Vi lagde kortene på bordet

Det var med en vis bæven, at Lau Rosborg og hans kompagnon sagde ja til et prøvetilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed i slutningen af august.

”Det er jo lidt grænseoverskridende at lade andre kigge en over skulderen. Det er den samme følelse, som når man møder en politibetjent. Man tænker, kørte jeg nu for stærkt, og har jeg sele på? Uanset om man har gjort noget forkert eller ej.” 

Prøvetilsynet blev sat i værk af Danske Fysioterapeuter og Styrelsen for Patientsikkerhed som startskud på de risikobaserede tilsyn, som kører frem til årsskiftet. 125 privatpraktiserende fysioterapeuter får i efteråret besøg af en eller flere tilsynsførende, som kigger klinikkerne efter i sømmene. Hvert besøg er tilrettelagt efter 14 målepunkter, udarbejdet af de to organisationer og andre interessenter. Godt halvdelen af punkterne handler om journalføring, den anden halvdel fokuserer på bl.a. hygiejne, patientsamtykke, utilsigtede hændelser og førstehjælp.

Lau Rosborg, som ejer klinikken Alléens Fysioterapi i Odense med sin kompagnon Henriette Klit, fik to måneder til at forberede sig på prøvetilsynet. Klinikejerne valgte at gribe det an, som skulle de op til en fælles eksamen. De lagde en strategi, nærlæste lovteksterne og gennemgik de 14 målepunkter et for et, mens de sammenlignede med klinikkens egne arbejdsgange. Endelig blev de enige om at lægge alt åbent frem, uanset hvor lidt flatterende, det end måtte være.

”Det er selvfølgelig at tage en stor chance. Men det er jo lovtekst, vi skal agere som autoriserede sundhedspersoner, og derfor giver det mening at lægge alle ting åbent frem. Styrelsen har hele tiden understreget, at det er en fremadrettet læringsproces, så vi tog dem på ordet og sagde tingene, som de var,” siger Lau Rosborg.

Godt styr på tavshedspligten

Da dagen oprandt, mødte fire tilsynsførende fra Styrelsen fra Patientsikkerhed op på klinikken, som ligger fem minutters kørsel fra Odense centrum. Lau Rosborg og hans kompagnon lagde ud med en rundvisning, mens de fortalte om de målepunkter, som berører de fysiske rammer: Adgang til håndhygiejne, håndtering af sterile produkter, lokalernes mulighed for fortrolighed, tavshedspligt med mere. Der blev også talt om klinikkens organisation og om lejerbegrebet, for Alléens Fysioterapi har otte lejere foruden en psykolog og en kostvejleder i huset, men ingen ansatte.

Det gik godt. De to klinikejere følte sig rimeligt sikre på flere af målepunkterne. De viste for eksempel rummet i kælderen frem, hvor de sterile produkter bliver opbevaret. Målepunktet tavshedspligt og fortrolighed var også et krav, som fysioterapeuterne var ret sikre på at opfylde til punkt og prikke, forklarer Lau Rosborg.

”Vores klinik er et gammelt plejehjem med lukkede rum og brandsikrede døre, så hvis folk græder eller giver udtryk for noget, ingen andre skal høre, er der ingen, der hører det. Der er lydtæt. Vi har også haft faste procedurer for åbenhed i receptionen de sidste fem år, så det har vi rigtig godt styr på.”

Ærligheden på prøve

Lidt anderledes så det ud, da de nåede til punktet ”utilsigtede hændelser”. Klinikken har haft et par episoder af den karakter, men uden at melde det til Styrelsen for Patientsikkerhed, som man har pligt til som autoriseret sundhedsprofessionel. En af hændelserne drejer sig om en handicappet mand med spasmer, som havde været i behandling hos Lau Rosborg gennem 2-3 år. En dag måtte han afbryde behandlingen for at tage imod håndværkere, og ved en fejl blev patienten efterladt alene. Han blev urolig, fik spasmer og faldt ned af briksen og slog sig.

”Hele personalet blev forskrækket og ked af det, og det førte til, at vi fik lagt en fremtidig procedure, så vi altid husker, at ingen går fra en handicappet patient, uden der er en anden til stede,” fortæller Lau Rosborg. Her kom beslutningen om ærlighed overfor tilsynet på sin første prøve.

”Vi lagde kortene på bordet og sagde det, som det var. Det var ikke rart, men de tilsynsførende reagerede på en god måde. Det var ikke sådan, at mundene snerpede sig sammen. De spurgte ind til baggrunden for den manglende rapportering, og vi svarede, at det nok var berøringsangst. Man vil jo helst ikke fremstå som nogen, der laver fejl.”

Skriver mere udførlige journaler

Det næste store punkt på dagen var journalføring. Her fik Lau Rosborg for alvor svedige hænder.

”For mig at se er journalerne klinikkens hjerte. Det er her, vi viser, hvad vi laver. Så da vi åbnede den første journal, røg jeg til tops på nervøsitetskalaen.”

De tilsynsførende gennemgik tre journaler, som fysioterapeuterne selv havde valgt ud. Der var umiddelbart tilfredshed med opbevaring af journaler og patientidentifikation. Men ved punktet ”informeret samtykke” opstod der det, Lau Rosborg kalder ”fokuspunkter.” Steder, hvor der er plads til forbedring.

”Vi har altid spurgt patienterne om samtykke til behandlingen, men vi har ikke skrevet det ned i journalerne ved hvert møde. Dét har vi nu justeret i vores journalføring. Vi har også oppet os i fht. at beskrive test, undersøgelser, strategi og grundlag for behandlingen hver gang,” forklarer Lau Rosborg.

Det betyder, at fysioterapeuterne i dag bruger et par minutter mere på journalføring end før i tiden. Og hvor nogle kritikere mener, det er spild af patienternes dyrebare tid, mener klinikejeren omvendt, at det er sund fornuft.

”Det er ikke, fordi jeg løber jublende rundt hver dag og tænker, at det er en revolution. Men det er en stille og rolig kvalitetsforbedring, som gør, at de andre fysioterapeuter kan gå ind og overtage en patient og læse op på historikken hurtigt. Vi kan også hurtigt printe journalerne og sende dem til læger og forsikringsselskaber uden at skulle tjekke, om alt det nødvendige står der. Så det gør en forskel for patientens retssikkerhed,” siger han.

Voksede 15 procent

Efter fire timer var tilsynet forbi. Lau Rosborg spurgte straks de tilsynsførende, hvordan klinikken havde klaret sig.

”Vi vidste jo godt, at der var punkter, hvor vi trængte til forbedring. Men den ledende tilsynsførende sagde til os, at man også kigger på stedets ånd, og hvordan man griber tingene an. Tilsynet er fremadrettet. Det vil sige, at hvis man har haft procedurer før, som er kritisable, så er det ikke det væsentlige. Det vigtige er, hvad man vil gøre ved det. Og så sagde hun, at vi har en dejlig klinik. Så vi fik UG. Ikke med kryds og slange. Men en rigtig pæn anbefaling. Og vi var helt utroligt lettede.”

Hvad fik du samlet set ud af tilsynet?

”Min største aha-oplevelse var, at patienterne er juridisk selvstændige personer, som har krav på kvalitet og sikkerhed. Men det har også haft betydning på andre planer. Vi er vokset 10-15 procent internt på klinikken af at skulle formulere, hvordan vi forholder os til de forskellige ting. Lige fra at se på patienterne som juridiske personer, til procedurer omkring utilsigtede hændelser og samtykke. Vi har virkelig lært noget, og det har sat en proces i gang, som kørte meget stærkt i starten, men som nu har fundet et stille leje, hvor vi hele tiden arbejder med tingene. Og så har det affødt, at jeg som person har lært mine kollegaer bedre at kende.”

Læs også: Vi ser det som gensidig læring