Rådgivning kan føre til uhensigtsmæssig sundhedsadfærd hos mennesker med akut whiplash

Et nyt engelsk studie viser, at lægers og fysioterapeuters rådgivning kan medvirke til en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og en manglende tillid til, at behandlingen hjælper.

Flere studier har vist, at de forestillinger, patienter med akut whiplash (whiplash associated disorders; WAD) har om fremtiden og udbyttet af behandlingen, er afgørende for, om de kommer sig helt eller delvist efter skaden. Der er i dag evidens for, at patienter, der har svært ved at håndtere traumet, er angste for at bevæge sig, er prægede af katastrofetanker og har lave forventninger til behandlingen, er i høj risiko for at få kronisk besvær efter WAD. Selvom dette har været almen viden blandt fysioterapeuter og læger i mange år, er andelen af patienter, der får kroniske problemer og har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd uændret.

En gruppe forskere fra universiteterne i Oxford og Warwick har søgt at finde frem til, hvad patienterne forventer af behandlingen, og hvilke kensekvenser WAD har haft for deres hverdag. Desuden ville forskerne finde frem til, hvad der har udløst eventuelle katastrofetanker og den negative forventning til behandlingen.

20 patienter (12 kvinder og 8 mænd) med akut whiplash, der i forvejen indgik i et interventionsstudiestudie, blev inkluderet i et kvalitativt interviewstudie. Patienterne var enten randomiseret til træning og rådgivning eller rådgivning alene hos fysioterapeut. Interviewene blev gennemført i gennemsnit 94 dage efter skaden, og efter at patienterne havde gennemført interventionen fra RCT-studiet. Patienterne led af kroniske nakkesmerter, derudover havde nogle af dem hovedpine, skuldersmerter, paræstesier, smerter i ben, brystkasse, mave og hals.

De færreste af patienterne havde lyst til at bevæge nakken lige efter skaden, og kun enkelte var glade for nakkeøvelser. De fleste var vendt gradvist tilbage til tidligere aktiviteter, men den gruppe, der havde vedvarende gener, undgik fysisk aktivitet. Patienter med fear avoidance-adfærd havde en forestilling om, at bevægelse og træning ødelagde strukturerne i nakken og forværrede skaden. En patient mente ikke, at øvelser kunne hjælpe. Enkelte havde katastrofetanker og lave forventninger til behandlingen.

Også håndteringen af tidligere skader havde betydning for patienternes sundhedsadfærd i den aktuelle situation. Som noget nyt fandt forskerne i dette studie, at nogle af patienterne havde nogle helt urealistiske forventninger til, hvornår og hvordan de kom sig efter traumet. Der var desuden også flere, der angav, at de måtte prioritere familien fremfor at afsætte tid til at komme sig efter skaden og gå til behandling. Nogle af de uhensigtsmæssige forestillinger om effekt af behandling og udsigterne til at komme sig over skaden tilskrev patienterne sundhedspersonalets rådgivning og råd fra familie og venner.

Forskerne fandt, at der fx ikke var sammenhæng mellem alvoren af whiplashtraumet og den prognose, lægerne havde givet patienterne. Det viste sig, at det var muligt for sundhedspersonalet at påvirke patientens tanker og forestillinger omkring WAD og dermed skabe en mere gunstig sundhedsadfærd.

Det er ifølge forskerne vigtigt, at fysioterapeuter og læger kender til de faktorer, der har betydning for, hvordan patienterne opfatter og tackler whiplash-traumet. De sundhedsprofessionelle skal afdække patienternes forventninger til skaden og behandlingen, og hvordan de tidligere har tacklet skader. Det er desuden vigtigt, at behandlerne giver patienterne en realistisk forventning til, hvordan og hvornår de kommer sig over skaden, baseret på traumets karakter og de aktuelle guidelines.