Med erfaring følger barrierer for videreuddannelse

Selvom Ivana Bardino Novosel, 34, havde stiftet familie i Kø- benhavn, var der ikke så meget at betænke sig på, da beslutningen om at læse videre og tage en kandidatuddannelse først var truffet, fortæller hun.

Dermed har hun overvundet to af de barrierer, der ifølge en ny undersøgelse kan få fysioterapeuter til at afstå fra at videreuddanne sig: Geografi og økonomi.

Undersøgelsen vedrørende fysioterapeuters overvejelser om videreuddannelse, der er foretaget blandt Danske Fysioterapeuters medlemmer, viser, at et meget stort flertal af fysioterapeuter har overvejet at læse videre. Kun 12 procent har aldrig overvejet det.

Kunne have rykket teltpælene op

Ivanas valg faldt på kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU, og på næste semester går hun i gang med sit speciale. Turen med tog fra København til Odense har hun ikke anset som et problem, men kun fordi hele netværket har støttet op og har været med til at prioritere hendes uddannelse, understreger hun.

”Ellers kan det ikke lade sig gøre. Min mand klarer mange ting herhjemme alene, og mine forældre har min datter til overnatning fast en dag om ugen”.

Men selv længere afstande kunne have været overvundet, mener Ivana. ”Neurologi er mit hjertebarn, og jeg havde jo hørt på vandrø- rene, at der var en kandidat i neurologisk fysioterapi på vej i Århus. Hvis den var blevet en realitet, ville jeg kraftigt have overvejet, om vi kunne have rykket teltpælene op for en tid”.

Dét er det dog langt fra alle, der er indstillede på. Ifølge undersøgelsen er kun 14 procent villige til at flytte i forbindelse med en videreuddannelse, men 54 procent er villige til at pendle. En større geografisk spredning af de udbudte videreuddannelser står ifølge undersøgelsen højt på ønskelisten, og 59 procent ville overveje kandidatuddannelsen i fysioterapi, hvis den blev udbudt både i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Heller ikke økonomi har i Ivanas tilfælde været en barriere. ”Det er egentlig utroligt så mange penge, man kan låne sig til”, siger hun frejdigt og fortryder på ingen måde, at hun fik en solid ballast på otte års klinisk erfaring med sig før kandidaten, selvom hun i mellemtiden fik etableret sig med mand, bolig og barn.

Vil helst have erfaring først

Ønsket om klinisk erfaring før videreuddannelse deler hun med mange andre, således ser 71 procent af deltagerne i undersøgelsen det som en fordel have nogle års klinisk erfaring før eventuel videreuddannelse. Men erfaring er dog samtidig med til at skabe barrierer for at læse videre, da mange når at etablere sig med familie, mens de samler erfaring, og ikke alle er lige så fleksible som Ivana. Både økonomi og geografi kan blive afgørende faktorer for, om overvejelserne bliver ført ud i livet, og 70 procent ville se en kandidatuddannelse som mere attraktiv, hvis den kunne læses på deltid, så man kunne opretholde en indtægt .

Overvejelserne om videreuddannelse bunder for flertallets vedkommende i et ønske om at specialisere inden for et bestemt emne, og 59 procent mener, at det vil påvirke deres incitament til at starte på en kandidatuddannelse, hvis der i fremtiden udbydes specialiserede kandidatuddannelser som eksempelvis kandidatuddannelse i pædiatrisk eller gerontologisk fysioterapi.

Foruden lysten til at specialisere sig kommer ønsker om at blive henholdsvis udviklingsfysioterapeut, leder og forsker ind på listen i nævnte rækkefølge, mens 14 procent erklærer sig enige i, at frygten for ikke at kunne finde et job også spiller ind i overvejelserne.

For Ivana har målet skiftet undervejs: ”Jeg syntes, at jeg i mit daglige virke var ved at blive kvalt i kvantitativ forskning, og jeg tænkte, at hvis jeg skulle finde ind til fænomenerne bag håndværket, ville jeg være nødt til at akademisere mig”, fortæller hun, men erkender, at det med håndværket er trådt i baggrunden undervejs.

”Jeg vil gerne tilbage til en stilling som udviklingsfysioterapeut. Men jeg vil også rigtig gerne skrive en ph.d., og så kommer jeg langt væk fra håndværket og patientkontakten som jeg elsker”.

Ifølge undersøgelsen er der en overvægt af kvinder, der overvejer videreuddannelse for at blive udviklingsfysioterapeuter, mens mændenes ønsker i højere grad går på at lede eller forske. Særligt fire uddannelser indgår i fysioterapeuternes overvejelser: Kandidatuddannelsen i fysioterapi, den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, masteruddannelsen i rehabilitering samt kandidatuddannelsen i idræt og sundhed.

For Ivana ville det som sagt have været attraktivt med en kandidatuddannelse i neurologisk fysioterapi, men hendes kliniske erfaring har gjort, at hun under uddannelsen har kunnet rette fokus mod det, der interesserede hende, fortæller hun. ”Selvom kandidatuddannelsen i fysioterapi er meget metodisk inden for en bred palet, tager den udgangspunkt i den forskning, der finder sted på SDU, så her bliver talt meget om det muskuloskeletale. Men fordi jeg har været ude i så mange år, kan jeg let omsætte det til noget, jeg selv interesserer mig for, så det betyder ikke så meget”, siger Ivana.