det er et tværfagligt forløb, hvor de bliver set af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og læger. Forløbet er individuelt tilpasset til, om deres problemer f.eks. er med ryggen eller dagligdagsaktiviteter, og hvor de er henne i forhold til uddannelse, arbejdsmarkedet og børn. De har typisk træning tre-fire gange om ugen med en fysioterapeut. Jeg har fem-seks patienter ad gangen.

Hvordan arbejder du med de forskellige gigtsygdomme?

For patienter med leddegigt er det typisk en kombination af styrke- og konditionstræning for at vedligeholde deres almene fysik. Patienter med psoriasisgigt kan ofte det hele, men har mange smerter, som er svære at behandle. Så handler det om, hvordan man håndterer at være fysisk aktiv, når man har smerter. Men det kommer meget mere an på deres funktionsevne, problemer og mål med indlæggelsen end hvilken diagnose, de har. Om man har ondt i skulderen på grund af leddegigt eller slidgigt, gør ikke nødvendigvis en særlig stor forskel i den fysioterapeutiske behandling.

Kan du give et eksempel på et mål?

For de ældre patienter handler det ofte om børnebørn. Hvis de har børnebørn, er det tit et stort mål at kunne komme ned på gulvet og sidde og lege med dem. For de patienter, der er dårlige og har en lav funktionsevne, kan målet være at blive selvhjulpne i hjemmet. Det vil folk rigtig gerne. Man vil hellere gå i bad selv end få hjælp til det fra hjemmeplejen.

Hvordan hjælper du dine patienter?

Jeg forsøger at hjælpe dem med det fysiske. Hvis de kan trænes op til bedre bevægelighed i en skulder eller bedre gangfunktion, så har jeg fokus på det. Vores patienter har typisk lidelser, som man ikke kan helbrede, så de skal lære at leve med det. Vi har ti dage til at sætte folk i gang med at lave noget, og så skal de gerne fortsætte med det resten af livet eller i lang tid. Så den pædagogiske indsats, motivation og undervisning fylder utrolig meget. Det handler om at klæde dem på, til de skal hjem og finde ud af, hvad de har af interesser, og hvad der passer ind i deres liv.

Kan du uddybe?

Det nytter ikke noget, at jeg synes, at styrketræning er det bedste i verden, hvis patienten hader det. 80 procent skal være drevet af lyst. Om det så er gåture, cykling eller volleyball. Så kan det være, at de skal fylde op med andre øvelser, fordi de har en sygdom. Så sammen skal vi finde et træningsprogram, som passer til dem.