Testes på Rigshospitalet

Læs artiklen "Fra tanke til løb" om Annette Fredskovs marathonprojekt

Inden Annette Fredskov kastede sig ud i sit projekt, er hun blevet testet på kryds og tværs. Makstest for at bestemme den maksimale iltoptagelse, submaksimal test af løbeøkonomi, DEXA-skanning for knogle-, fedt- og muskelsammensætning, MR-skanning for fordeling af abdominal/subcutan fedt, EKG og ekko-undersøgelse. Nogle af prøverne gentages i løbet af det næste år, og alle køres endnu en gang ved projektets afslutning. Forskerne på Rigshospitalet har på ingen måde godkendt det helbredsmæssige i Annette Fredskovs projekt, men de er, ligesom Annette Fredskov selv, nysgerrige på den udvikling, som hendes krop vil undergå.

”Fordi det er så ekstremt har vi ikke en egentlig videnskabelig nytte af projektet, men synes, at det er spændende at kigge på udviklingen og vil gerne hjælpe og støtte Anette i hendes projekt. Vi bidrager generelt gerne til sådanne projekter, og vi synes, at hendes budskab er positivt”, siger seniorforsker, Stefan Mortensen.

Han mener ikke, at der er nogen tvivl om, at det er usundt for kroppen, at løbe 366 maraton på 365 dage. Det vil være en stor belastning for muskler og led, og der vil være betydelig risiko for, at der opstår både akutte og kroniske skader.

”Ligeledes vil den generelle sundhedstilstand blive sat på en prøve, specielt vil risikoen for infektioner eller andre "almindelige" sygdomme være øget, fordi immunforsvaret bliver svækket ved store belastninger. Men det er jo det samme i Tour de France og anden ekstremsport. Det er udfordringen, der tæller, selvom det er med helbredet som indsats. Der er jo ingen tvivl om Annettes begejstring for projektet og tro på, at løb er godt for hende”, tilføjer Stefan Mortensen, der selv har løbet meget og derfor sagtens kan sætte sig ind i Annette Fredskovs lyst til at gennemføre projektet.

Ved ikke, hvordan det påvirker sygdommen

En ting er at udsætte kroppen for en kæmpe belastning, men med sklerose oveni kunne man forestille sig, at det kun gjorde risikoen for skader større. Men man ved man faktisk intet om, hvordan hård fysisk træning påvirker sklerose, siger Stefan Mortensen.

”Det er slet ikke blevet videnskabeligt undersøgt, hvilken effekt en bare tilnærmelsesvis lige så stor belastning har på sklerose. Annette bevæger sig med andre ord ud på ukendt grund. Træning kan være en god måde at behandle nogle af symptomerne på sklerose, for eksempel træthed, men modsat mange andre sygdomme er der ikke videnskabeligt belæg for at sige, at træning er godt eller dårligt, når man har sklerose. Vi aner altså ikke, om hun gør sin sygdom værre eller bedre”.

De første målinger, som er foretaget på Rigshospitalet, afslører intet usædvanligt. Men viser resultaterne undervejs noget, der giver anledning til bekymring, vil Annette Fredskov straks blive opfordret til at opsøge sin egen læge til en udredning.

Privatpersonen og løberen Stefan Mortensen hepper på Annette Fredskov, men forskeren efterlader hende ikke mange chancer for at gennemføre.

”Jeg håber, at jeg tager fejl, men videnskabeligt set er sandsynligheden for, at det kan lade sig gøre meget lille”, konkluderer han.

For måske at give Annette Fredskov en lidt større chance, har Stefan Mortensen derfor anbefalet hende at prøve at løbe to maraton på enkelte dage. På den måde kan hun nemlig lægge hviledage ind undervejs.