Øget risiko for sygefravær ved udbredte smerter

PATIENTER MED MUSKULOSKELETALE problemer har ofte ondt flere steder. Jo flere steder, det gør ondt, jo større er risikoen for at patienten blive sygemeldt på et senere tidspunkt. Det viser et dansk studie, der har undersøgt sammenhænge mellem sygefravær, antal smerteområder i kroppen og smerteintensitet hos 3.745 mennesker i arbejde.

”Den typiske patient, der går til læge eller fysioterapeut med muskuloskeletale smerter, har ondt flere forskellige steder i kroppen, men vi er ofte tilbøjelige til at fokusere på det enkelte smertested isoleret set uden at have in mente, at eventuelle andre muskuloskeletale problemstillinger kan have afgørende indflydelse på resultatet af vores behandling”, siger fysioterapeut, cand. scient. san. Søren Mose, der står bag studiet.

Han fandt en lineær sammenhæng mellem antal smertepunkter og sygefravær og slet ikke den samme klare sammenhæng mellem smerteintensiteten og risiko for sygefravær, som man har fundet i andre studier.

Søren Mose mener ikke nødvendigvis, at det er den udbredte smerte, der er den direkte årsag til det høje sygefravær blandt denne gruppe af patienter. Han fortæller, at de også afviger fra patienter med lokaliserede smerter på en række andre måder. Personer med udbredte smerter lider ofte af andre symptomer som kronisk træthedssyndrom, søvnbesvær, kognitiv dysfunktion, svimmelhed og hovedpine. De udbredte smerter skal derfor ses som en del af et større symptomkompleks.

Selv om data i studiet blev korrigeret for antal lægebesøg, køn, alder, uddannelsesniveau samt fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø, viste det sig, at der for dem, der havde ondt mere end to steder, var en signifikant sammenhæng mellem antallet af smertesteder og langvarigt sygefravær.

At smerteintensiteten ikke på samme måde påvirker graden af sygefravær kan ifølge Søren Mose forklares med, at smerter har et naturligt forløb. I det akutte stadie er der ofte kraftige smerter, som så gradvist aftager i løbet af de første uger. I studiet blev der registreret sygefravær på 3 måneder og op til et år, og på den tid er de kraftige smerter klinget af, mener han. 

Konsekvenser for forskningen

I forskningen er der en tendens til kun at se på lokaliserede smerter, som for eksempel lænderygsmerter eller skuldersmerter, og det er den subgruppe af smertepatienter, der klarer sig bedst.

”Hvis man ikke i forskningen er opmærksom på at undersøge udredning og behandling af patienter med mere udbredte muskuloskeletale smerter, misser vi at evidensbasere behandlingen af hovedparten af de patienter, som læger og fysioterapeuter ser i klinikken. Det kan måske forklare noget af den skepsis, der kan være hos klinikeren, der slet ikke kan genkende de ofte meget entydige symptombilleder, der beskrives i forskningen. Der er brug for at se på det brede symptombillede. Vi taler så meget om knowledge gap, og at forskningen aldrig når ud til klinikeren. Man kunne med rette vende det om, for de spørgsmål og udfordringer, klinikeren står overfor, er forskerne måske ikke gode nok til at inddrage i forskningen”, siger Søren Mose.