Hjemmetræning forbedrede funktionsevne efter indlæggelse på intensivt afsnit

Indlæggelsesforløb på intensive afsnit medfører ofte nedsat respirationsmuskelfunktion med dyspnø og reduceret hostefunktion, øget risiko for atelektaser, træthed og barrierer for genoptræning. I et RCT-forsøg har man undersøgt, om seks måneders lungefysioterapi og selvtræning i hjemmet, superviseret af pårørende og fysioterapeut, havde effekt på respiratorisk funktion, iltmætning, muskelstyrke, livskvalitet, genindlæggelse og overlevelse.

48 patienter (22 mænd), indlagt på intensivt afsnit og efterfølgende genoptrænet på alment medicinsk afsnit, blev ved lodtrækning allokeret til interventionsgruppe eller kontrolgruppe efter udskrivelse fra hospital. Gennemsnitsalderen var 65 år, indlæggelsestiden på intensiv var i gennemsnit 28 dage. De inkluderede havde alle raske ægtefæller. De seks måneders intervention bestod af instruktion af patient og pårørende i rehabilitering med lungefysioterapeutisk træning to gange daglig med respirationsøvelser og thorax-mobilisering. Derudover skulle den pårørende supervisere patientens selvtræning, som bestod af tilpassede aktive øvelser i sengen, mobilisering, rejse-sætte sig, styrke-, gang- og trappetræning. Fysioterapeuten monitorerede træningen telefonisk og i forbindelse med hjemmebesøg for at sikre høj compliance. 4,1% af deltagerne i interventionsgruppen og 12,5 % fra kontrolgruppen udgik af projektet. Deltagerne i interventionsgruppen fuldførte 73 % af deres træningsseancer og 84 % var tilfredse med interventionen.

Fysioterapeuten ydede i gennemsnitlig 2,5 hjemmebesøg og besvarede 20 telefonopkald pr. patient i det 6 måneders forløb. Compliance til træningen var 73 % ± 36. Fysioterapeuten ydede i gennemsnitlig 2,5 hjemmebesøg og besvarede 20 telefonopkald pr. patient. 84 % var tilfredse med interventionen. Der var ingen forskel mellem grupperne i genindlæggelser eller overlevelse. Interventionsgruppen havde signifikant bedre inspiratorisk og ekspiratorisk muskelkraft (p<0,03) og forceret ekspiratorisk volumen (FEV1) (p=0,03) samt forbedret livskvalitet målt med spørgeskemaet EQ-5D (p<0,04 og dyspnø grad (p=0,002). Der var ingen ændring i muskelstyrke. Den tilfældige allokering til trænings- og kontrolgruppe, og at alle målinger blev foretaget af blindet personale styrker kvaliteten af studiet. Det var dog en begrænsning, at interventionen ikke kunne blindes for patienter og terapeuter, hvilket kan have medført en placeboeffekt og øget motivation i interventionsgruppen. Forskerne bemærker i diskussionsafsnittet, at den relativt billige intervention medførte en betydningsfuld øget lungefunktion og patientoplevet livskvalitet, og at der var en høj compliance til træningen hos den svage patientgruppe.