Vi ser det som gensidig læring

Hvad er et risikobaseret tilsyn?

Et risikobaseret tilsyn er et varslet besøg, hvor en eller flere tilsynsførende gennemgår en række målepunkter sammen med den ansvarlige fysioterapeut. Det varer typisk 2-3 timer, og besøget udmunder i en rapport, som bliver offentliggjort. 

Hvad er formålet?

Formålet er at fremme patientsikkerheden, så det er sikkert og trygt at være patient. Lige nu er vi ved at danne os et overblik over, hvilke risici der kan være i fysioterapien, og i hvilken grad, der er problemer med at følge bekendtgørelser og vejledninger.

Hvordan bliver man valgt ud?

Klinikkerne bliver udvalgt ved en tilfældig stikprøve, men sådan at der er en spredning i fht. størrelse, geografi og type. Hvis der er flere CVR-numre i en klinik, vil det være den, der er udtrukket, som tilsynet føres hos. Hvis det er en indlejer, der er udtrukket, så er det indlejeren, og ikke klinikejeren, der er tilsynets fokusperson.

Hvordan foregår det?

Vi varsler dig med et brev, som du skal besvare inden for en uge. Vi kommer typisk 1-2 tilsynsførende 6-8 uger efter. Besøget foregår som en dialog. Vi går ud fra de 14 målepunkter, hvoraf halvdelen handler om journalføring og sikring af patientens rettigheder. Vi spørger også til hygiejne, brug af værnemidler (f.eks. engangshandsker), tavshedspligt og opbevaring af sterile produkter som akupunkturnåle. Derudover snakker vi med fysioterapeuterne om deres faglige refleksioner og de røde flag. Det er rigtig vigtigt, når man kigger på sin patient, at man har hele batteriet af diagnostisk tankegang med, og at man får journalført de faglige overvejelser, man har gjort sig. Så man sikrer sig, at man har det nødvendige faglige grundlag for at gå i gang med behandlingen.

Er det ligesom en eksamen?

Nej, det er ikke en eksamen, selvom det sikkert kan føles sådan. Tilsynsbesøget foregår som en dialog eller en udveksling af synspunkter mellem den tilsynsførende og fysioterapeuten. Vi spørger ind til hvordan målepunkterne bliver indfriet, og hvordan, man udfører dem i praksis. Omvendt er fysioterapeuten velkommen til at stille spørgsmål undervejs. Vi har fokus på læring og vil gerne inspirere til, hvordan man kan løse tingene. Men vi bestemmer ikke, hvordan det skal løses. Vi ser det i høj grad som en gensidig læringsproces, hvor vi som tilsyn skal høste viden om jeres område og lære, hvor risikopunkterne ligger.

Hvis I opdager en fejl, hvad sker der så?

Umiddelbart efter gennemgangen giver vi en foreløbig vurdering. Der er 4 kategorier: Den bedste, hvor alle målepunkter er opfyldt. I næste kategori kan der være uopfyldte punkter, og man bliver bedt om at ændre ting fremover og komme med en handleplan. I den 3. kategori skal fejlene vurderes sundhedsjuridisk i en intern national Task Force gruppe i Styrelsen for Patientsikkerhed. Derefter vil man få et påbud, som fortæller, hvad man skal rette op på. I 4. kategori stiger kompleksiteten, og påbuddet er meget alvorligt. Det skal være meget slemt for at komme i den kategori. Men et eksempel kan være, hvis den ansvarlige person er påvirket af alkohol eller medicin og dermed til stor fare for patienterne. Påbud kan blive fulgt op af et reaktivt tilsyn nogle måneder senere

Bliver det offentliggjort?

Man får tilsendt en rapport, og hvis der er anmærkninger, får man mulighed for at komme med bemærkninger i høringsfasen. Man kan få rettet faktuelle fejl, men de fund, der er gjort på dagen, står ikke til at ændre. Den endelige rapport bliver lagt på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, og den skal lægges på klinikkens egen hjemmeside. Rapporten skal også ligge frit fremme i venteværelset i fysisk form.

Hvis jeg har rettet min fejl, bliver anmærkningen så stående alligevel?

Ja, man vil kunne se hele historikken. Men når høringsfasen er overstået, vil der blive tilført en endelig konklusion. Der vil der typisk stå, at målepunkterne nu er opfyldt og indfriede, og at styrelsen afslutter tilsynet.

Er det et fagligt tilsyn?

Vi er professionelle tilsynsførende, og vi har alle en sundhedsfaglig baggrund, typisk som sygeplejerske eller læge, og vi fører tilsyn med om fysioterapeuterne udfører deres virke med omhu og samvittighedsfuldhed. Vi kigger på, hvordan de håndterer, gennemfører og styrer deres faglige ydelser, og om den sundhedsfaglige person udøver sin praksis i en god, faglige gænge. Men vi vurderer ikke selve behandlingen.

Skal alle fra klinikken deltage?

Den, som ejer CVR-nummeret skal deltage, og hvis andre vil være med, er de velkomne, uanset om de er indlejere eller ansatte. For det handler om at skabe ny og god adfærd, og den må gerne sprede sig som ringe i vandet.

Jeg har travlt. Kan jeg sætte min sekretær til det?

Der står formelt i brevet, at man kan lade sig repræsentere, men det vil være uklogt. For så er du der jo ikke til at forklare, hvordan du gør. Og du kan risikere at få en rapport med uopfyldte punkter, fordi din stedfortræder ikke ved, hvor du journalfører den viden, der bliver spurgt efter. Derudover får du ingen læring, og det er en vigtig del af tilsynsbesøget.

Hvordan er I nået frem til de 14 målepunkter?

Det har været en lang proces, som Danske Fysioterapeuter og andre interessenter har udviklet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed. Der kan være målepunkter, som ligner målepunkter fra akkrediteringen, som jo er godkendt i IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet.

Hvordan skal jeg forberede mig?

Læs varslingsbrevet, kig på de links, der er, og gennemgå de overordnede linjer. Gør dig tanker om det du læser. Skriv dine spørgsmål ned og spørg, både før og på selve dagen. Du skal hellere spørge løs end være trykket og bekymret. For det fremmer alle parters tilsynsbesøg. Derudover skal du være dig selv. Tag den med ro. Vi er faktisk søde og rare, og vi er ude på at bringe det hele stille og roligt ned på jorden, i en god kombination af dialog og kiggen fremad. Vores mål er, at du som fysioterapeut sidder tilbage og tænker, det var lærerigt, det fik jeg faktisk noget ud af. Det kan jeg tage med mig fremover.

Læs også: Vi lagde kortene på bordet