Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Ny national klinisk retningslinje for lænderygsmerter

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for nyopståede lænderygsmerter anbefaler, at patienter med nyopståede lændesmerter fortsætter med de sædvanlige aktiviteter og holder sig fysisk i gang. Man kan overveje at tilbyde individuel patientuddannelse, ledmobilisering og superviseret træning, hvis der er behov for det. Billeddiagnostik og akupunktur skal kun tilbydes undtagelsesvist, og smertestillende medicin har ingen effekt.

Sundhedsstyrelsens nye nationale kliniske retningslinje (NKR) for nyopståede lænderygsmerter vil ikke overraske fysioterapeuter, der behandler patienter med akutte lænderygsmerter. Anbefalingerne om at opfordre patienterne til at fastholde aktivitetsniveauet, rådgivning og fysisk træning og ledmobilisering efter behov er nemlig i tråd med den vanlige praksis, mener fysioterapeut, ph.d. Thorvaldur Skuli Palsson. Han har sammen med Margrethe Andersen fra Hartmann A/S været med i den tværfaglige arbejdsgruppe, der har udarbejdet anbefalingerne.

”Når vi ser på studier, der har sammenlignet fx ledmobilisering med vanlig praksis, det vil sige rådgivning og opfordring om at holde sig i gang, fandt vi i arbejdsgruppen kun en meget lille yderligere effekt, men til gengæld fandt vi heller ikke noget, der talte imod. Der er således i anbefalingerne svag evidens for at overveje ledmobilisering, øvelser og stabilitetstræning. Det betyder, at disse behandlinger ikke skal benyttes rutinemæssigt, men fysioterapeuten skal i hvert enkelt tilfælde overveje, om der er brug for manuel behandling eller øvelsesterapi. Akutte lænderygsmerter går ofte over af sig selv og rådgivningen til patienterne om at holde sig i gang har effekt. Så en yderligere behandling skal være ekstremt effektiv, hvis den skal gøre en forskel”, fortæller Thorvaldur Skuli Palsson.

Der er i retningslinjen en svag anbefaling imod at anvende akupunktur rutinemæssigt. Det skyldes primært, at studierne på området er få og for dårlige med manglende effektiv blinding af behandlingen, og at man måtte ekskludere asiatiske studier, der bygger på en helt anden tilgang end den traditionelle vesterlandske, fortæller Thorvaldur Skuli Palsson.

I langt de fleste tilfælde er der ikke behov for billeddiagnostik i form af MR og røntgen, der således ikke anbefales rutinemæssigt.

Der er ingen evidens for effekten af farmakologisk behandling, og det overraskede arbejdsgruppen.

”Mange læger og andre behandlere har anbefalet svage smertestillende håndkøbspræparater i den første akutte fase, men heller ikke dette bør anbefales rutinemæssigt ifølge den foreliggende evidens”, siger Thorvaldur Skuli Palsson.

Ingen behandlingsmetoder er mere effektive end andre

Arbejdsgruppen har ikke fundet en behandlingsform, der har bedre effekt end andre på akutte lænderygsmerter. Der var derfor enighed i gruppen om, at de forskellige tilgange som McKenzie-øvelser, dynamisk stabilitetstræning mv. skulle vurderes samlet, og at ledmobilisering skulle dække over forskellige former for manuelle teknikker, der påvirker rygsøjlens led. 

”Vi ved, at nogle patienter får en nærmest mirakuløs effekt af én behandlingsform, mens andre slet ikke får det bedre. Vi skal derfor blive bedre til at give den rigtige behandling til den rigtige patient, og her er den kliniske undersøgelse og vurdering meget vigtig. Hvis patienterne ikke hurtigt får det bedre med en behandling, skal fysioterapeuten prøve noget andet. Til akut opståede smerter skal behandlingen næsten have en umiddelbar effekt, og det har ingen mening at blive ved med øvelser eller manipulationer i en uendelighed”, fastslår Thorvaldur Skuli Palsson.

En af udfordringerne for arbejdsgruppen har været, at patientgruppen med akutte smerter i studierne er uhomogen, og omfatter patienter, der lige har fået ondt, og patienter, der har haft smerterne i 12 uger. Ud fra de foreliggende studier har det ikke været muligt at finde en model for, hvordan man kan stratificere patienterne, så man kunne finde frem til, hvilke patienter der har brug for behandling ud over rådgivning om at holde sig fysisk i gang.

”Fysioterapeuter og andre behandlere må se i øjnene, at heller ikke for denne gruppe af patienter gælder, at one size fits all, men vi ved også, at opretholdelse af en passende grad af fysisk aktivitet er gavnlig for alle. Derfor er det vigtigt, at vi i vores forklaringer til patienterne ikke kommer til at gøre dem bange for at bevæge sig. Forklaringer om at discus er presset bagud og trykker på nerveroden, kan let gøre den uvidende patient bange for at bruge kroppen igen”, siger Thorvaldur Skuli Palsson.

Den nye kliniske retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter er publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. På fysio.dk kan man finde en samlet oversigt og links til NKR af relevans for fysioterapeuter.