En del af løsningen

OM 25 ÅR er der dobbelt så mange 80 årige borgere i Danmark, som der er i dag. Og om bare fem år er der 140.000 flere borgere over 70 år.

Jo ældre vi bliver, jo flere kroniske sygdomme slæber vi rundt på, og jo flere forskellige aktører i flere sektorer i sundhedsvæsnet har vi kontakt med. Det stiller nye og anderledes krav til sundhedsvæsnet, som er opbygget til at håndtere sygdomme, som kan helbredes, men som nu skal geares til sygdomme, vi skal leve med livet ud.

Mængden af opgaver i sundhedsvæsnet stiger altså både i antal og kompleksitet, men der er ikke offentlig økonomi til at lade udgifterne stige i samme takt, tværtimod.

Der er derfor behov for at tænke nyt for at finde frem til nye og billigere måder at løse sundhedsvæsnets opgaver på – tæt på borgerne og med så meget sammenhæng i indsatsen som muligt. Og med en høj faglig kvalitet.

Regeringen KL, og Danske Regioner er derfor gået sammen i et udvalg, der ved udgangen af 2016 skal komme med en plan for udbygning af ikke bare det nære, men også det sammenhængende sundhedsvæsen.

Det er en proces, der omtales som den største ændring af sundhedsvæsnet siden strukturreformen i 2007.

Formand på vigtig post

Udvalget er afhængig af input udefra, og flere af dem kommer der til at stå ”fysioterapi” på.

Danske Fysioterapeuter benytter nemlig udvalgsarbejdet som anledning til at få skabt opmærksomhed omkring en række af foreningens mærkesager, og formand Tina Lambrecht har fået en plads helt oppe foran målet, hvor hun kan spille bolden fra. Tina Lambrecht sidder på Sundhedskartellets plads i den gruppe, der har fået mulighed for at præsentere udvalget for sit bud på konkrete udfordringer og løsninger i forbindelse med at skabe et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Gruppen vil løbende byde ind med input til udvalgets arbejde, og helt oplagt er det for eksempel at inddrage erfaringerne fra artroseområdet. Hvert år koster alene knæartrose samfundet 10 milliarder kroner, men forskningen viser, at man kan udsætte eller helt undgå 7 ud af 10 operationer og spare 400 millioner kroner om året ved i stedet at tilbyde patientuddannelse og superviseret træning.

Et eksempel på noget, der allerede står på udvalgets dagsorden, er den ældre medicinske patient. De væsentligste pointer, Danske Fysioterapeuter vil bringe ind i udvalgets arbejde er, at fysioterapeutiske kompetencer i de kommunale akutfunktioner kan supplere de sygeplejefaglige og give en helhedsorienteret indsats. At der bør investeres tidligt og klogt i blandt andet faldforebyggelse for at undgå at raske ældre bliver medicinske patienter, og at der er gode erfaringer med, at man ved at inddrage fysioterapeuter i tidlig opsporing af sygdom og funktionstab hos ældre kan forebygge indlæggelser.

Udvalget skal ikke beskæftige sig specifikt med demens, men demens står allerede højt på den sundhedspolitiske dagsorden, også hos Danske Fysioterapeuter, der benytter sin plads til at præsentere de væsentligste pointer om fysioterapi og demens: Fysisk funktionsevne og behov for genoptræning bør vurderes som led i demensudredningen, da fysisk træning har dokumenteret positiv effekt på sygdomsudviklingen, og der bør oprettes kommunale tilbud om fysisk træning til demente. Sideløbende med arbejdet i udvalg for udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kører en række indsatser, som er naturlige at inddrage i udvalgets arbejde, og hvor fysioterapeuter er repræsenteret gennem udpegninger fra Dansk Selskab i Fysioterapi.Et eksempel er arbejdet med forløbsplaner for patienter med lænderyglidelser, der hvert år koster samfundet millioner af kroner og rammer godt 800.000 danskere. Desuden sidder der aktuelt fysioterapeuter i udvalg og arbejdsgrupper om demens, den ældre medicinske patient, cancer og psykiatri.

Fysioterapeuter i lægeklinikker

Men ikke kun der, hvor fysioterapi i forvejen spiller en central rolle, kan faget komme i spil som en del af løsningen og et væsentligt element i udbygningen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget skal nemlig også komme med forslag til eksempelvis bedre lægedækning i hele landet, og her er tilknytning af andre faggrupper til lægeklinikkerne en del af løsningen. En stor del af de praktiserende lægers patienter kommer med muskuloskeletale problemer, og det vil frigøre tid til andre opgaver og flere patienter, hvis fysioterapeuter stod for udredningen af disse patienter. Også dét synspunkt vil finde vej til udvalgets bord – bakket op af økonomiske beregninger og evidens for kvalitet i udredningen*.

*Læs mere om værdien af fysioterapeuter i lægepraksis i det næste nummer af Fysioterapeuten