Har vi skabt et monster?

TV2’s ‘presset ungdom’ har rejst tiltrængt debat om en ungdomsgeneration i mistrivsel. Frustrerede lærere og rektorer bruger i udsendelsen udsagn som: “Vi har skabt et monster – et studieliv som ikke er egnet til børn og unge”.

En så stærk udsendelse gør indtryk. Det tvinger os, der arbejder med unge mennesker til selvrefleksion. Hvordan prioriterer UC’er og praktiksteder levering af god klinisk undervisning? Fylder præstationsfokus også for meget hos os, og er vi faktisk ved at skabe en ‘forlænget gymnasiekultur’ – et nyt monster i den kliniske undervisning?

Vi medlemmer i Fraktionen af Kliniske Undervisere mærker selv tidens barske økonomiske virkelighed. Vi bliver presset på vores rammer og vilkår. Nedskæringer er blevet hverdag, og mindre tid bliver afsat til opgaven med klinisk undervisning. Overskuddet fra kolleger til at deltage og bidrage, er flere steder minimalt. Krydspresset på den enkelte øges, og vi ser flere fratrædelser fra meget erfarne kolleger. En trist faglig udvikling, et stort tab for arbejdspladserne, for faget og ikke mindst de studerende.

Center for Ungdomsforskning offentliggjorde i efteråret 22 resultaterne af et stort studie om selvrapporteret mistrivsel hos unge studerende. Alarmerende angav cirka hver anden adspurgte en grad af mistrivsel. I studiets konklusion påpeges præstation som en af årsagerne. De studerende angiver øget fokus på præstation, jo længere de kommer i uddannelsessystemet, som kilde til mistrivsel.

I en uddannelse som vores, hvor vi lige nu tester deres evner flere gange i hvert semester, må vi stille os selv spørgsmålet, om det er anstrengelserne og udbyttet værd? Er vi selv med til at bidrage til mistrivslen? Betyder denne strategi faktisk en følelse af utilstrækkelighed hos mange? Konsekvensen kan blive klinisk undervisning, hvor de studerende ikke føler sig set som hele mennesker, men udelukkende bedømt på deres duelighed, på baggrund af deres præstationer. Kortsigtet læring i forhold til fastlagte læringsmål prioriteres og fagets traditioner, etik og baggrund er bortvasket. Et studiemiljø, hvor humanisme og altruisme er fortrængt og erstattet med naturalisme og egoisme. Resultatet kan blive frafald, for de unge i dag ‘vælger med fødderne’ – de går derhen, hvor de føler sig mødt i øjenhøjde.

Så kære alle interessenter i og omkring den kliniske undervisning (kliniske undervisere, ledelser på UC’erne, Undervisningsministeriet, fagpolitiske aktører, ledelser på praktiksteder og ikke mindst de studerende). Vi skal i dialog med hinanden! Vi er i FKUF klar til at investere tid sammen med jer, så vi kan drøfte den nuværende kliniske undervisning og diskutere, hvilket ståsted og fokus der skal være udgangspunktet fremadrettet.

Og kære alle jer, der ikke lige har interesse i klinisk undervisning og fysioterapeutstuderende som sådan, men som er interesseret i et sammenhængende sundhedsvæsen med ordentlig rehabilitering og genoptræning. Vi ser samme tendenser i flere faggrupper. Det nytter ikke, at man på den ene side ikke forstår, at der ikke er nok, der søger vores sundhedsfaglige uddannelser, og at vi mangler hænder, når man på den anden side undergraver og udhuler rammer og vilkår for dem, der skal varetage en stor del af de studerendes tarv, faglige og personlige udvikling. Det er en ond spiral på den lange bane. Vi kigger ind i en fremtid, hvor dygtige, selvstændigt tænkende sundhedsfaglige bliver en mangelvare. Vi må bremse op, reflektere og gå i dialog.

Gør vi ikke det, er der risiko for, at vi også skaber et monster.

Indlægget er forkortet - læs den fulde tekst