En klemme på patienten

Og minsandten om ikke klemme-metoden virker.

”Jeg købte en limklemme i Bauhaus og lavede et forsøg på en gruppe raske mennesker og en gruppe rygpatienter. 218 rygpatienter og knap 50 raske”, forklarer Søren O’Neill. Alle gennemgik forskellige smertetests med og uden klemme, hvorefter resultaterne blev sammenlignet, og den overordnede konklusion var, at den ultrasimple klemmemetode faktisk er gangbar.

”Vores håb er, at vi kan udvikle en kategoriseringsmetode, som kan bruges bredt. Altså et pålideligt og lavpraktisk alternativ til de langsommelige smertemålinger, jeg foretager her med trykalgometer og andet kostbart udstyr”, forklarer Søren O’Neill.

Indfører man den simple målemetode på klinikker landet over, vil det betyde, at store mængder data om patienters smertefølsomhed kunne indsamles uden de store omkostninger, og tanken er, at de store datamængder måske på længere sigt kunne lede til nye erkendelser og i sidste ende en mere målrettet behandling af patienterne for at undgå, at de bliver kroniske.

”Smertefølsomheden kan vise sig at være en god indikator på, hvilken type behandling en patient skal tilbydes, og måske kan vi også udpege patienter, som er i særlig risiko for at udvikle hyperalgesi”, siger Søren O’Neill og understreger, at det foreløbig alt sammen er arbejdshypoteser.

I første omgang skal ’tommelskruen fra Bauhaus’ forfines en anelse, så man med sikkerhed kan fastslå, hvilket tryk patienten bliver udsat for og dermed opnå pålidelige data.